Citron cupcakes med vanilje smørcreme

15 stemmer
Disse syrlige, svampede citron cupcakes med vanilje smørcreme har den perfekte balance imellem sød og sur. Friske cupcakes, som er virkelig nemme og hurtige at lave.
Citron cupcakes med vanille frosting fra Bageglad

Cupcakes med roserRose cupcake opskrift

Friske cupcakes med citronsmag

Citron cupcakes er det perfekte valg for dem, der foretrækker en mindre sød version af den evigt populære cupcake. Den friske smag af citron tilføjer en naturlig syrlighed, der balancerer den søde glasur på en lækker måde. I stedet for at overvælde smagsløgene med sukker, giver citronen en forfriskende lethed. De her svampede citron cupcakes er perfekte til en varm sommerdag, hvor man ønsker noget let og friskt, men stadig vil forkæle sig selv med noget sødt og lækkert.

Du kan skrue op eller ned for mængden af citron i disse cupcakes. Jeg har balanceret mængden af citron til hvad jeg synes der passer perfekt som kontrast til en sød smørcreme. Ønsker du en endnu mere frisk kage kan du skrue op for mængden af citron.

Mine citron cupcakes er toppet med en klassisk vanilje smørcreme. Jeg elsker vanilje smørcreme, men hvis du synes det bliver for sødt kan du vælge en mere syrlig vanilje cream cheese frosting eller en luftig pisket smørcreme.

Tips til at bage citron cupcakes

Her får du mine bedste tips til at bage vidunderlige citron cupcakes:

  1. Brug økologiske citroner for den bedste, kraftigste og mest naturlige citronsmag.
  2. Pisk ikke dejen for meget, når først de tørre ingredienser er tilsat. Det gør dine cupcakes tunge i stedet for lette og luftige.
  3. Juster sødmen: Hvis du er til meget syrlige cupcakes kan du skrue lidt ned for mængden af sukker og lidt op for mængden af citron.
  4. Stik en tandstik i midten af cupcaken for at tjekke om de er færdigbagt. De er færdige når der ikke længere hænger dej ved.

CupcakedejCitron cupcake

Glasur til citron cupcakes

Jeg har toppet mine citron cupcakes med en klassisk vanilje smørcreme. Jeg synes, at vaniljen står i god kontrast til den syrlige cupcake. Det sagt vil følgende glasurer også være et lækkert match:

  • Hindbær cream cheese glasur
  • Vanilje cream cheese glasur
  • Italiensk marengs smørcreme

Citron cupcakes med vanille frosting fra Bageglad

Opskrift

Citron cupcakes med vanilje smørcreme

15 stemmer
Nemme, luftige og syrlige citron cupcakes med en fløjlsblød vanilje smørcreme. Den perfekte balance imellem sød og sur!
Niveau: Begynder
Mængde: 18 cupcakes
Udskriv Pin

Ingredienser

Citron cupcakes:

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 2 æg
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 citroner (den fintrevne skal)
  • 4 spsk citronsaft

Vanilje smørcreme:

Sådan gør du

Citron cupcakes:

  • Pisk smørret til det er luftigt på røremaskine eller med elpisker. Tilsæt sukker og æg og pisk yderligere.
    200 g blødt smør, 200 g sukker, 2 æg
  • Tilsæt mel, bagepulver, citronskal og citronsaft og rør rundt, til dejen samler sig. Undlad at overpiske dejen.
    200 g mel, 1 tsk bagepulver, 2 citroner, 4 spsk citronsaft
  • Fordel dejen i 18 muffinsforme. Formene skal være 3/4 fyldte. Bag citroncupcakesene ved 180 grader (alm. ovn) i 15-18 minutter. Lad dem køle helt af på en bagerist.

Vanille smørcreme:

  • Lav smørcremen efter anvisning i opskriften. Kom smørcremen i en sprøjtepose med tylle og sprøjt den på de afkølede citron cupcakes.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,54 from 15 votes (12 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




15 kommentarer

  1. Hej Trine
    Jeg vil gerne bage disse citronmuffins i miniudgave. Har du mon forsøgt dig med det og i så fald, hvor længe skal de have i ovnen?
    På forhånd tak for hjælpen
    Mange glade bagehilsner
    Anne Marie

    1. Hej Anne Marie
      Det kan du sagtens. Grundreglen ved mini cupcakes er at bage dem 30-50% kortere tid. Start med at sætte uret på 8 min og tjek med priktest. De skal under alle omstændigheder ikke have over 12 min.
      Kh Trine

      1. Tusind tak for hurtigt svar! Vi giver det et forsøg 🙂
        Mange hilsner
        Anne Marie

  2. 2 stars
    De kollapsede fuldstændig selvom jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. helt bløde i den halve centimeter midte, og alt alt for meget smag af sukker og smør.

    1. Hej Mette
      Har du bagt kagerne på varmluft indstilling? For høj varme er typisk årsagen til, at cupcakes kollapser på den måde, du beskriver. På den måde bliver de underbagt i midten og får den smag af sukker og smør, som du beskriver.

      Alle ovne er forskellige. Tjek altid at dine cupcakes er færdigbagt ved at lave priktesten, inden du tager dem ud af ovnen ☺️

      Kh Trine

  3. 5 stars
    Får 20 cupcakes ud af opskriften 🤩 de er så populære til børnefødselsdage; med sukkerøjne på bliver de til små spøgelseskager 👻 Lækkert!! Hilsen Catherine

  4. Jeg har lige lavet opskriften og fik kun 10 stk🤷🏼‍♀️ og har også brugt alm forme..
    Forstår ikke i kan få 18 stk🙈

  5. Bliver de ok efter en tur i fryseren? Vi skal holde barnedåb og har simpelthen ikke tid til at bage dem aftenen før.

      1. Ved godt det er noget tid siden nu, men måske du vil svare alligevel på, hvornår de så skal tages op af fryseren? Og kan de pyntet dagen inden og overleve en nat i køleskabet?
        Mvh. Stine

        1. Hej Stine
          Tag dem op aftenen fåe de skal serveres og lad dem tø op i en frysepose på køkkenbordet.
          Med hensyn til om du kan pynte dem dagen inden så afhænger det af din pynt. Hvis du blot pynter med vanilje frosting ligesom vist her kan du godt gøre det aftenen før og stille dem i køleskabet. Så skal de tages ud en time inden servering.
          Hilsen Trine

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke