Æblekage med krummetopping

3 stemmer
Skøn og nem æblekage med fyld af friske æbler og en sprød krummetopping. Kan serveres som den er lun eller kold, eller med vaniljeis, creme fraiche eller saltkaramel sauce til.
Opskrift på æblekage

Jeg elsker bagte æbler, og er kæmpe fan af æblekage med friske æbler i. Denne nemme æblekage mætter mange, har en superlækker efterårsagtig æblesmag og har den lækreste krummetopping.

Æblekage opskrift fra Bageglad

Tips til at bage æblekagen

  • For en luftig kage er det vigtigt, at ingredienserne til kagedejen ikke overpiskes.
  • Krummetoppingen må heller ikke overpiskes, for så bliver den til dej. Mix kun indtil du får en krummelignende konsistens.
  • Æblekagen kan også bages i en firkantet bageform. Her skal bagetiden forkortes lidt da kagen typisk vil være lavere.
  • Æblekagen holder sig god i flere dage og skal opbevares på køkkenbordet dækket godt til med plastikfilm.

Æbler til bagning

Der findes mange sorter af æbler, som er gode til bagning. I princippet kan alle æbler bruges, men smagen af æblekagen afhænger i høj grad af sorten – og at æblerne ikke er for sure. Min personlige favoritsort til æblekager er Granny Smith. Andre gode sorter til bagning med æbler er Braeburn, Golden Delicious, Cortland eller Fuji.

Tilbehør til æblekagen

Æblekagen er superlækker som den er i sig selv, men den kan også serveres med:

Æblekage med krummetopping

Opskrift på æblekage

Opskrift

Æblekage med krummetopping

3 stemmer
Skøn og nem æblekage med fyld af friske æbler og en sprød krummetopping. Kan serveres som den er lun eller kold, eller med vaniljeis, creme fraiche eller saltkaramel sauce til.
Tid i alt: 1 time 30 minutter
Mængde: 12 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

Kage:

  • 225 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 75 g brun farin
  • 2 æg
  • 375 g mel
  • 4 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt
  • 3 ½ dl mælk

Krummetopping:

  • 100 g blødt smør
  • 50 g brun farin
  • 100 g mel
  • 1 tsk kanel

Fyld:

  • 3-4 æbler (f.eks. Granny Smith)

Sådan gør du

Kage:

  • Kom blødt smør, sukker, brun farin og æg i en stor skål. Pisk det sammen med elpisker, til du får en cremet blanding.
    225 g blødt smør, 200 g sukker, 75 g brun farin, 2 æg
  • Rør mel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en anden skål. Tilsæt det til den store skål og pisk yderligere med elpiskeren, til en krummelignende dej.
    375 g mel, 4 tsk bagepulver, 2 tsk vaniljesukker, 1/2 tsk salt
  • Tilsæt mælk og pisk det helt kort sammen til en tyk dej. Lad være med at overpiske.
    3 1/2 dl mælk

Krummetopping:

  • Kom blødt smør, brun farin, mel og kanel i en lille skål. Pisk det kort sammen med elpisker til du får en krummeblanding. Lad være med at overpiske, da det så vil blive til en dej.
    100 g blødt smør, 50 g brun farin, 100 g mel, 1 tsk kanel

Fyld:

  • Skyl æblerne og skræl dem. Skær dem ud i både.
    3-4 æbler

Samle og bage kagen:

  • Smør en springform med Ø26 cm i sider og bund.
  • Fordel halvdelen af kagedejen i springformen med en dejskraber.
  • Fordel æblebådene i 1-2 lag ovenpå dejen.
  • Fordel resten af kagedejen oven på æblerne.
  • Fordel krummetoppingen oven på kagen i et ensartet lag.
  • Bag kagen ved 180 grader (alm. ovn) i 50-60 minutter. Dæk eventuelt toppen med sølvpapir efter 40 minutter, hvis den bliver for mørk. Kagen er færdigbagt når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind, der stikkes i midten af kagen.
  • Lad kagen køle helt af på en bagerist. Skær langs indersiden af springformen med en kniv inden formen løsnes.

Noter

Kagen kan fryses i op til 3 måneder.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke