Lakridskugler med marcipan

Nemme lakridskugler med marcipan lavet med lakridspulver og lakridsgranulat.
Lakridskugler opskrift fra Bageglad

Det er allerede den 23. december og vi skal i gang med det helt store juleri hjemme hos mine forældre. Min søster skal nemlig være hos sin svigerfamilie juleaften, så vi holder også en slags mini-jul i aften. Vi har brugt dagen på det rene julehygge med storproduktion af konfekt i køkkenet. Det er noget af en samling vi har fået lavet i år og jeg glæder mig til at smage på det hele.

Først og fremmest har vi i år lavet lidt til lakridselskerne – nemlig disse lakridskugler med marcipan. Det er lidt af en lakridsbombe da der både er lakrids i marcipanen og i pynten udenpå.

Disse lakridskugler er supernemme og hurtige at lave og kræver kun tre ingredienser, nemlig marcipan, lakridspulver og lakridsgranulat. Vi bruger lakridspulver og lakridsgranulat fra Sweet Addiction som sælges i de fleste store supermarkeder. Du kan også nøjes med lakridspulveret og bruge dette til pynten også.

Lakridsmarcipanen rulles til lige store kugler.

Marcipan lakridsMarcipankugler med lakrids

Der pensles en lille smule vand på kuglerne – meget lidt, da det ellers trænger igennem granulatet – og kuglerne rulles i lakridsgranulat.

Og så har man ellers lækker lakridskonfekt klar!

Lakridskugler opskrift

Lakridskugler opskrift fra Bageglad

Opskrift

Lakridskugler med marcipan

Mængde: 12 stk (cirka)
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 1 tsk lakridspulver
  • 100 g marcipan
  • Lidt vand
  • 3-4 spsk lakridsgranulat

Sådan gør du

  • Ælt lakridspulveret ind i marcipanen grundigt til det er helt fordelt. Tril lakridsmarcipanen til 12 ens runde kugler.
    100 g marcipan, 1 tsk lakridspulver
  • Pensl kuglerne med en lille smule vand. Rul dem derefter i lakridsgranulat.
    3-4 spsk lakridsgranulat, Lidt vand

Noter

Opbevar lakridskuglerne i en lufttæt beholder eller dækket af plastikfilm.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




2 kommentarer

  1. Kære jer,

    Jeg synes, I bringer super gode opskrifter, og jeg elsker lakrids. Desværre er det meget sjældent, jeg kan finde lakridspulver og -granulat fra sweet addiction.

    Har I en lettere måde at skaffe det på, end når det er en tilbudsvare i udvalgte butikker?

    Jeg er spændt på at høre fra jer.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke