Verdens bedste drømmekage

223 stemmer
Drømmekage har altid været en af mine yndlingskager. Jeg har bagt den utallige gange i mit liv, og den dag i dag elsker jeg stadig drømmekage med den lækre, sprøde kokostopping! Tag den med på arbejde og dine kolleger vil elske dig, for den smager fuldstændig fantastisk!
Drømmekage opskrift fra Bageglad

Den perfekte kokostopping til drømmekage

Noget af det vigtigste ved en drømmekage er naturligvis den karakteristiske kokostopping. Det er toppingen, som for alvor afgør, hvorvidt en drømmekage er et hit. Her synes jeg det er vigtigt, at toppingen ikke er alt for våd (snasket) og at der er et balanceret forhold imellem mængden af kage og mængden af topping. Det kriterie har jeg udviklet denne drømmekage opskrift ud fra!

Det sagt kan du naturligvis godt vælge at lave et tykkere lag topping. Du kan for eksempel lave halvanden portion af kokostoppingen i stedet for. Men pas på, for det kan altså godt blive meget sødt og snasket, hvis der er for meget kokostopping.

Tips til at bage drømmekage

  • For at opnå en luftig og svampet drømmekage skal ingredienserne røres stille og roligt sammen. Dejen må endelig ikke overpiskes.
  • Bageformen skal smøres grundigt med smør og efterfølgende børstes med et tyndt lag mel inden dejen fyldes i.
  • Ovnen skal forvarmes på almindelig ovn indstilling og kagen skal bages i midten af ovnen.
  • Drømmekagen skal køle helt af på en bagerist inden den skæres.

Tjek hvornår drømmekagen er færdigbagt

Hold øje med din drømmekage under bagning og tjek løbende, om den er færdigbagt. Alle ovne er forskellige, så bagetiden kan variere. Drømmekagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind eller træspyd stukket i midten af kagen.

Bageform til drømmekage

Denne drømmekage kan enten bages i en springform på cirka Ø25 cm (som angivet i opskriften) eller i en aflang bageform på cirka 22 x 30 cm for en firkantet drømmekage. Brug altid bageforme egnet til formålet, og ikke ovnfaste fade. Bemærk at valg af form kan påvirke bagetiden, så hold altid øje med din kage under bagning og tjek løbende, om den er færdigbagt, så den ikke bliver tør.

Drømmekage opskrift fra Bageglad

Typiske spørgsmål til opskriften

Hvordan ved jeg om min kage er færdigbagt?
Brug priktesten: Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind eller tandstik stukket i midten af kagen. Hold øje med kagen og pas på, den ikke får for meget, så bliver den tør.

Kan jeg bage drømmekagen i en firkantet bageform i stedet?
Ja, du kan bage drømmekagen i en firkantet bageform på cirka 23 x 33 cm, hvis du laver halvanden portion af opskriften. Den skal muligvis bages 5-10 minutter længere, men hold godt øje med den da bagetiden kan variere.

Kan jeg lave et tykkere lag kokostopping?
Ja, du kan lave halvanden portion af kokostoppingen, hvis du ønsker et meget tykt lag. Men pas på, det kan blive meget sødt!

Kan drømmekagen fryses?
Ja, drømmekagen kan sagtens fryses. Tø den op i køleskabet natten over.

Opskrift

Verdens bedste drømmekage

223 stemmer
En kæmpe favorit herhjemme: luftig, svampet drømmekage opskrift med sød og sprød kokostopping.
Tid i alt: 1 time
Niveau: Begynder
Mængde: 12 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

Kage:

  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 250 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g smør
  • 2 dl mælk

Kokosfyld:

  • 125 g smør
  • 100 g kokosmel
  • 250 g brun farin
  • ½ dl mælk

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn).
  • Pisk æg og sukker sammen i en skål. Tilsæt mel, bagepulver og vanillesukker. Opvarm mælk og smør sammen i en gryde. Tag det af varmen når det koger og hæld blandingen op i skålen med de andre ingredienser. Rør dejen forsigtigt til den er flydende uden klumper.
    4 æg, 300 g sukker, 250 g mel, 3 tsk bagepulver, 1 tsk vaniljesukker, 50 g smør, 2 dl mælk
  • Hæld kagedejen i en smurt og melet springform på cirka Ø25 cm. Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter (indtil en strikkepind kan stikkes i uden dej hænger ved). Kagen skal muligvis have længere tid - det afhænger af ovnen.
  • Når kagen er ved at være færdig laves fyldet. Kom alle ingredienser i en lille gryde og varm op under omrøring.
    125 g smør, 100 g kokosmel, 250 g brun farin, ½ dl mælk
  • Fyldet fordeles på den færdigbagte kage. Stil ovnen på 225 grader og sæt kagen i ovnen i 5 minutter.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,62 from 223 votes (182 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




