Jeg går og glæder mig til påsken, hvor manden og jeg skal til Toscana på en sidste romantisk ferie inden babypigen melder sin ankomst. Det har ført til mange dagdrømme om al den lækre mad vi skal spise, blandt andet de fantastiske citronkager, de har i Italien, og jeg blev nødt til at give efter for fristelsen og bage en lækker og luftig citronkage for at få stillet min trang. Denne svampede og luftige citronkage er så let og fløjsblød, at du får svært ved at nøjes med et enkelt stykke. Toppet med et tyndt lag citronglasur og finthakket pistacie ser kagen så fin ud – og den holder sig god i flere dage.
Nøgleingredienser til citronkagen
- Mel
Til kagebagning anbefaler jeg altid, at bruge mel egnet til formålet. Undgå derfor mel med et alt for højt proteinindhold – typisk egnet til brødbagning. - Citroner
Citronkagen indeholder selvfølgelig en masse citron. Jeg anbefaler at bruge økologiske citroner, da der både skal bruges ubehandlet skal og saft, og fordi de har mere smag. - Smør
Til kagebagning skal man altid bruge rigtig smør. Man kan ikke bruge smørblandinger (smørbare pakker tilsat olie), rene olieprodukter eller veganske alternativer som direkte erstatning 1:1. - Usaltet pistacie
Pistacie har den smukkeste farve og jeg synes det gør noget helt særligt at pynte sådan en citronkage med pistacie. Her kan ikke bruges saltede pistacienødder, så man skal altså ud og have fat i de usaltede. Man kan endda købe pistacienødder, som er ekstra grønne, i særlige konditorbutikker.
Tips til at bage citronkagen
Citronkagen er rigtig nem at lave og kan røres sammen på 10 minutter. Tiden som citronkagen kræver er derfor bagetid og afkølingstid, inden glasuren kan kommes på. Her må man væbne sig med tålmodighed inden man kan sætte stykkerne i et luftigt stykke citronkage!
- For at opnå en luftig kage er det vigtigt at man ikke overpisker dejen efter de tørre ingredienser er rørt sammen med de våde. Rør stille og roligt dejen sammen med en grydeske.
- Smørret må ikke være kogende varmt når det hældes i dejen, da man risikerer at skolde æggene. Så lad det køle lidt af inden det tilsættes.
- Det er meningen, at dejen skal være ret tynd, så fortvivl ej. Kagen hæver og samler sig fint under bagning.
- Lad citronkagen køle helt af på en bagerist inden der kommes glasur på, ellers smelter den og løber af kagen.
Tjek hvornår citronkagen er færdigbagt
Hold øje med din citronkage under bagning og tjek løbende, om den er færdigbagt. Alle ovne er forskellige, så bagetiden kan variere. Citronkagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind eller træspyd stukket i midten af kagen.
Se også disse gode kageopskrifter:

Citronkage
Ingredienser
Citronkage:
- 4 æg
- 300 g sukker
- 250 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 150 g smør
- 3 spsk fintrevet citronskal
- 4 spsk citronsaft
- 1,5 dl vand
Citronglasur:
- 200 g flormelis
- 2 spsk citronsaft
- Lidt vand
Pynt:
- Finthakket usaltet pistacie
Fremgangsmåde
Citronkage:
- Kom æg og sukker i en stor skål, evt. skålen på en røremaskine, og pisk det sammen til en luftig æggesnaps.
- Rør mel og bagepulver sammen i en anden skål og tilsæt det til æggesnapsen lidt ad gangen under langsom omrøring.
- Smelt smørret og lad det køle lidt af. Tilsæt fintrevet citronskal, citronsaft, smeltet smør og vand til dejen og rør det langsomt sammen til en ensartet og tynd dej.
- Smør en springform med Ø 26 cm og hæld dejen i. Bag citronkagen ved 200 grader (alm. ovn) i 35-40 minutter. Hold øje med kagen og tag den ud så snart den er færdigbagt – det er når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten, og kagen har sluppet formen i siderne.
- Lad kagen køle fuldstændigt af inden du løsner springformen og kommer glasur på.
Citronglasur:
- Rør flormelis, citronsaft og evt. lidt vand sammen til glasur og fordel det i et ensartet lag på den helt afkølede citronkage.
Pynt:
- Pynt kagen med finthakkede, usaltede pistacienødder.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
18 kommentarer
Rigtig god kage
Super god opskrift, svær kan med stor fordel erstattes med majskolbe (lidt reduceret mængde) og vand med skummetmælk til gengæld
En dejlig og nem kage, kan klart anbefales.
Jeg havde kun 1 citron at bruge og halverede derfor opskriften og brugte en lille sandkageform i stedet. Resultatet blev rigtig godt – tak for inspirationen.
Hej! Kan kagen bages en dag før? Jeg skal bruge den i morgen aften 🙂 og er det nødvendigt at servere noget til kagen; creme fraiche fx?
Hej Josefine
Kagen er bedst bagt på dagen. Og nej jeg synes den er fin som den er 🙂 God fornøjelse.
Fantastisk lækker citronkage og rigtig nem at bage.
Jeg bruger Naturli organic vegan Block istedet for smør, så kan mælkeallergiker også spise kagen.
Anita
Hvis man bager kagen dobbelt og msn kun har en springform. Kan man så putte alt dejen i formen og så skære den i 2 når den er færdig ligesom hvis man bagte lagkagebunde
Hej Mia
Det kan du nok godt, bagetiden skal bare justeres væsentligt.
Dejlig kage
Kan den fryses
Hej Kate
Ja det kan den, blot uden glasuren 🙂
Min var nemlig mere “mørk” end gylden:(
Nej jeg prøvede almindelig ovn og den fik 45-50 minutter før den føles færdigbagt.
Men portionen fyldte meget ift. min springform, så har måske puttet for meget i én springform.
Hvilken størrelse springform brugte du? 🙂
Tror den ligger mellem 22-25 cm?
Opskriften er tiltænkt en form på Ø26 cm, så hvis du har brugt en på Ø22 cm er kagen blevet væsentligt højere, ergo skal bagetiden justeres. Hvis du har lyst til at prøve igen vil jeg anbefale, at du bager den ved 180 grader eller med sølvpapir over de første 20 minutter 🙂
Hej 🙂
Jeg har prøvet at lave denne opskrift.
Kan det passe at “toppen” af kagen bliver lidt mørk?
Hej Mette
Hmmm mørk og mørk. Gylden vil jeg sige 🙂 Du kan lige se lidt af toppen på det billede, hvor der tages et stykke kage.
Er du mon kommet til at bage kagen på varmluft?
Hej:)
Ja der var min mere mere mørk:/
Men kan være pga det er en gammel ovn måske.
Men denne ene portion kunne jeg goså godt have haft i 2 forme,
kan det have betydning?
Har lige bagt kagen og min er også meget mørk på toppen. Jeg har en ret ny ovn og gav den 35 minutter på 200 g alm ovn.
Jeg lægger først glasur på i morgen, da jeg først skal servere den der. Er spændt på resultatet.
Pynter den med små påskeæg 😊😊