Okay, seriøst – hvis man elsker marcipan, så vil man ELSKE denne mazarinkage. Jeg vil vove at påstå, at den er den perfekte kage med sin svampede konsistens, vidunderlige marcipansmag og den lækreste chokolade ganache. Jeg er i marcipanhimlen!
Om mazarinkagen med chokoladeganache
Når jeg har hørt ‘mazarinkage’ har jeg automatisk forbundet det med den færdigkøbte mazarinkage fra supermarkedet, som da jeg var ung kostede 8 kroner! Men mazarinkage er jo så meget andet end det. Lavet med rigtig marcipan og toppet med en ægte chokoladeganache er mazarinkage jo den mest vidunderlige kage, man kan forestille sig! Og den her mazarinkage opskrift har altså indtaget en plads blandt mine top 5 favoritkager!
Hvorfor er den så lækker?
- SMAG OG KONSISTENS: Dejen indeholder en stor mængde marcipan, der udover fantastisk smag giver kagen en fantastisk konsistens.
- GOD I FLERE DAGE: Kagen holder sig god i flere dage – og hvis der bliver noget til overs (og det gør der næppe!) så kan den fryses. Helst uden chokoladen, men det går også med.
- CHOKOLADE, JA TAK: Chokoladeganache lavet med en rigtig god mørk chokolade er prikken over i’et, hvor den bitre chokolade komplimenterer den søde marcipan perfekt.
Lav den perfekte chokoladeganache
Chokoladeganache består hovedsagligt af chokolade og piskefløde. Blandingsforholdet imellem de to ingredienser afgør, hvor flydende ganachen er når den er varm, og hvor fast den sætter sig når den køler af. For en flydende chokolade ganache som denne skal man bruge et blandingsforhold i nærheden af 1:1, altså næsten lige dele chokolade og piskefløde.
Jeg har hældt flydende chokoladeganache over min mazarinkage for en smukt finish og lækker bitter chokoladesmag, som passer perfekt til den søde marcipan. Chokoladeganachen skal hældes på den helt afkølede mazarinkage imens ganachen stadig er varm. Ganachen vil nemlig sætte sig når den køler af og i sidste ende blive helt fast.
Tips til perfekt ganache
- Brug god chokolade, for det kan virkelig smages. Man får hvad man betaler for.
- Vælg chokolade med en kakaoprocent mellem 40-60% for det bedste match til marcipanen.
- Tilsæt glukosesirup til din ganache for at gøre den ekstra glat og silkeblød. Det gør ganachen lettere at arbejde med og hjælper også til at den ikke skiller.
Pynt til mazarinkagen
Der er ingen grænser for hvordan man kan pynte sin mazarinkage. Den klassiske mazarinkage har et glat chokoladeovertræk, men man kan også lave lidt mønster i sit chokoladeovertræk eller man kan drysse pynt på. Jeg har pyntet min mazarinkage med hakkede usaltede pistacienødder fordi jeg synes den grønne farve ser så flot ud til den mørke chokolade. Man kan for eksempel også pynte kagen med:
- Hakkede mandler
- Hakkede og halve hasselnødder
- Frysetørrede hindbær
- Spiselige blomster
Typiske spørgsmål til opskriften
Kan jeg bage mazarinkagen dagen før?
Mazarinkagen holder sig god i flere dage, men den er allerbedst friskbagt.Kan mazarinkagen fryses?
Mazarinkagen kan fryses med eller uden chokolade i op til 3 måneder. Den fryses bedst uden chokoladen.Kan jeg bruge overtrækschokolade til ganachen?
Overtrækschokolade er ikke ægte chokolade og det smager anderledes. Jeg anbefaler at man bruger en god ægte chokolade til sin ganache for den bedste smag.
Flere gode kageopskrifter:
- Citronmåne
- Chokoladekage med hindbær cream cheese glasur
- Æblekage med krummetopping
- Chokolade fudge bombe
- Hindbærbarer
Mazarinkage med chokoladeganache
Udstyr (indeholder reklame)
Ingredienser
Mazarinkage:
- 200 g marcipan
- 150 g blødt smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 50 g mel
- 1/2 tsk vaniljesukker
Mørk chokoladeganache:
- 130 g mørk chokolade
- 100 g piskefløde
- 20 g glukosesirup (valgfrit)*
- Hakket pistacie til pynt (valgfrit)
Fremgangsmåde
Mazarinkage:
- Riv marcipanen groft på et rivejern. Pisk marcipanen, blødt smør og sukker med elpisker i en stor skål til det er cremet. Tilsæt æg og pisk det sammen til en mazarinlignende dej.200 g marcipan, 150 g blødt smør, 150 g sukker, 3 æg
- Rør mel og vaniljesukker sammen i en anden skål. Vend melblandingen i mazarindejen med en dejskraber til du har en ensartet dej.50 g mel, 1/2 tsk vaniljesukker
- Fordel dejen i en springform med Ø20 cm med bagepapir i bunden. Formen skal ikke smøres.
- Bag kagen ved 175 grader (alm. ovn) i 35-40 minutter. Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en tandstik eller strikkepind, der stikkes i midten af kagen, og kagen er gylden.
- Lad kagen køle helt af på en bagerist i formen.
- Skær med en skarp kniv langs indersiden af formen og løsne springformen.
Mørk chokoladeganache:
- Hak den mørke chokolade (eller brug chokoladepoletter) og kom det i en lille skål.130 g mørk chokolade
- Opvarm piskefløde og glukosesirup i en lille gryde til lige under kogepunktet og hæld det over chokoladen. Lad det stå i 2 minutter.100 g piskefløde, 20 g glukosesirup
- Rør rundt med en dejskraber indtil alt chokoladen smelter og du har en helt glat ganache.
- Stil mazarinkagen på en lille skål eller plastikboks på et stykke bagepapir. Hæld ganachen over imens den stadig er varm. Fordel det eventuelt med en dejskraber og lad overskydende chokolade dryppe af. Pynt kagen inden ganachen sætter sig (valgfrit).Hakket pistacie til pynt
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
3 kommentarer
Tak for deling, det er en virkelig skøn skøn opskrift!
Lækker kage. Hvad gør man med det ganache der drypper af kagen… smider man det ud, tænker der løber meget af.
Mh Pia
Hej Pia, det er ikke en helt tyndtflydende ganache, så det er ikke så meget der løber af 🙂
KH Trine