Disse gulerodsmuffins med cream cheese glasur har al den lækre smag du kender fra den populære gulerodskage – en vidunderlig krydret undertone, svampet og luftig kage og en syrlig frosting – bare i cupcake-størrelse! Jeg har omregnet min elskede gulerodskage-opskrift til at passe en portion cupcakes, som smager mindst lige så godt men er lettere og hurtigere at bage.
Alt om mine gulerodsmuffins
Disse gulerodsmuffins er en favorit herhjemme. Alle her i huset elsker kombinationen af let krydret muffin med syrlig frosting. Og så er det noget, som pigerne synes er sjovt at være med til at bage – især når de får lov til at slikke skeen med glasur 😉
- Smag: Disse gulerodsmuffins har en vidunderlig let krydret smag af kanel.
- Krumme: Det er en meget svampet og luftig muffin, som er let som en sky.
- Niveau: Enhver kan finde ud af at bage de her supernemme muffins, det kan næsten ikke gå galt 😉
- Tid: Du er klar til at sætte tænderne i dine muffins cirka 2 timer efter du går i gang. Og meget af den tid er ventetid!
Sådan bager du perfekte gulerodsmuffins
Her er mine tips til at opnå helt perfekte gulerodsmuffins:
- Den vigtigste faktor når du bager disse muffins er dit valg af ingredienser. Gode råvarer giver gode muffins! Brug friske gulerødder, som du river lige inden det skal i dejen. Det giver dine muffins de bedst mulige vilkår for at få masser af fugt fra gulerødderne, og det giver en dejlig luftig og saftig kage.
- Riv gulerødderne på et rivejern. Hvis dit rivejern er groft så hak dem lige med en kniv bagefter, så stykkerne bliver mindre. Så vil de fordele sig bedre i dejen.
- Fordel dejen ligeligt imellem alle formene for at alle kagerne får den samme afbagning.
- Bag dine muffins på almindelig ovn indstilling, ikke varmluft.
- Lad dine muffins køle helt af før du kommer frosting på!
Hvornår er dine muffins færdigbagt?
Alle ovne er forskellige, så bagetiden kan variere lidt fra ovn til ovn. Hold øje under bagning og brug priktesten til at tjekke, om dine muffins er færdige: stik en strikkepind eller tandstik i midten af en muffin. Kagerne er færdige når der ikke længere hænger dej ved.
Få du den rigtige konsistens på din frosting
Jeg har valgt en syrlig cream cheese frosting til mine gulerodsmuffins – det klassiske valg til gulerodskage. Jeg elsker den her frosting fordi den er let som en sky og giver en vidunderlig syrlig smag til den krydrede kage.
Det er virkelig nemt at lave cream cheese frosting. Ingredienserne skal stort set bare piskes sammen. Her skal man være opmærksom på konsistensen. Hvis din frosting er for tyk er den svær at sprøjte, er den for tynd vil den ikke holde form. Cream cheese frosting er dog til den tyndere side i konsistens når man lige har pisket den, så med al sandsynlighed vil du opleve, at din frosting er lidt for tynd til at sprøjte. FRYGT EJ! Stil blot din frosting i køleskabet og vupti, så får den den helt rigtige konsistens til, at kunne sprøjtes.
Og gider man ikke sprøjte glasuren – så er det altså lige så lækkert at smøre den på med kniv!
Gulerodsmuffins med cream cheese glasur
Ingredienser
Gulerodsmuffins:
- 200 g gulerødder
- 2 æg
- 125 ml rapsolie
- 150 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 75 g brun farin
- 100 g sukker
- 1/2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk kanel
Cream cheese glasur:
- 60 g blødt smør
- 125 g flødeost (f.eks. Philadelphia)
- 275 g flormelis
- 2 spsk citronsaft (valgfrit)
- 1 spsk mælk (evt. for konsistens)
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Hak efter med en kniv hvis dit rivejern er groft.200 g gulerødder
- Pisk æg og olie sammen i en skål. Rør mel, bagepulver, brun farin, sukker, vaniljesukker og kanel sammen i en anden skål.2 æg, 125 ml rapsolie, 150 g mel, 1 tsk bagepulver, 75 g brun farin, 100 g sukker, 1/2 tsk vaniljesukker, 1 tsk kanel
- Rør de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser stille og roligt - lad være med at overpiske. Tilsæt revet gulerødder og rør langsomt, så det fordeles i dejen.
- Fordel dejen i 12 muffinsforme i en muffinspande (de skal fyldes 3/4 op). Bag gulerodsmuffins ved 180 grader (alm. ovn) i 18-20 minutter. De er færdige når der ikke længere hænger dej ved en strikkepind, der stikkes i midten af en muffin.
- Lad dine gulerodsmuffins køle helt af på en bagerist.
- Pisk smør og cream cheese sammen på en røremaskine eller med en elpisker. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk til du får en luftig glasur. Tilsæt evt. citronsaft for smag og lidt mælk for konsistens. Hvis konsistensen er for flydende, tilsæt mere flormelis, hvis den er for tyk, tilsæt lidt mælk, indtil du har en glasur der kan sprøjtes*.60 g blødt smør, 125 g flødeost, 275 g flormelis, 2 spsk citronsaft, 1 spsk mælk
- Fyld glasuren i en sprøjtepose med tylle og sprøjt glasur på de helt afkølede cupcakes.
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar