Saltkaramel cupcakes

3 stemmer
Luftige og lette vanilje cupcakes med en midte af saltkaramel. Cupcakesene er toppet med en silkeblød italiensk marengs smørcreme og lidt saltkaramel.
Saltkaramel cupcakes opskrift

Hvis du elsker saltkaramel vil du også elske disse svampede, luftige saltkaramel cupcakes! Jeg er kæmpe fan af saltkaramel, hvor kombinationen af det søde og det salte gør noget helt fantastisk. Og så elsker jeg altså også cupcakes. Så for mig er dette nok den ultimative cupcake: en luftig og let vanilje cupcake med en silkeblød smørcreme toppet med saltkaramel – og med en ekstra saltkaramel overraskelse i midten!

Cupcakes med saltkaramel

Hvilken type smørcreme er egnet?

Der findes mange forskellige typer af smørcreme. I princippet kan man bruge dem alle til disse saltkaramel cupcakes, men jeg vil anbefale at bruge italiensk marengs smørcreme, fordi den er silkeblød og let, og så er det ikke en særlig sød smørcreme. Karamel er sødt, så man skal passe på, at hele smagsoplevelsen ikke bliver for sød. Derfor synes jeg personligt, at italiensk marengs smørcreme passer bedst til.

Hvordan laver man saltkaramel?

Det er nemt at lave saltkaramel selv, man skal blot sørge for at forberede alle elementerne inden man går i gang, så det hele står klart ved komfuret, og man kan koncentrere sig om den kogende karamel. Saltkaramel holder sig i op til 3 uger i køleskabet, så man kan lave det i god tid inden man skal bruge det på sine cupcakes.

Følg min guide til at lave saltkaramel sauce her.

Hvordan samles cupcakesene?

For at lave disse lækre saltkaramel cupcakes bør man først lave saltkaramellen, så man har den klar. Derefter skal selve vaniljekagerne bages og de skal køle helt af. Der udhules et hul i midten af hver kage, enten med et værktøj til formålet, eller med en teske. Saltkaramellen fyldes i en sprøjtepose, og det lille hul fyldes med saltkaramel. Så får man sig en lækker karameloverraskelse, når man bider i kagen.

Til sidst laves smørcremen og sprøjtes på kagerne. Der dryppes saltkaramel over smørcremen lige inden servering.

Saltkaramel cupcakes

Saltkaramel cupcakes opskrift

Opskrift

Saltkaramel cupcakes

3 stemmer
Luftige og lette vanilje cupcakes med en midte af saltkaramel. Cupcakesene er toppet med en silkeblød italiensk marengs smørcreme og lidt saltkaramel.
Tid i alt: 3 timer
Mængde: 12 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

Saltkaramel sauce:

  • ½ portion af min saltkaramel sauce*

Vanilje cupcakes:

  • 1 portion af mine perfekte vanilje cupcakes

Italiensk marengs smørcreme:

  • ½ portion af min italiensk marengs smørcreme

Sådan gør du

Saltkaramel sauce:

  • Lav saltkaramel saucen efter anvisning i opskriften og hæld den på glas. Lad den køle af til stuetemperatur.
    1/2 portion af min saltkaramel sauce*

Vanilje cupcakes:

  • Bag imens vaniljekagerne efter anvisning i opskriften og lad dem køle helt af på en bagerist.
    1 portion af mine perfekte vanilje cupcakes

Italiensk marengs smørcreme:

  • Lav smørcremen efter anvisning i opskriften og fyld den i en sprøjtepose med ønsket tylle.
    1/2 portion af min italiensk marengs smørcreme

Samle cupcakes:

  • Udhul et lille hul i midten af hver vanilje cupcake med et egnet værktøj eller en teske.
  • Fyld saltkaramellen i en sprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt saltkaramel i midten af kagen, så hullet fyldes med saltkaramel.
  • Sprøjt smørcremen oven på hver cupcake som ønsket.
  • Dryp eller sprøjt saltkaramel på smørcremen og server straks.

Noter

*Alt saltkaramellen bliver ikke brugt, men det er svært at lave en mindre portion, og du kan med fordel gemme resten til at komme oven på is.
Hvis cupcakesene skal stå inden servering skal de blot opbevares ved stuetemperatur. Vent med at dryppe eller sprøjte saltkaramel på smørcremen til lige inden servering.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke