Får du gæster om 20 minutter? No problem, her er nogle af de bedste, hurtigste muffins du kan tænke dig. Fik jeg nævnt, at de er uimodståeligt svampede og har den lækreste sprøde kanelsukker-topping?
Disse kanelmuffins er en af mine favorit muffins-opskrifter, fordi den er nem og smager helt fantastisk. Jeg er generelt rigtig begejstret for kanel og når det kombineres med en svampet og let muffin er det den perfekte muffin for mig!
Disse kanelkager har været i min familie lige så længe jeg kan huske. Hvis vi blev overmandet af sukkertrang var en kanelmuffin en hurtig, lækker løsning.
Smør og sukker piskes sammen først, hvorefter de tørre ingredienser sigtes i. Dette er vigtigt for at undgå klumper. Dejen kan både røres i hånden eller på køkkenmaskine.
Når muffinsformene er fyldte, pensles kanelkagerne med smeltet smør og der drysses kanelsukker over.
Bag kanel muffinsene i 12 minutter.
Se flere af vores gode muffins opskrifter.
Kanelmuffins opskrift
Ingredienser
Muffins:
- 2 æg
- 1½ dl sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk stødt kanel
- 2 dl mel
- 75 g smeltet smør
- 3/4 dl vand
Topping:
- 2 spsk smeltet smør
- ½ dl sukker
- stødt kanel efter smag
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg og sukker sammen luftigt i hånden eller på køkkenmaskine. Rør mel, bagepulver og kanel sammen i en anden skål og sigt det i æggemassen. Rør nu smeltet smør og vand i.
- Fordel dejen i muffinsforme - formene skal fyldes næsten helt op. Rør sukker og stødt kanel sammen til kanelsukker. Pensl hver muffin med smeltet smør og drys med kanelsukker efter smag.
- Bag kagerne ved 200 grader i cirka 12 minutter.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
27 kommentarer
Kan man lave den til en bradepandekage og hvor mange gange opskriften skal der så bruges, tror du?
Hej Lotte
Ja det kan du, opskriften finder du her: https://bageglad.dk/kanelkage-opskrift/
KH Trine
Lækker muffins.
De er også gode dage efter hvis der er flere tilbage.
Er de også gode dagen efter og hvordan skal de opbevares bedst for at beholde fugt osv?
Hej Nathalie
Ja det er de. Opbevar dem i en frysepose med knude på køkkenbordet.
Jeg har diabetes, kan opskriften til kanelmuffins omregnes – hvordan?
Hej Christa
Hvad mener du med omregnes?
Tak for dit svar , med ang sukker mængende .
Super lækker muffin – mega godt med vaniljeis og bær til 🧁