103 kommentarer

  1. 5 stars
    Vi har nu bagt denne kage 2✌️ gange. Og den er fantastisk🤞 Øhm vi læste kommentarerne fx. Ble bra og 2-3 mi. Gummi, men lavede den alligevel👍 Vi fortrød det ikke👍👍 Vi fik mange komplimenter☺️✌️God kage👍👍

  2. Hei, jeg har nå forsøkt å bake denne nydelige kaken to ganger. Begge ganger smaker kaken helt fantastisk, men fyllet smelter ikke utover som vist på bildene her. Sukkeret smelter ikke men blir liggende i myke klumper på kaken. Ingrediensene jeg bruker er disse: 125 g smør, 100 g kokosmel, 250 g brun farin, ½ dl melk.
    Trengs det kanskje mer smør i? Kan jeg neste gang forsøke ca 200-250 g?
    Hilsen Kaya

    1. Hej Kaya
      Det lyder mærkeligt. Hvilken type smør bruger du?
      Kagen skal ikke bages på varmluft indstilling, den skal bages på almindelig ovn, gør du det?

  3. 5 stars
    Jeg har for få timer bagt denne kage! Det var en kæmpe succes den bedste drømmekage jeg nogensinde har smagt! Den var også super nem at lave! Jeg brugte en bradepande der var 25*30 eller lignende, og den fik 21 minutter, helt perfekt! Fyldet var også super nemt, alt i alt…. Verdens bedste kage!

  4. Har før i tiden bagt denne kage ofte. Nu går det galt med bunden hver gang. De nederste 2-3 mm bliver gummiagtige. Ellers er kagen fin gul og knap nok hævet. Fyldet er ok. Samme ingredienser som i denne opskrift. Nogen, der ved, hvad der går galt. Tidligere bagt i samme ovn med samme bradepande og temperaturer med succes.

  5. Utrolig god børne og voksen kage. Jeg har dog svært ved at få fyldet, til at ” fæstne ” sig fast på kagen. Hvad gør jeg forkert ?. Mvh. Lars

  6. Fantastisk kage, den skal jeg helt sikkert lave igen. Lavede den til min søns fødselsdag og alle børnene i børnehaven var vilde med den:-)

  7. Fyllet ble bra, men bunnen katastrofe. Flat omelett som blåste seg opp i berg og dalbane…. Noen tips?

    1. 4 stars
      Pas på ikke mælk og smør er for varmt, når du hælder det i dejen. Det kan godt få æggene til at koagulere. Der står i opskriften, at det skal hældes i dejen lige efter mælken har kogt. Det gør jeg ikke. Jeg venter med at hælde det i til det er kølet ned til ca. fingervarmt. Det fif har jeg fra en anden opskrift på samme kage. I øvrigt et dette en super god opskrift. Fyldet er mums. Lige som jeg kan lide det.

    2. Har selv haft samme problem med en kage, der falder sammen på midten, fordi den ikke var helt gennembagt i midten, men var færdigbagt i kanten Prøv at lægge et vådt håndklæde rundt om formen mens den bager, så vil den hæve lige op uden at få en bakketop midtpå. Husk at prøve om den er gennembagt først med en strikkepind
      ned midt i kagen og lad den stå lidt længere hvis det ikke er tilfældet

  8. Hej. Jeg har prøvet kage to gang og desværre Dens fulde bliver mehey flyeNde selvom Jeg bruher halvdem aF mælken altså 250ml istedet for 500????

    1. Hvis du mener “glasuren”, så putter du alt for meget mælk i. Der skal kun 50 ml i, altså en halv deciliter.

  9. 5 stars
    Første ganG jeg lave denne kage kom jeg til putte smøret i dej, men det bleV den bare beDRe af. (Jeg puttE det sAmme antal smør i kokosfyldEt) klaret anbefalet q

1 2 3 4 5 6 7
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke