Yoghurt kanelkage

6 stemmer
Jeg er helt vild med kanel og mange af mine yndlingskager indeholder dette vidunderlige krydderi. Jeg har tilføjet endnu en yndlingskage til repetoiret, nemlig denne superluftige kanelkage, som består af en luftig vaniljekage med kanelfyld- og topping. Jeg vil anbefale alle at prøve denne opskrift på kanelkage!
Yoghurt kanelkage fra Bageglad

Om kanelkagen

Denne kanelkage er supersvampet og lækker. Hemmeligheden bag den luftige svampede vaniljekage er den store mængde græsk yoghurt i kagen, som er med til at gøre den både luftig og saftig. Kagen er toppet med en kanel krummetopping og der er også kanelfyld midt i kagen, som lige løfter kagen lidt ekstra.

Hvorfor er den så lækker?

  • Konsistens: Dejen indeholder en stor mængde græsk yoghurt, som gør kagen luftig og svampet.
  • Overraskelse i midten: Kanelfyldet i midten gør kagen endnu mere lækker.
  • Kanel, kanel, kanel! Kagen er til alle os, som virkelig elsker kanel.

Tips til at bage kanelkagen

  • Man opnår den mest luftige kage hvis dejen røres på røremaskine
  • Kanelfyldet kan blot smuldres sammen med fingrene, for en god krumme konsistens
  • Kagen kan eventuelt toppes med lidt glasur, hvis man synes

Tjek om kagen er færdigbagt

Alle ovne er forskellige, så bagetid kan variere lidt. Tjek altid om din kage er færdig inden du tager den ud af ovnen. Lav priktesten: Stik en strikkepind eller tandstik i midten af kagen. Den er færdig når der ikke længere hænger dej ved.

Kanelkage opskrift fra Bageglad

Yoghurt kanelkage fra Bageglad

Opskrift

Yoghurt kanelkage

6 stemmer
Mængde: 1 rund kage på 22 cm
Udskriv Pin

Ingredienser

Yoghurt kage:

  • 170 g smør
  • dl sukker
  • 3 æg
  • teske vaniljeessens
  • 3 dl græsk yoghurt 10%
  • 6 dl mel
  • 3 teske bagepulver

Kanel fyld:

  • 60 g brun farin
  • 120 g mel
  • spiseske kanel
  • 1 knivspids salt
  • 60 g smør (koldt, i tern)

Sådan gør du

Yoghurt kage:

  • Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn) og smør en 22 cm stor springform.
  • Kom smør og sukker i skålen af en røremaskine og rør på mellemhøj hastighed i 4-5 minutter, til det er let og luftigt. Alternativt kan du bruge en røreskål og elpisker.
    170 g smør, 3½ dl sukker
  • Tilsæt æg, vanille og græsk yoghurt og rør i yderligere et minuts tid.
    3 æg, 1½ teske vaniljeessens, 3 dl græsk yoghurt 10%
  • Kom mel og bagepulver i og rør nu på lav hastighed indtil det lige er rørt sammen - rør ikke for længe, så hellere rør det sidste sammen med en ske.
    6 dl mel, 3 teske bagepulver

Kanel fyld:

  • Kom brun farin, mel, kanel, salt og smør i en anden skål og smuldr det sammen.
    60 g brun farin, 120 g mel, 1½ spiseske kanel, 1 knivspids salt, 60 g smør

Saml kagen:

  • Fordel halvdelen af kagedejen i den smurte springform. Kom halvdelen af kanel fyldet ovenpå. Kom så det sidste kagedej ovenpå og drys resten af kanel fyldet på toppen af kagen. Bag kagen i 50-60 minutter på næstnederste rille i ovnen.

Noter

Tilpasset fra: Two Peas and their Pod
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 6 votes (6 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




8 kommentarer

  1. Hej.
    Jeg ville meget gerne prøve kagen, men jeg er virkelig ikke glad for smagen af vanille essens.
    Tror du, man kan erstatte det med Vanillesukker i stedet?
    På forhånd tak.

    1. Hej Karin
      Det kan du sagtens, forholdet er 1:1. Men rør det sammen med melet i stede for de våde ingredienser.

  2. hej, har loige sat kagen i ovnen. fyldet/toppingen,kan det passe det er meget tort/melet? altsaa inden bagningen?

  3. Det lyder lige som en kage for mig, jeg ELSKER kanel. Tror du den græske yoghurt kan erstattes af yoghurt naturel? Jeg tåler desværre ikke laktose, og har ikke set græsk yoghurt i laktosefri udgave.

    1. Hej Anne-Marie
      Ja det kan du sagtens. Jeg kan ikke tåle mælkeprotein og jeg har prøvet at lave denne kage med soya yoghurt en dag, som minder mere om yoghurt naturel end græsk yoghurt og den blev helt fin. Så kan du bare bruge laktosefri yoghurt.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke