Verdens bedste brownies

1399 stemmer
Advarsel: verdens BEDSTE amerikanske, snaskede og lækre brownies med sprød og krakeleret overflade. En brownie opskrift, som du garanteret kommer til at bage igen og igen.
Verdens bedste brownies fra Bageglad

Hurtige og nemme brownies på 45 minutter

Disse fantastiske brownies er et kæmpe hit hos både store og små. Brownien kan spises som den er, serveres med is og bær, eller bruges i forskellige desserter, f.eks. min browniekage med chokolademousse eller brownie- og hindbær trifli.

Jeg voksede op i Japan, hvor jeg gik på international skole med masser af amerikanske børn. Det grundlagde min kæmpe kærlighed til amerikansk bagværk, særligt fra skolens “bake sales” hvor børnene skulle sælge hjemmebagt kage for et godt formål. Sikke et kageorgie, når amerikanske moms konkurrerede om at bage de flotteste kager! Hver gang der var bake sale, tænkte jeg kun én ting: YES! BROWNIES! Jeg er nemlig helt tosset med de lækre, svampede og snaskede amerikanske brownies, og de bød på de mest fantastiske af slagsen.

Jeg har gjort de amerikanske soccer moms kunsten efter og deler her min allerbedste opskrift på svampede, lækre amerikanske brownies. Denne opskrift er gennemtestet af mig selv og tusindevis af bageglade læsere gennem mere end 10 år. En nem og enkel opskrift på snaskede brownies med krakeleret top der efter min mening er præcis, som brownies skal være!

Derfor elsker 1400+ bageglade læsere denne opskrift

  • Disse brownies kan bages af alle, hvad end man er begynder eller øvet
  • Du skal kun bruge almindelige ingredienser, du sikkert allerede har i køkkenet
  • Opskriften giver snaskede, lækre brownies der holder sig gode i flere dage
  • Du er garanteret jubel, når du serverer dem – for hvem elsker ikke brownies?

Udvalgt kommentar:

“Fantastisk god. Nem at lave og smager SÅ godt. Har lavet den jævnligt i flere år. Sprød på ydersiden, lidt sej i bunden og….. bare dejlig.”
– Bente Rasmussen

Hvordan er den perfekte brownie?

I min verden er en rigtig god brownie sprød og krakeleret på toppen, snasket i midten og raspet i bunden. Dette er lige præcis hvad denne opskrift byder på. Leder du efter en svampet og luftig chokoladekage er denne opskrift ikke til dig, men så kan du f.eks. prøve min lækre chokoladekage med appelsin eller min “klassens time” chokoladekage.

Sådan bager du de bedste snaskede brownies

Det er virkelig nemt at bage min brownies opskrift. Her får du nogle tips som sikrer et godt resultat:

  • Browniedejen kan både røres i hånden eller på røremaskine, for eksempel en Kitchen Aid. Det gør ingen forskel for resultatet.
  • Det er vigtigt at sigte de tørre ingredienser ned i de våde for at undgå klumper.
  • Fortvivl ikke hvis browniedejen er svær at fordele i bageformen. Den skal bare klattes i, så fordeler den sig selv når den bages.
  • Brownien skal bages på almindelig ovn indstilling, ikke varmluft.
  • Opskriften kan fordobles og tredobles men bør ikke firedobles. Rør i så fald hellere dejen ad flere omgange og husk at øge formens størrelse tilsvarende.

Raspen gør en forskel

Man kan fristes til at springe trinnet med at drysse rasp i bageformen over, men lad være med det. Bunden på disse brownies afhænger af raspen og du vil ikke fortryde det!

Bageform med rasp til browniesBrowniedej

Variationer af brownies

Gennem årene har mange bageglade læsere bagt mine brownies og mange er kommet med kreative forslag til, hvad man kan tilsætte. Her er nogle idéer!

Kan disse brownies fryses?

Ja, disse brownies er meget fryseegnet!

Sådan fryser du bedst dine brownies:

  1. Lad dem køle helt af.
  2. Skær brownies ud i stykker.
  3. Fyld browniestykkerne i fryseposer med bagepapir imellem. Så kan du let tage det antal browniestykker ud, du skal bruge, og bagepapiret forhindrer stykkerne i at fryse sammen.

Lad browniestykkerne tø op i en frysepose på køkkenbordet.

Hvad kan man bruge brownies til?

Nyd disse fantastiske brownies som de er, eller med en klat vaniljeis til! Brownies er et kæmpe hit til klassens time kage, eftermiddagskaffen, fødselsdag og meget andet. Brownien er også fantastisk som bund i kager og desserter.

Brownies opskrift fra Bageglad

Spørgsmål til brownies opskriften

Kan disse brownies fryses?
Ja, disse brownies fryser godt. Frys dem i stykker i fryseposer med bagepapir imellem. Tø dem op på køkkenbordet.

Kan man tilsætte fyld til brownien?
Ja, man kan f.eks. tilsætte M&Ms, nødder, og lignende til dejen.

Skal der ikke bagepulver i dejen?
Nej, brownies skal ikke hæve og derfor skal der ikke bagepulver i. En god brownie skal være tung, tæt og snasket.

Kan man tilsætte chokolade til brownie opskriften?
Ja, man kan tilsætte max 100 g grofthakket chokolade til 1 portion af opskriften. Mere vil ændre konsistens og bagetid.

Hvilken ovnindstilling skal brownien bages på?
Brownien skal bages på almindelig ovn indstilling, ikke varmluft.

Hvordan ved man, at brownien har fået nok i ovnen?
Lav priktesten, hvor du stikker en strikkepind eller tandstik i midten af kagen. Brownien er færdig når der stadig hænger kun lidt dej ved.

Kan jeg fordoble brownie opskriften?
Ja, portionen kan fordobles eller tredobles, men hvis du skal lave til flere anbefaler jeg at røre dejen ad flere omgange.

Hvordan skal brownien opbevares?
Brownies skal opbevares tildækket med plastikfilm på køkkenbordet.

Verdens bedste brownies fra Bageglad

Opskrift

Verdens bedste brownies

1399 stemmer
Rigtige amerikanske brownies, den snaskede af slagsen. Disse fantastiske brownies har en helt sprød overflade med blød chokolade indeni og en raspet bund.
Tid i alt: 45 minutter
Mængde: 10 personer*
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 3 dl sukker
  • dl hvedemel
  • 4 spsk kakao
  • tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g hasselnødder (valgfrit)
  • Rasp (til formen)

Sådan gør du

  • Smelt smørret og lad det køle af. Hak hasselnødderne groft, hvis disse skal i.
    100 g smør, 100 g hasselnødder
  • Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen. Rør mel, kakao, vaniljesukker og salt sammen i en anden skål.
    2 æg, 3 dl sukker, 1½ dl hvedemel, 4 spsk kakao, 1½ tsk vaniljesukker, 1 knivspids salt
  • Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen. Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
  • Smør en bageform på cirka 18 x 26 cm** og drys rasp i - tøm resterne ud. Fordel browniedejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt). Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).
    Rasp
  • Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig når en strikkepind der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig.
  • Lad brownien køle helt af i formen, før der skæres af den.

Noter

*MÆNGDE:
1 portion er til cirka 10-12 personer. Portionen i opskriften kan fordobles eller tredobles, men lav hellere dejen ad flere omgange hvis du skal lave større portioner end det. 
**FORMSTØRRELSER:
  • 1x portion: cirka 18 x 26 cm
  • 2x portion: cirka 26 x 37 cm 
  • 3x portion: cirka 31 x 45 cm
HOLDBARHED: Brownien holder sig god i op til 3 dage.
OPBEVARING: Opbevar brownien den på køkkenbordet pakket i plastikfilm. 
FRYSNING: Brownien er fryseegnet. Det anbefales at skære brownies ud i stykker inden frysning, og fryse stykkerne i fryseposer med bagepapir imellem.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,74 from 1399 votes (1.094 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




1.157 kommentarer

  1. 4 stars
    Mega god opskrift! Den var nem at følge og gav et fantastisk resultat!
    Min eneste forvirring var hvor meget rasp til bunden, men det er det eneste jeg kan komme på af ris. Tak for en god opskrift!

    1. Hej Mai
      Dejligt du kan lide opskriften. Mængden af rasp er ligegyldig, eftersom du bare banker det rundt og så hælder det overskydende fra.
      Kh Trine

  2. Jeg skal bage dobbeltportion af kagen. Anbefaler du så at bage den ad to gange, eller er det sikkert at bruge en større form?

    1. Hej Trine
      Du kan sagtens lave dobbelt eller tredobbelt portion i en større form. Derover anbefaler jeg at dele dejen op ☺️ kh Trine

  3. 1 star
    Bagte den her i onsdags synes godt nok den er meget meget sød, og da kagen var kølet af blev den meget hård har gjort præcis som beskrevet i opskriften og konsistensen på kagen indvendigt var som den skulle være. Ca. 20 sekunder i mikroovnen gør den dog blød igen og spiselig.. Dog er jeg stadig en ret skuffet kommer ikke til at prøve denne opskriftigen. Jeg er ellers meget erfaren i køkkenet i forhold til bagning så min evner fejler ikke noget..

    1. Hej Mette
      For det første en anelse groft at give opskriften 1 stjerne, men okay – når det så er sagt, så kan det godt være dine bageevner “ikke fejler noget” men noget er godt galt for dig hvis din brownie var så hård, at den måtte i mikroovnen 😂
      Så prøv at tjekke opskriften igen. Har du fx bagt på varmluft, for høj varme, for længe. Og har du mon brugt en erstatning for smør som ikke er rigtig smør.
      Noget er gået helt galt for dig i hvert fald. Prøv igen eller prøv en anden type kage, hvis brownies er for søde til dig.
      Mvh Trine

  4. 5 stars
    Super nem og god opskrift. Min datter, som er født og opvokset i Sverige med svensk kladdkaka, vælger den her brownie frem for alt, når der er fødselsdag. Den er nem at doble op og sidste gang jeg bagte den (igår), lagde jeg en halv pose M&M’s med peanuts i.

  5. 5 stars
    Fantastisk Brownie! Laver denne opskrift hver gang!

    Ved du om man kan bruge samme opskrift til muffins? 🙂

  6. 5 stars
    Elsker den her opskrift har lavet den et hav af gange ❤️

    Men nu til spørgsmålet. Kan man bage den med et alternativ til sukker?
    Min datter skal dele kage ud i børnehaven, men de har en sukkerfri ordning 😬
    Hvad kan jeg gøre?

    1. Hej Christel
      Dejligt, at du er glad for opskriften!
      Mængden af sukker i denne opskrift står desværre ikke til at erstatte – så skal du i stedet prøve at søge efter en sukkerfri brownie, men jeg garanterer ikke smagen på sådan en 😂😅
      Jeg ville gå efter sukkerfri muffins i stedet.
      Kh Trine

  7. Smagen er virkelig god – men min blev godt nok noget flad (især i den ene ende)
    Jeg brugte endda en lidt mindre form end jeg burde have gjort ved en dobbeltportion 🤨
    Jeg brugte rigtig smør, rørte dejen sammen i hånden og Alm hvedemel, i Alm ovn 17 minutter, form der var lidt mindre end til en al. Dobbeltportion – og alligevel meget flad😓
    .. men den får toppoint på smagen 🤩

  8. 5 stars
    Jeg elsker din Brownie, lavet altid denne når jeg bager brownie idag skulle jeg lave stor portion til sommerfest i morgen. Troede jeg havde rasp 😅 havde jeg ikke håber den bliver mega god alligevel 🤞

1 55 56 57 58 59 63
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke