Den perfekte kokostopping til drømmekage
Noget af det vigtigste ved en drømmekage er naturligvis den karakteristiske kokostopping. Det er toppingen, som for alvor afgør, hvorvidt en drømmekage er et hit. Her synes jeg det er vigtigt, at toppingen ikke er alt for våd (snasket) og at der er et balanceret forhold imellem mængden af kage og mængden af topping. Det kriterie har jeg udviklet denne drømmekage opskrift ud fra!
Det sagt kan du naturligvis godt vælge at lave et tykkere lag topping. Du kan for eksempel lave halvanden portion af kokostoppingen i stedet for. Men pas på, for det kan altså godt blive meget sødt og snasket, hvis der er for meget kokostopping.
Tips til at bage drømmekage
- For at opnå en luftig og svampet drømmekage skal ingredienserne røres stille og roligt sammen. Dejen må endelig ikke overpiskes.
- Bageformen skal smøres grundigt med smør og efterfølgende børstes med et tyndt lag mel inden dejen fyldes i.
- Ovnen skal forvarmes på almindelig ovn indstilling og kagen skal bages i midten af ovnen.
- Drømmekagen skal køle helt af på en bagerist inden den skæres.
Tjek hvornår drømmekagen er færdigbagt
Hold øje med din drømmekage under bagning og tjek løbende, om den er færdigbagt. Alle ovne er forskellige, så bagetiden kan variere. Drømmekagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind eller træspyd stukket i midten af kagen.
Bageform til drømmekage
Denne drømmekage kan enten bages i en springform på cirka Ø25 cm (som angivet i opskriften) eller i en aflang bageform på cirka 22 x 30 cm for en firkantet drømmekage. Brug altid bageforme egnet til formålet, og ikke ovnfaste fade. Bemærk at valg af form kan påvirke bagetiden, så hold altid øje med din kage under bagning og tjek løbende, om den er færdigbagt, så den ikke bliver tør.

Typiske spørgsmål til opskriften
Hvordan ved jeg om min kage er færdigbagt?
Brug priktesten: Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind eller tandstik stukket i midten af kagen. Hold øje med kagen og pas på, den ikke får for meget, så bliver den tør.Kan jeg bage drømmekagen i en firkantet bageform i stedet?
Ja, du kan bage drømmekagen i en firkantet bageform på cirka 23 x 33 cm, hvis du laver halvanden portion af opskriften. Den skal muligvis bages 5-10 minutter længere, men hold godt øje med den da bagetiden kan variere.Kan jeg lave et tykkere lag kokostopping?
Ja, du kan lave halvanden portion af kokostoppingen, hvis du ønsker et meget tykt lag. Men pas på, det kan blive meget sødt!Kan drømmekagen fryses?
Ja, drømmekagen kan sagtens fryses. Tø den op i køleskabet natten over.

Opskrift
Verdens bedste drømmekage
Ingredienser
Kage:
- 4 æg
- 300 g sukker
- 250 g mel
- 3 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g smør
- 2 dl mælk
Kokosfyld:
- 125 g smør
- 100 g kokosmel
- 250 g brun farin
- ½ dl mælk
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn).
- Pisk æg og sukker sammen i en skål. Tilsæt mel, bagepulver og vanillesukker. Opvarm mælk og smør sammen i en gryde. Tag det af varmen når det koger og hæld blandingen op i skålen med de andre ingredienser. Rør dejen forsigtigt til den er flydende uden klumper.4 æg, 300 g sukker, 250 g mel, 3 tsk bagepulver, 1 tsk vaniljesukker, 50 g smør, 2 dl mælk
- Hæld kagedejen i en smurt og melet springform på cirka Ø25 cm. Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter (indtil en strikkepind kan stikkes i uden dej hænger ved). Kagen skal muligvis have længere tid - det afhænger af ovnen.
- Når kagen er ved at være færdig laves fyldet. Kom alle ingredienser i en lille gryde og varm op under omrøring.125 g smør, 100 g kokosmel, 250 g brun farin, ½ dl mælk
- Fyldet fordeles på den færdigbagte kage. Stil ovnen på 225 grader og sæt kagen i ovnen i 5 minutter.






























103 kommentarer
Har lige bagt denne kage, et tip til luftig kage er at piske sukker og æg til en luftig næsten hvid masse. jeg kom til at bage den ved varmluft, og måtte give den lidt længere tid. men den er blevet mega god. mine kollegaer har noget at glæde sig til 😉 hilsen nattevagten
Hej, jeg er igang med at bage den og har fulgt opskriften til punkt og prikke. Den har stået på 200 grader i næsten 4 min og bliver mørkere og mørkere på toppen men er stadig flydende indeni. Ved ikk lige hvad jeg gør. Ikke så fedt når man lige har brugt ingredienserne og så formentlig skal smide den ud.
Tænkte også at dejen var alt for flydende – som pandekage dej.
Ikke så fedt 🙁
Mente selvfølgelig *i næsten 40 min*
Hej Martine. Det lyder mærkeligt, har du dobbeltjekket mængden af ingredienserne? Dejen bliver meget tyk. Hvis den har været som pandekagedej er der noget helt galt.
Hej Pia
Vi har opskriften fra et gammelt dameblad fra 70’erne 🙂 min mor har bagt den så længe jeg kan huske.
Hvor mange personer er opskriften tilegnet til ca?
Hej Hej….
Fantastisk drømmekage, som sidder lige i skabet hver gang
Hej. Tak for god opskrift. Måske skal det nævnes at man med fordel kan smelte snøret til fyldet inden sukker og kokos puttes i. Mit sukker brændte på og jeg stod og pillede sukker bolcher ud i ca 20 min 😉
hej . vi bagte kagen ( som er vores ynglingskage ) vi brugte lidt for lidt bagepulver , og piskede dejen sammen med el pisker , dejen var flydende men efter 25min i ovnen ( IKKE VARMLUFT ) var den fin bagt , og fyldet tror jeg vi brændte lidt på og den var tør at ligge på , men da den var bagt de 5min og den var kølet af var den VIDUNDERLIG , igen , VIDUNDERLIG dejlig at spise.
Det var første gang vi selv bagte den 😉
Sad lige i skabet og spist op på ingen tid
Jeg har det samme problem som flere andre.. Den har været inde i ovnen i 40 minutter nu på 200 grader varmluft, og den er stadig helt flydende inden i..
Hej Lisa,
Ovnen skal IKKE stå på varmluft. Den skal bages ved 200 grader almindelig ovn.
For at gentage nogle af de øvrige indlæg: var slet ikke færdigbagt, men alligevel mørk udenpå. Så jeg lagde folie løst ovenpå og gav den længere tid, indtil der ikke var ubagt dej på strikkepinden. Alligevel var den klasket sammen og klæg indeni – øv!
Hej BTF,
Stod din ovn på varmluft?
Kagen skal IKKE bages på varmluft.