Hurtige og nemme brownies – et sikkert hit!
Disse fantastiske brownies er et kæmpe hit hos både store og små. Brownien kan spises som den er, serveres med is og bær, eller indgå i en lang række forskellige desserter.
Jeg er vokset op i Japan hvor jeg gik på international skole, blandt andet med masser af amerikanske børn. Det har efterladt mig med STOR kærlighed til amerikanske kager og cupcakes.
Mange af mine helt store kageoplevelser som barn skete til “bake sales”, hvor hver elev (nok snarere elevens mor) bagte kage, som eleven skulle sælge i en bod på skolen for at indsamle penge til en tur, et teaterstykke, eller lign. Dette var et kageorgie uden lige når amerikanske soccer moms konkurrerede om, hvem der kunne bage de bedste og flotteste cupcakes og kager! Når jeg hørte, at der skulle være bake sale tænkte jeg straks YES! BROWNIES! Jeg er nemlig fuldstændig tosset med chokoladerige, svampede, klistrede, amerikanske brownies, og disse boder bød på de absolut mest fantastiske brownies man kan forestille sig.
Jeg har gjort de amerikanske soccer moms kunsten efter og deler her min allerbedste opskrift på svampede, lækre amerikanske brownies.
Hvordan er den perfekte brownie?
I min verden er en brownie firkantet, sprød på toppen, klæbrig i midten og raspet i bunden. Dette er lige præcis hvad denne opskrift byder på. Leder du efter en svampet gennembagt chokoladekage er denne opskrift ikke til dig, men så kan du f.eks. prøve min lækre chokoladekage med appelsin eller min “klassens time” chokoladekage.
Tips til at bage mine brownies
- Browniedejen kan både røres i hånden eller på røremaskine, for eksempel en [eafl id=”24579″ name=”Kitchen Aid røremaskine” text=”Kitchen Aid”] (reklamelink).
- De tørre ingredienser skal sigtes ned i de våde for at undgå klumper.
- Brownien skal bages på almindelig ovn indstilling, ikke varmluft.
- Fortvivl ikke hvis browniedejen er svær at fordele i bageformen. Den skal bare klattes i, så fordeler den sig selv når den bages.
- Opskriften kan fordobles og tredobles men bør ikke firedobles. Rør i så fald hellere dejen ad flere omgange.
- Hvis opskriften skal fordobles eller tredobles skal størrelsen på formen ligeledes øges.
- Brownies er ikke velegnede som muffins.
Raspen gør en forskel
Man kan fristes til at springe trinnet med at drysse rasp i bageformen over, men lad være med det. Bunden på disse brownies afhænger af raspen og du vil ikke fortryde det.


Kan brownies fryses?
Ja, brownies er meget fryseegnet! For at fryse brownies skal du lade dem køle helt af. Jeg anbefaler derefter, at du skærer den ud i stykker inden frysning. Kom browniestykkerne i fryseposer med bagepapir imellem. Så kan du let tage det antal browniestykker ud, du skal bruge, og bagepapiret forhindrer stykkerne i at fryse sammen.
Lad browniestykkerne tø op i en frysepose på køkkenbordet.
Hvad kan man bruge brownies til?
Nyd de fantastiske brownies som de er, eller med en klat vanille is til! Den er et kæmpe hit til klassens time kage, eftermiddagskaffen, fødselsdag og meget andet.
Brownien er også fantastisk som bund i kager og desserter.

Typiske spørgsmål til opskriften
Kan brownien fryses?
Jeps det kan den! Læs hvordan ovenfor i indlægget.Kan man tilsætte fyld til brownien?
Ja, du kan f.eks. tilsætte M&Ms, nødder, og lignende til dejen.Hvilken ovnindstilling skal brownien bages på?
Brownien skal bages på almindelig ovn indstilling, ikke varmluft.Hvordan ved man, at brownien har fået nok i ovnen?
Lav priktesten, hvor du stikker en strikkepind eller tandstik i midten af kagen. Brownien er færdig når der kun hænger lidt dej ved.Kan jeg fordoble opskriften?
Ja, portionen kan fordobles eller tredobles, men hvis du skal lave til flere anbefaler jeg at røre dejen ad flere omgange.Hvordan skal brownien opbevares?
Den skal opbevares tildækket med plastikfilm på køkkenbordet.

Opskrift
Verdens bedste brownies
Ingredienser
- 100 g smør
- 2 æg
- 3 dl sukker
- 1½ dl hvedemel
- 4 spsk kakao
- 1½ tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 100 g hasselnødder (valgfrit)
- Rasp (til formen)
Sådan gør du
- Smelt smørret og lad det køle af. Hak hasselnødderne groft, hvis disse skal i.100 g smør, 100 g hasselnødder
- Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen. Rør mel, kakao, vaniljesukker og salt sammen i en anden skål.2 æg, 3 dl sukker, 1½ dl hvedemel, 4 spsk kakao, 1½ tsk vaniljesukker, 1 knivspids salt
- Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen. Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
- Smør en bageform på cirka 18x26 cm og drys rasp i - tøm resterne ud. Fordel browniedejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt). Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).Rasp
- Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig når en strikkepind der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig.
- Lad brownien køle helt af i formen, før der skæres af den.






























1.127 kommentarer
Hej jeg ved ikke hvor meget i har skrevet men jeg ville høre om man kunne komme selv brownie dejen i fryseren???
V.h. sofie
Hej Sofie
Nej men du kan fryse de færdige brownies, hvordan står beskrevet i noterne til opskriften.
Super lækker og nem kage! Jeg kom små marshmallows ovenpå kagen i Ca 10 minutter,.
Jeg skal bage til på onsdag og skal have mousse ovenpå denne brownie. Kan jeg bage den i dag og fryse den indtil onsdag? Eller er det bedre at vente?
Du kan sagtens fryse den. Læs noterne om frysning nederst i opskriften.
Du kan også bage den dagen før, den er stadig lige så god.
Kan den Evt fryses???
Hej Kathrine
Ja, se evt. noterne omkring frysning nederst i opskriften 🙂
Mega god kage! Jeg har bagt den 100 gange og den spiller altid. 🙂 Jeg vil gerne bage den til mine elever til i morgen, MEN jeg har kun ét æg! Kan det mon gå?? Eller skal der så også skrues ned for alt andet?
Kh Katrine
Hej Katrine
Hvis du har hørfrø kan du erstatte det sidste æg med et hørfrø æg (se her: http://www.bageglad.dk/erstat-aeg-med-horfro/) – ellers ville jeg lige købe en bakke æg i kiosken 🙂
Aj hvor smart! Tak for tippet 🙂
Hvor mange er der ca. til, hvis man skal bruge den til dessert med rørt is?
Hej Lone
Det afhænger af, hvor meget dine gæster spiser af den slags. Men portionen giver cirka 12 stykker brownie.
Tak for et godt svar, så kan jeg nogenlunde beregne👍🏻
Skal man bruge alm rasp eller kage rasp
Hej Susan
Det er helt almindelig rasp.
Helt fantastisk kage, skulle kun lave brownie fordi jeg havde chokolade i overskud, så smed det i, kan helt sikkert anbefales.
Virkelig god brownie!
Normalt ville jeg aldrig vælge en opskrift uden chokolade, synes det plejer at smage tamt, men det gjorde den her virkelig ikke… kan klart anbefales. Har også lavet den hvor jeg skiftede nødderne ud med chokoladestykker:)
Har lavet denne brownie hver gang jeg har holdt fødselsdag eller lign og jeg har endnu ikke haft nogen der ikke forgudede den, den er så nem at lave og så lækker!😍