Gennemtestede fantastiske vanilje cupcakes
I årevis har jeg eksperimenteret for at lave den perfekte opskrift på vaniljecupcakes. Og det er skam ikke fordi, jeg ikke har fået bagt masser af lækre cupcakes undervejs. Men nogle gange var de lige en smule for søde, en smule for tørre, eller også fik jeg ikke helt den flotte, ensartede top, jeg ønskede. Og som den stædige bagenørd jeg er, blev jeg ved og ved, indtil jeg havde skabt den perfekte, luftige, svampede og velafbalancerede vaniljecupcake opskrift!
Og nu kan jeg endelig sige: Jeg gjorde det! Jeg har knækket koden til de bedste vaniljecupcakes, og jeg glæder mig til at dele opskriften med dig. Så hvis du leder efter en idiotsikker opskrift på klassiske vaniljecupcakes, skal du helt sikkert prøve denne!

Tips til at bage perfekte vanilje cupcakes
Disse vanilje cupcakes er nemme og hurtige at lave. På 20-30 minutter er de klar til at komme i ovnen. Her er et par tips, som sikrer dig de lækreste, luftige cupcakes:
- Brug en røremaskine for det mest luftige resultat.
- Sørg for at ovnen er opvarmet på præcis 170 ° C (alm. ovn) inden kagerne sættes ind.
- Tjek dine cupcakes efter 25 minutter. De er færdige når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind, der stikkes i midten af en cupcake og har en let gylden overflade.
- Flyt straks cupcakesene over på en bagerist til afkøling, så bunden ikke bliver fugtig.
- Hvis nogle af dine cupcakes er krakeleret i overfladen kan de presses let sammen imens de stadig er varme.
Bagetip
Det vigtigste kriterie for luftige cupcakes er at undgå at overpiske dejen efter alle ingredienserne er rørt sammen.

Sådan styrer du formen på cupcakes
Disse cupcakes hæver meget og du kan styre formen på dem ved at styre hvor meget dej, der fyldes i hver cupcakeform. Hvis du ønsker en flad cupcake skal formene fyldes halvt op, hvorimod hvis du ønsker en rund top skal de fyldes 3/4 op.
Idéer til cupcakeglasur
Jeg elsker disse vanilje cupcakes fordi de er så alsidige. Man kan spise dem som de er, eller man kan tilsætte lækkerier til dejen, f.eks. hakket chokolade, Daim eller M&Ms, eller man kan sprøjte en lækker glasur ovenpå.
Her er nogle af mine yndlings glasuropskrifter til cupcakes:
- Pisket vanilje smørcreme
- Vanilje cream cheese glasur
- Karamel smørcreme
- Chokolade smørcreme
- Italiensk marengs smørcreme
- Vanilje smørcreme
Se alle mine glasuropskrifter.


Opskrift
Perfekte vanilje cupcakes
Udstyr
- Muffinspande
- Muffinspande
- Muffinsforme i mange farver
- Kitchen Aid røremaskine
Ingredienser
- 225 g mel
- 1½ tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 125 g usaltet smør (blødt)
- 175 g sukker
- 2 tsk vaniljeessens (eller kornene fra 1 vaniljestang)
- 3 æg (stuetemperatur)
- 1 dl piskefløde (stuetemperatur)
Sådan gør du
- Bland mel, bagepulver og salt i en skål og sæt til side.225 g mel, 1½ tsk bagepulver, 1 knivspids salt
- Rør smør og sukker luftigt i køkkenmaskine (brug kun lav-medium hastighed hele vejen igennem). Hvis man bruger vaniljekorn skal de i blandingen her.125 g usaltet smør, 175 g sukker
- Tilsæt 1 æg ad gangen. Rør indimellem og husk at skrab dej ned af siderne.3 æg
- Tilsæt melblandingen sammen med fløden og vaniljeessens, hvis dette bruges. Rør til det lige er blandet, men ikke mere end det. Dejen må ikke overpiskes.2 tsk vaniljeessens
- Fyld dejen i muffinsforme – fyld dem halvt op for flade cupcakes eller 3/4 op for runde cupcakes. Bag dem i 25-30 min. ved 170˚C (alm. ovn) til de er let gyldne.
- Når de er bagt kan nogle have en "revne" i toppen. Hvis dette er tilfældet kan man presse ned på cupcaken med bagsiden af en ske, med det samme efter de er taget ud af ovnen.






























67 kommentarer
Jeg har prøvet med rabarber det smager rigtig godt(:
Kan man putte rabarber i?
Hej Alberte
Det kan du sikkert, det har vi ikke prøvet. God fornøjelse
Hej tror du den ville kunne bruges som kagebund? Den smager nemlig bare så godt…
Hej Trine
Vi har ikke prøvet, men vil gerne høre hvordan det går hvis du prøver 🙂
Hej
Superlækre muffins, dog havde jeg et problem. Mine muffins blev enormt fedtede udenpå papiret, det var så slemt at det løb ned og da de kølede ordentligt af, var det stivnet som smør der havde været smeltet. Er sikker på jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, men det kan da ikke være meningen? Skulle smørret måske have været smeltet inden?
På forhånd tak
Mvh Malene
Hej Malene
Det lyder mærkeligt. Jeg har bagt disse cupcakes mange gange, sidst her i forrige uge og det har jeg ikke oplevet.
Smørret skal ikke smeltes, men det skal være blødt og piskes længe (helst på køkkenmaskine) sammen med sukkeret.
Hvilken type smør har du brugt til kagen?
Hej hvad svarer 0,8 dl. Ca til ?
Hej Larissa,
Det er en tredjedel af en kvart liter fløde, hvis du ikke har et decilitermål.
kan man godt putte smarrties i bunden?
kh 🙂
Hej! Det ved jeg faktisk ikke – mon ikke de vil smelte og flyde ud?
Hejsa! 🙂
Tror i godt man kan putte smarties i bunden af dem?
Kh 🙂
Hej! 🙂
Tror du godt man kan putte nogle smarties i bunden? Og kunne det ikke være lidt lækkert? Skal bage dem til min klasse! 🙂
Hej!
Kan det godt passe at dejen er relativ tyk?
Vh. Lone
Varmluft eller alm ovn?
Det er alm. ovn!