Indlægget kan indeholde reklamelinks. Læs mere
Jeg har en svaghed for spelt – der er noget ved den lidt bitre smag, jeg virkelig godt kan lide. Jeg bager jævnligt mine yndlings speltboller og andre typer speltbrød, for jeg synes bare, at det er vildt lækkert.
Spring til
▲
Nu nærmer julen sig og jeg besluttede mig for, at der skulle kanel i mit speltbrød for at skabe lidt stemning. Jeg har allerede pyntet lidt op herhjemme og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, som vi for første gang skal holde selv i vores eget nye hus. Jubii! Så her får i opskriften på et nemt speltbrød.
Kanel speltbrød
Et nemt speltbrød med smag af kanel, som er perfekt til morgenmad eller eftermiddagskaffen.
Ingredienser
- 50 g smør
- 1,5 dl mælk
- 30 g gær
- 1 æg
- 1-2 spsk honning (valgfrit)
- 2 tsk kanel
- 1/4 tsk salt
- 5 dl sigtet speltmel (cirka)
Fremgangsmåde
- Kom smør og mælk i en lille gryde og opvarm det ved svag varme, indtil smørret er smeltet. Hæld det over i en skål, evt. skålen på en køkkenmaskine hvis du har sådan en til at ælte dejen på. Smuldre gæret ned i den våde blanding og rør med et piskeris, til det er opløst.50 g smør, 1,5 dl mælk, 30 g gær
- Tilsæt æg og evt. honning og pisk yderligere.1 æg, 1-2 spsk honning
- Rør kanel, salt og speltmel sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen til den våde blanding ad tre omgange imens der æltes, indtil du har en glat og let klistret dej.2 tsk kanel, 1/4 tsk salt, 5 dl sigtet speltmel
- Stil dejen et lunt sted tildækket af et viskestykke og lad den hæve i 1 time.
- Kom dejen i en smurt brødform og lad den hæve i yderligere 20 minutter, inden brødet bages ved 180 grader i 23-25 minutter.
- Lad brødet køle helt af på en bagerist.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar