Nogle af mine hyggeligste Københavner-minder er fra det år, hvor to af mine bedste veninder boede i en lejlighed på Fiolstræde. Gulvet var helt skævt og der var så koldt, at vi måtte sidde med tæpper for at holde varmen, men det var centralt og det dejligste sted at hænge ud i hverdagsaftenerne og inden weekendens byture.
Desuden er de to tøser rigtig gode til at lave mad og jeg har nydt mange måltider i det lille Københavnerkøkken. Et af mine favoritter er hjemmelavet hønsekødssuppe som altså hjalp en hel del på varmen – det var enten det eller shots 😉 Hver gang jeg spiser denne suppe tænker jeg på de skønne aftener og tøsehygge!
Denne hønsekødssuppe kan laves med diverse grøntsager, men jeg ville dog aldrig undlade gulerødder og kartofler. Suppen er lynhurtig at lave med kyllingelår og skal det være luksus-udgaven kan man også tilsætte kødboller og melboller. Man kan lave sin egen hønsefond, men jeg bruger typisk bare hønsebuillon til at give suppen lidt ekstra smag. Denne hønsekødsuppe er god da den er fyldt med grøntsager og kartofler, som mætter.
Hønsekødssuppe opskrift
Ingredienser
- 6 kyllingelår
- 6 dl vand
- 1 terning hønsebuillon
- 3 kartofler
- 100 g ærter
- 2 gulerødder
- 1/2 pose kød- og melboller
- 1 knivspids cayennepeber
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Kog kyllingelårene i vandet i 40 minutter.
- Skræl imens gulerødder og kartofler og skær dem i mindre stykker. Fisk kyllingelårene op og lad dem køle af på et spækbræt.
- Kom gulerødder og kartofler i suppevandet og lad det koge op. Tilsæt hønsebuillon. Pil imens kødet af kyllingelårene (brug eventuelt en gaffel) og kom det i suppen.
- Kom til sidst kødboller, melboller og ærter i suppen og smag den til med cayennepeber, salt og peber.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
3 kommentarer
Det er mig fra Madrid igen. Jeg kan ikke købe færdige mel boller her. Er de nemme at lave? Har I en god opskrift?
Mvh
Karina Christensen
Hej Karina,
Vi har desværre ikke nogen opskrift på hjemmelavede melboller. Jeg håber du har fundet en anden løsning.
[…] Læs hele artiklen her på >>: Bageopskrifter med flotte billeder fra Bageglad […]