Jeg er helt vild med kanel og mange af mine yndlingskager indeholder dette vidunderlige krydderi. Jeg har tilføjet endnu en yndlingskage til repetoiret, nemlig denne superluftige kanelkage. Egentlig er det en sponge cake agtig lys kage med kanelfyld og kaneltopping. Lækkert er det i hvert fald og jeg vil anbefale alle at prøve denne opskrift på kanelkage!
Denne kanelkage er supersvampet og lækker. Hemmeligheden er den store mængde græsk yoghurt i kagen, som er med til at gøre den luftig. Kanelfyldet gør kagen superlækker og det giver et ekstra touch, at der også er kanel i midten af kagen.
Kagen røres bedst på køkkenmaskine da dejen bliver mest luftig sådan. Kanel fyldet smuldres blot sammen med fingrene.
Saml dejen ved at lægge lag af kagedej, kanelfyld, kagedej og til sidst kanelfyld på toppen.
Bag kagen i lidt under en time til den er færdigbagt – tjek ved at stikke en strikkepind ind i midten, hvis der ikke hænger dej ved er kagen færdig.
Kagen holder sig lækker i flere dage og kan eventuelt toppes med lidt glasur hvis man synes.

Yoghurt kanelkage
Ingredienser
Yoghurt kage:
- 170 g smør
- 3½ dl sukker
- 3 æg
- 1½ teske vanille essens
- 3 dl græsk yoghurt
- 6 dl mel
- 3 teske bagepulver
Kanel fyld:
- 60 g brun farin
- 120 g mel
- 1½ spiseske kanel
- et nip salt
- 60 g koldt smør i stykker
Fremgangsmåde
Yoghurt kage:
- Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn) og smør en 22 cm stor springform.
- Kom smør og sukker i skålen af en røremaskine og rør på mellemhøj hastighed i 4-5 minutter, til det er let og luftigt. Alternativt kan du bruge en røreskål og elpisker.
- Tilsæt æg, vanille og græsk yoghurt og rør i yderligere et minuts tid.
- Kom mel og bagepulver i og rør nu på lav hastighed indtil det lige er rørt sammen - rør ikke for længe, så hellere rør det sidste sammen med en ske.
Kanel fyld:
- Kom brun farin, mel, kanel, salt og smør i en anden skål og smuldr det sammen.
Saml kagen:
- Fordel halvdelen af kagedejen i den smurte springform. Kom halvdelen af kanel fyldet ovenpå. Kom så det sidste kagedej ovenpå og drys resten af kanel fyldet på toppen af kagen. Bag kagen i 50-60 minutter på næstnederste rille i ovnen.
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
8 kommentarer
Kan kagen fryses
Hej Gitte
Ja det kan den 🙂
KH Trine
Hej.
Jeg ville meget gerne prøve kagen, men jeg er virkelig ikke glad for smagen af vanille essens.
Tror du, man kan erstatte det med Vanillesukker i stedet?
På forhånd tak.
Hej Karin
Det kan du sagtens, forholdet er 1:1. Men rør det sammen med melet i stede for de våde ingredienser.
hej, har loige sat kagen i ovnen. fyldet/toppingen,kan det passe det er meget tort/melet? altsaa inden bagningen?
Hej Lene
Ja det er helt rigtigt. Det skal være meget smuldret 🙂
Det lyder lige som en kage for mig, jeg ELSKER kanel. Tror du den græske yoghurt kan erstattes af yoghurt naturel? Jeg tåler desværre ikke laktose, og har ikke set græsk yoghurt i laktosefri udgave.
Hej Anne-Marie
Ja det kan du sagtens. Jeg kan ikke tåle mælkeprotein og jeg har prøvet at lave denne kage med soya yoghurt en dag, som minder mere om yoghurt naturel end græsk yoghurt og den blev helt fin. Så kan du bare bruge laktosefri yoghurt.