Verdens bedste brownies

Verdens bedste brownies
 

  • 0-1 time
  • Begynder
Verdens bedste brownies fra Bageglad

Jeg er vokset op i Japan hvor jeg gik på international skole, blandt andet med masser af amerikanske børn. Det har efterladt mig med stor kærlighed til amerikanske kager og cupcakes.

Mange af mine helt store kageoplevelser som barn skete til “bake sales”: hver elev (læs: elevs mor) bagte kage, som eleven skulle sælge i en bod på skolen for at indsamle penge til en tur, teaterstykke, eller lign. Her oplevede man for alvor et kageorgie uden lige når amerikanske soccer moms konkurrerede om, hvem der kunne bage de bedste og flotteste cupcakes og kager.

Når jeg fik nys om en af disse boder var det første jeg tænkte: brownies! Jeg er tosset med chokoladerige, svampede, klistrede, amerikanske brownies og disse boder bød på de absolut mest fantastiske brownies man kan forestille sig.


I min verden er en brownie firkantet, sprød på toppen, klæbrig i midten og raspet i bunden. Dette er lige præcis hvad denne opskrift byder på. Leder du efter en svampet gennembagt chokoladekage er denne opskrift ikke til dig, men så kan du f.eks. prøve vores lækre chokoladekage med appelsin eller vores “klassens time” chokoladekage. Er du til mere chokoladekagelignende brownies der er gennembagt, skal denne brownie bages en anelse længere i ovnen.

Browniedejen kan både røres i hånden eller på røremaskine, f.eks. en Kitchen Aid. Vigtigt er det, at de tørre ingredienser sies ned i de våde for at undgå klumper.

Du kan måske fristes til at springe trinnet med at drysse rasp i bageformen over, men lad være med det. Bunden på disse brownies afhænger af raspen og du vil ikke fortryde det. Du skal ikke fortvivle hvis browniedejen er svær at fordele i bageformen. Den skal bare klattes i, så fordeler den sig selv når den bages.

Bageform med rasp til browniesBrowniedej

Nyd de fantastiske brownies som de er, eller med en klat vanille is til!

Brownies opskrift fra Bageglad

Verdens bedste brownies fra Bageglad
4.74 fra 328 stemmer

Verdens bedste brownies

Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 10 - 12 personer
Rigtige amerikanske brownies, den snaskede af slagsen. Disse fantastiske brownies har en helt sprød overflade med blød chokolade indeni og en raspet bund.
Udskriv Pinterest

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 3 dl sukker
  • dl hvedemel
  • 4 spsk kakao
  • tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g hasselnødder (valgfrit)
  • Lidt rasp til formen

Sådan gør du

  • Smelt smørret og lad det køle af. Hak hasselnødderne groft, hvis disse skal i.
  • Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen. Rør mel, kakao, vanillesukker og salt sammen i en anden skål.
  • Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen. Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
  • Smør en bageform på cirka 18x26 cm og drys rasp i - tøm resterne ud. Fordel browniedejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt). Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).
  • Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig når en strikkepind der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig.
  • Lad kagen køle helt af i formen, før der skæres af den.

Noter

Brownien kan sagtens bages dagen før. Opbevar den på køkkenbordet pakket i plastikfilm. 
Brownien er fryseegnet. Det anbefales at skære brownies ud i stykker inden frysning, og fryse stykkerne i fryseposer med bagepapir imellem.
Portionen i opskriften kan fordobles eller tredobles, men lav hellere dejen ad flere omgange hvis du skal lave større portioner end det. 
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

Dette indlæg indeholder affiliate links.


4. september 2012 af Trine 795 kommentarer

Kommentarer (795)

  • Diva Safi Svar

    4 stars
    Mega lækker brownie, dejlig crunchy øverst og blød i midten.
    Jeg ændrede dog et par småting. Jeg prøvede at gøre den lidt sundere, så i stedet for smør puttede jeg kokosolie i. Jeg puttede også mindre sukker i, og synes stadig at den smagte sød og lækker. Jeg puttede også olivenolie nederst i stedet for rapsolie og synes det virkede ens.
    Helt klart noget der skal prøves igen

    21. september 2018 at 19:08
  • Maria Svar

    Hvad er alm ovn? Varmluft eller? hvordan ser symbolet evt ud?

    18. september 2018 at 17:15
    • Trine Svar

      Hej Maria
      Nej almindelig ovn er ikke det samme som varmluft. Ikonet varierer fra ovn til ovn men er ofte to streger, hvorimod varmluft ikonet typisk har en vifte.
      Pas på du ikke kommer til at vælge grill.

      18. september 2018 at 18:15
  • Stella Svar

    Hej
    Har puttet hakket chokolade i
    Så glæder mig til at smage om den er lige så god som en jeg fik for mange år siden
    Har kun smagt den ene gang.

    17. september 2018 at 18:48
  • Simone Svar

    Har lavet denne opskrift til min datters klasse (den var lækker 0g virkelig let at lave)

    26. august 2018 at 15:56
  • Louise Warburg Svar

    Synes jeg har fulgt opskriften slavisk, men har netop taget den ud af ovnen og den har ikke fået den sprøde overflade som jeg virkelig gerne vil have😔
    Hvad kan jeg have gjort galt? Min ovn kan være enten varmluft eller over-undervarme hvor der intet blæs er på. Ovnen var fuldt varm da jeg satte kagen i ind.
    Håber jeg ksn få et godt råd..
    Vh. Louise

    20. august 2018 at 10:36
    • Simone Svar

      Kan det være at du glemte a bruge varmluft

      26. august 2018 at 15:57
      • Louise Warburg Svar

        Hej Simone.
        Som jeg læser det skal man netop IKKE bruge varmluft her.
        Men det kan simpelthen ikke lykkes mig st få den tykke sprøde overflade stadig😔

        30. august 2018 at 14:55
        • Trine Svar

          Hej Louise
          Helt rigtigt, den skal bages på almindelig ovn indstilling.
          Hvilken type smør bruger du?

          30. august 2018 at 15:24
          • Louise Warburg

            Hej Trine.
            Jeg har brugt forskellige, sidste gang var det Kløverblomst smør og nu prøver jeg med Egelykke idag.
            Er der noget du vil foreslå som er bedre til at få den tykke, sprøde skorpe?
            Vh. Louise😊

            2. september 2018 at 18:00
          • Trine

            Hej Louise
            OK, så længe du bruger rigtigt smør er mærket ligegyldigt. Den typiske grund til at folk har problemer med denne kage er hvis de 1) bruger et erstatningsprodukt for smør eller 2) bager kagen på varmluft eller 3) har problemer med temperaturindstillingen på deres ovn.

            3. september 2018 at 13:19
  • Ann Svar

    Hej.
    Jeg vil gerne lave denne i en bradepande. Hvad tænker du?
    Skal den tredobles?

    16. august 2018 at 21:44
    • Trine Svar

      Hej Ann
      Mål din bradepande og så gang op med antal portioner jvf. størrelsen angivet i opskriften 🙂
      Bemærk at du ikke bør firedoble dejen, så hellere lave den ad to omgange.
      God fornøjelse

      16. august 2018 at 22:32
  • Annette Lyngby Svar

    5 stars
    Super nemt og rigtig lækker opskrift, der ikke slår bunden ud af budgettet.
    Så lækker til is mm og lige god efter en gang frysning.

    10. august 2018 at 16:45
  • Pia Gravsen Svar

    5 stars
    🤩 Jeg er opvokset på et lille sygehus hvor der var en kogekone som kunne lave Brownies så englene sang🎶, disse minder utroligt meget om dem. Jeg har også prøvet utallige opskrifter som dig , men ikke fundet den “rigtige” som skal have skorpe på toppen og sej indeni. Takker for opskriften den er til 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Hilsen Pia

    10. august 2018 at 15:51
  • Marie Svar

    Kan man lade hver med at brie rasp, hvis ikke. Kan man så bruge noget andet?

    8. august 2018 at 13:05
    • Trine Svar

      Ja det kan man godt, men raspen gør at bunden bliver mere sprød.

      9. august 2018 at 09:44
  • Victoria Svar

    Kan den fryses ned?:)

    7. august 2018 at 12:43
    • Trine Svar

      Hej Victoria
      Ja, se vores instrukser på at fryse den nederst i opskriften under Noter 🙂

      7. august 2018 at 18:28

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del med en ven