Det har været SKØNT vejr i denne uge og jeg har mæsket mig i sodavandsis, saftevand og sommersalater. Ingen salat uden sprøde og lækre croutoner og derfor får I her en supernem opskrift på hjemmelavede brødcroutoner.
Croutoner kan laves af alt slags brød: lyst brød, mørkt brød, fuldkornsbrød, rugbrød, ciabattabrød, osv. Du kan også sagtens bruge brød, der er blevet tørt og kedeligt. Skær brødet ud i tern eller riv det i små stykker.
Vend nu de udskårede croutoner i olie og krydre med salt og peber og eventuelt hvidløg.
Efter en hurtig tur i ovnen har du de lækreste croutoner!
Croutoner
Ingredienser
- 5-6 skiver brød , fx ciabattaflute
- 2-3 spsk god olivenolie
- 1 spsk rapsolie
- salt og peber
- 1 fed hvidløg (valgfrit)
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skær brødet ud i tern eller riv det i små stykker. Kom brødstykkerne i en skål og tilsæt de to slags olie. Brug en god olivenolie, da det primært er denne, der giver den gode smag.
- Tilsæt en pæn mængde salt og peber og eventuelt et fed hvidløg. Rør godt rundt så alle croutonerne bliver vendt i olien.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld croutonerne ud på pladen, så de ligger i ét lag. Bag croutonerne i ovnen i 5-10 minutter efter smag.
- Croutonerne kan serveres lune eller kolde.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
5 kommentarer
Hvor mange dage før kan lave dem og hvordan skal man opbevare dem?
Skal holde fest lørdag og ville helst lave så meget som muligt på forhånd.
Med venlig hilsen
Laila
Hej Laila
Jeg ville lave dem samme dag.
Men hvis du vil lave dem dagen før bør du komme dem i en frysepose og derefter i en lufttæt boks for at holde dem så sprøde som muligt.
(Dermed være ikke sagt, at jeg misunder fuglene deres morgenmad !!!)
Hej Susanne, tak for din kommentar! Ja, det må du nævne for din mor, hun kan jo evt. dele resterne op så halvdelen går til fuglene og halvdelen til croutoner 🙂
TAK, Trine ; Min Mor giver altid brødet til fuglene (vendt i fedt og tilsat rosiner og havregryn), og jeg har altid været lidt små-gnaven over det spild !!! Nu vil jeg vise hende HVAD, man kan gøre med “rester” !!! 😉