
Chokolade cupcakes med chokolade smørcreme

Saltkaramel cupcakes

Gulerodsmuffins med cream cheese glasur

Svampede chokolade cupcakes med chokolade smørcreme

Citron cupcakes med vanilje smørcreme

Perfekte vanilje cupcakes

Vanille cupcakes med chokolade smørcreme og jordbær
Se opskriften
Oreo cupcakes med citroncreme
Se opskriften
Mandel cupcakes med karamel smørcreme
Se opskriftenDe bedste cupcakes til enhver anledning
Cupcakes er perfekte til fødselsdage, højtider, skolefester eller bare som en hyggelig hverdagsforkælelse. De er nemme at bage, nemme at servere – og endnu nemmere at spise. Alle opskrifterne her er gennemtestede og skrevet med letforståelige trin, så du med ro i maven kan gå i gang, uanset om du er ny i køkkenet eller erfaren hjemmebager.
Cupcakes med smag og kreativitet
Flere af mine cupcakes opskrifter byder på lækre toppings og glasurer, som du kan sprøjte, smøre eller drysse på præcis som du har lyst. Her er både luftige vaniljecupcakes med fløjlsblød frosting, saftige chokoladecupcakes med smørcreme, friske varianter med hindbær eller citron – og festlige idéer til Halloween eller jul.
Se hele min samling af cupcakes opskrifter her.
Ofte stillede spørgsmål om cupcakes
Hvordan opbevarer man cupcakes bedst?
Cupcakes opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, hvis de skal spises inden for 1–2 dage. Hvis de har smørcreme eller anden frosting, der kræver køl, kan de opbevares i køleskab – men tag dem gerne ud 30 minutter før servering, så de når at få stuetemperatur og smagen rigtig kommer til sin ret.Kan cupcakes fryses?
Ja, de fleste cupcakes kan sagtens fryses – helst uden frosting. Læg dem i en frysepose eller lufttæt beholder, og frys dem ned i op til 3 måneder. Lad dem tø op ved stuetemperatur og pynt dem, når de er helt optøede.Hvordan får man luftige cupcakes?
Luftige cupcakes kræver først og fremmest, at du ikke overmikser dejen, når mel og hævemiddel først er tilsat. Brug også gerne ingredienser ved stuetemperatur, og sørg for at ovnen er helt varm, inden du bager. Fyld formene cirka 2/3 op, og bag dem i en muffinspande, så de holder formen.Kan jeg lave cupcakes uden æg eller mælk?
Ja, flere af mine opskrifter kan tilpasses uden æg eller mælk – prøv f.eks. at bruge plantedrik og æggeerstatning som æblemos eller hørfrøgelé. Se de enkelte opskrifter for tips og variationer.Hvilken frosting passer bedst til cupcakes?
Det kommer helt an på smag og anledning! Klassisk smørcreme er altid et hit, men cream cheese frosting giver en frisk syrlighed, som passer perfekt til f.eks. gulerodscupcakes eller cupcakes med bær. Chokoladeelskere vil elske en mørk chokoladesmørcreme – og til børn kan det være sjovt med farvet vaniljefrosting og krymmel.Hvordan sprøjter man smørcreme flot på cupcakes?
Det er lettere end det ser ud! Brug en sprøjtepose med tylle (fx Wilton 1M eller 2D) og lav en spiralbevægelse fra midten og ud. Det vigtigste er, at frostingen har den rigtige konsistens – hverken for blød eller for stiv. Øv dig gerne på et stykke bagepapir først, og husk: det behøver ikke være perfekt for at være smukt og lækkert.