Nytårsaften nærmer sig og traditionen tro skal det fejres med kransekage og champagne klokken 12 – i hvert fald hjemme hos os! Jeg elsker nemlig kransekage og for mig er det ikke rigtigt nytår uden. Jeg bager allerhelst min egen, så jeg er sikker på at få en god saftig kransekage.
Der findes rigtig mange sjove og festlige måder, at servere kransekage på:
- Det klassiske og smukke kransekagetårn
- Elegante kransekagestænger, eventuelt med nougatfyld
- En stor kransekagestjerne, der kan fyldes med slik og chokolade
- Sprøjtet som små kransekagetoppe
- Eller man kan bruge småkage-udstikkere, til at udstikke sin kransekage, ligesom jeg har gjort med disse mundrette kransekage stjerner.
Sådan laves kransekagestjerner
- Lav og form kransekagerne: Det er en sjov og hyggelig proces at lave og pynte kransekage. Selve kransekagemassen er hurtig at ælte sammen. Den skal rulles ud og formes som ønsket. Jeg har brugt en stjerne udstikker til at lave stjernemotiver – det er hurtigt og sikrer, at alle stjernerne bliver samme størrelse.
2. Bag kransekagerne: Kransekagestjernerne skal bages i 10-12 minutter til de er let gyldne. De køler hurtigt af imens chokoladen smeltes og tempereres.
3. Chokoladeovertræk: Kransekagestjernerne dyppes i chokolade én ad gangen og stilles til at størkne med bunden i vejret på en bagerist. Hvis chokoladen er tempereret ordentligt størkner de inden for 15 minutter.
4. Glasur: Der røres en glasur af flormelis og æggehvide, som fyldes i en sprøjtepose. Klip et lille hul og sprøjt glasur som ønsket på kransekagestjernerne. Pynt eventuelt med små sukkerkugler.
Er det nødvendigt at temperere chokoladen?
Temperering sikrer, at du får flot, blank chokolade med knæk. Hvis du blot smelter chokoladen uden at temperere den, så vil chokoladen være sværere at arbejde med, være meget lang tid om at størkne og sandsynligvis få grimme blege striber og synlige fedtplamager på sig. Det er heldigvis ikke så svært at temperere chokolade hvis du blot følger min guide.
Opbevaring og holdbarhed af kransekagestjerner
Kransekagestjerner kan heldigvis laves i god tid før nytårsaften. Man kan lave dem i op til 2 måneder før og fryse dem (bedst uden chokolade og glasur). Eller man kan lave dem op til 2 dage før og opbevare dem i en lufttæt boks (med chokolade og glasur).
Det vigtigste er, at kransekagerne opbevares i en lufttæt beholder, da luften får dem til at tørre ud – og tør kransekage er meget kedeligt!
Flere gode kageopskrifter:
- Fyldt chokolade med marcipan og hasselnødder
- Chokolade og Daim islagkage
- After Eight isbombe
- Citron- og hindbærtærter
- Nytårschokolade med marcipan
Små kransekagestjerner
Udstyr (indeholder reklame)
- Stjerne udstikker
Ingredienser
Kransekage:
- 250 g marcipan
- 30 g pasteuriseret æggehvide
- 80-100 g flormelis
Chokoladeovertræk:
- 200 g god mørk chokolade (cirka)
Glasur:
- 50 g flormelis
- Pasteuriseret æggehvide (efter behov)
Pynt:
- Evt. guld chokolade- eller sukkerkugler
Fremgangsmåde
- Ælt marcipan i små stykker, æggehvide og flormelis sammen i en skål (juster mængden af flormelis efter hvor sød kransekagen skal være). Ælt grundigt, evt. med dejkroge på en elpisker og lad så massen stå ved stuetemperatur i cirka 15 minutter.250 g marcipan, 30 g pasteuriseret æggehvide, 80-100 g flormelis
- Rul massen ud til cirka 1 cm tykkelse imellem to stykker bagepapir. Udstik stjerner med en udstikker. Skyl udstikkeren imellem hver-anden stjerne, så udstikkeren ikke hænger ved. Placer stjernerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem stå ved stuetemperatur i cirka 30 minutter.
- Bag kransekage stjernerne ved 175 grader (varmluft) i 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af.
- Smelt og temperer den mørke chokolade (se evt. denne guide). Hold med to fingre på hver side af en kranskagestjerne og dyp bunden ned i chokoladen. Ryst så overskydende chokolade drypper af, vend bunden i vejret og ryst, så chokoladen spreder sig til et ensartet lag. Stil den med chokoladen opad på en rist, til chokoladen størkner (helst ved 16-20 grader, ikke i køleskab). Gentag processen med alle stjerner.200 g god mørk chokolade
- Rør glasur af flormelis og pasteuriseret æggehvide. Tilsæt æggehvide indtil glasuren er fast nok til at holde form, men flydende nok til at sprøjte. Fyld glasuren i en sprøjtepose og klip et lillebitte hul. Sprøjt så striber på toppen af kransekage stjernerne. Pynt evt. med guldkugler inden glasuren størkner.50 g flormelis, Pasteuriseret æggehvide, Evt. guld chokolade- eller sukkerkugler
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar