Citronkage med birkes

6 stemmer
En dejlig svampet citronkage med knasende birkes. Toppet med en syrlig cream cheese glasur.
Citron birkes kage opskrift

Påsken nærmer sig og jeg får automatisk lyst til citron og andet syrligt. Det er jo i virkeligheden nok bare den gule farve, der giver mig citronlysten, men jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at kæmpe imod den. Jeg har allerede lavet et stort glas lemon curd, der bare står i køleskabet og venter på at blive spist. Og nu blev det altså tid til at jeg fik bagt en citronkage med birkes, for at få stillet mine citron cravings lidt!

Citronkage med birkes opskrift

Om min citronkage med birkes

Denne citronkage med birkes er en favorit hos alle, der elsker syrlige kager. Selve kagen er luftig og svampet med en syrlig smag af citron. Blå birkes giver kagen en dejlig bitterhed og en lille smule knas. Citron- og birkeskagen er toppet med en lækker cream cheese glasur, som bidrager med endnu mere syrlighed.

  • Svampet kage: Denne citronkage er sååå luftig og svampet. Det giver kagen den lækreste konsistens at sætte tænderne i.
  • Syrlig smag: Citron, citron og mere citron. Er man vild med det syrlige vil man elske denne kage!
  • Nem og hurtig: Denne citronkage er virkelig nem og hurtig at bage. Glasuren kan røres imens kagen køler og vupti, så er der kage.

Opskrift på citronkage med birkes

Tips til at bage citronkagen

Det er virkelig nemt at bage denne her citronkage med birkes. Rør kagedejen sammen, tilsæt masser af birkes, bag kagen og lad den så køle helt inden der smørres glasur på. Bum! Her er mine bagetips til kagen:

  • Brug økologiske citroner: Øko citroner har mere smag og så er de ikke overfladebehandlede. Så jeg anbefaler i høj grad at man bruger økologiske citroner til sin citronkage.
  • Masser af birkes: Birkes tager virkelig kagen til nye højder, så spar ikke på dem!
  • Tjek hvornår kagen er færdig: Alle ovne er forskellige, så hold øje med kagen under bagning og tjek løbende, om den er færdig. Lav prik testen ved at stikke en tandstik eller strikkepind i midten af kagen. Kagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved tandstikken og kagen skal straks tages ud.

Alternative toppings

Er du ikke så meget til cream cheese glasur, så er der masser af muligheder for at toppe din citronkage med andet. Prøv for eksempel:

Citron birkes kage opskrift

Opskrift

Citronkage med birkes

6 stemmer
Svampet og luftig citronkage med birkes, toppet med en syrlig cream cheese glasur.
Tid i alt: 2 timer
Niveau: Begynder
Mængde: 10 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

Citronkage med birkes:

  • 200 g hvedemel
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 3 spsk fintrevet citronskal (fra 2-3 økologiske citroner)
  • 2 spsk citronsaft
  • 4 æg
  • 50 g blå birkes

Cream cheese glasur:

  • 75 g blødt smør
  • 150 g flødeost (f.eks. Philadelphia)
  • 375-400 g flormelis
  • 2 spsk citronsaft
  • Blå birkes til pynt (valgfrit)
  • Tørret citronskal til pynt (valgfrit)

Sådan gør du

Citronkage med birkes:

  • Rør mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål.
    1 1/2 tsk bagepulver, 2 tsk vaniljesukker, 200 g hvedemel
  • Smelt smørret og lad det stå og køle lidt af.
    250 g smør
  • Kom sukker i en anden skål. Tilsæt fintrevet citronskal og pisk det sammen med sukkeret med elpisker. Tilsæt citronsaft og æg, og pisk yderligere til en luftig blanding. Tilsæt smørret og pisk det kort sammen til en ensartet dej.
    250 g sukker, 3 spsk fintrevet citronskal, 2 spsk citronsaft, 4 æg
  • Tilsæt melblandingen og rør stille og roligt rundt med en dejskraber, til en ensartet dej. Tilsæt til sidst de blå birkes og rør rundt til de er fordelt i dejen.
    50 g blå birkes
  • Smør en bageform på cirka 23 x 33 cm. Hæld dejen i formen og spred den lidt ud med en dejskraber.
  • Bag kagen ved 180 grader (alm. ovn) i 15-17 minutter. Kagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved en tandstik eller strikkepind stukket i midten af kagen. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af på en bagerist.

Cream cheese glasur:

  • Pisk blødt smør og flødeosten sammen med elpisker i en skål. Tilsæt fllormelis lidt ad gangen og pisk indtil det bliver til en glat glasur. Tilsæt citronsaft for smag og konsistens.
    75 g blødt smør, 150 g flødeost, 375-400 g flormelis, 2 spsk citronsaft
  • Fordel cream cheese glasuren på den helt afkølede kage – enten sprøjt med tylle eller bare med en dejskraber. Tør eventuel lidt citronskal i ovnen (150 grader alm. ovn i 5-7 minutter) til pynt og drys med citronskal og birkes.

Noter

OPBEVARING: Kagen bør opbevares tildækket i køleskabet men tages ud en halv time inden servering.
HOLDBARHED: Kagen holder sig god i 2 dage.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 6 votes (6 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




2 kommentarer

  1. Fulgte opskriften meget omhyggeligt. Den så også let og lækker ud, men efter 15 minutter i ovnen var den overhovedet ikke færdig. Nu får den 15 minutter mere, men hvad kan det skyldes? Ovnen er forskellige, men så stor forskel? Og så ved jeg ikke om de 15 minutter mere er nok.
    Mvh.
    Judy

    1. Hej Judy
      15-17 minutter passer glimrende i min ovn i den størrelse form, der er angivet. Jeg håber din kage blev god!
      KH Trine

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke