Ælt marcipan i små stykker, æggehvide og flormelis sammen i en skål (juster mængden af flormelis efter hvor sød kransekagen skal være). Ælt grundigt, evt. med dejkroge på en elpisker og lad så massen stå ved stuetemperatur i cirka 15 minutter.
250 g marcipan, 30 g pasteuriseret æggehvide, 80-100 g flormelis
Rul massen ud til cirka 1 cm tykkelse imellem to stykker bagepapir. Udstik stjerner med en udstikker. Skyl udstikkeren imellem hver-anden stjerne, så udstikkeren ikke hænger ved. Placer stjernerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem stå ved stuetemperatur i cirka 30 minutter.
Bag kransekage stjernerne ved 175 grader (varmluft) i 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af.
Smelt og temperer den mørke chokolade (se evt. denne guide). Hold med to fingre på hver side af en kranskagestjerne og dyp bunden ned i chokoladen. Ryst så overskydende chokolade drypper af, vend bunden i vejret og ryst, så chokoladen spreder sig til et ensartet lag. Stil den med chokoladen opad på en rist, til chokoladen størkner (helst ved 16-20 grader, ikke i køleskab). Gentag processen med alle stjerner.
200 g god mørk chokolade
Rør glasur af flormelis og pasteuriseret æggehvide. Tilsæt æggehvide indtil glasuren er fast nok til at holde form, men flydende nok til at sprøjte. Fyld glasuren i en sprøjtepose og klip et lillebitte hul. Sprøjt så striber på toppen af kransekage stjernerne. Pynt evt. med guldkugler inden glasuren størkner.
50 g flormelis, Pasteuriseret æggehvide, Evt. guld chokolade- eller sukkerkugler