Ingefærmarcipan med mørk chokolade

1 stemme
En himmelsk kombination af syltet ingefær, marcipan og mørk chokolade. Det perfekte stykke konfekt til julen.
Chokolade ingefær konfekt

Chokoladen brugt til denne opskrift er sponsoreret af Callebaut

Nogle gange mødes to ingredienser og så ved man bare, at de er meant to be! Sådan har jeg det med ingefær og mørk chokolade. De kan altid gå hånd i hånd og det kan nærmest ikke blive dårligt, når man bare har de to sammen.

I disse små og supernemme stykker konfekt har vi kombineret ingefærmarcipan med en god mørk chokolade, og resultatet er helt fantastisk.

Syltet ingefær

Til denne opskrift skal bruges syltet ingefær, som de fleste kender fra for eksempel sushi. Det kan købes i større supermarkeder eller specialforretninger. Det har nemlig den perfekte sødlige smag til at komplimentere marcipanen. Det syltede ingefær skal skæres i små stykker med en meget skarp kniv, og æltes i marcipanen. Smag marcipanen til og husk, at når marcipanen trækker vil smagen forstærkes.

Chokoladen skal tempereres

Du får intet godt ud af din chokolade, hvis ikke den tempereres. Når man tempererer chokolade bliver den flot blank, nem at arbejde med og får et godt knæk, når man bider i chokoladen. Hvis du ikke tempererer chokoladen vil den blive gummiagtig og mat, og være meget lang tid om at størkne. Så det ER altså vigtigt at temperere chokoladen rigtigt. Og det er slet ikke svært, det kræver blot lidt øvelse. Følg for eksempel vores guide til at temperere chokolade.

Lav mønster på chokoladen

Vi har brugt [eafl id=”24655″ name=”Chokolade transfer papir” text=”chokolade transferpapir”] til at lave et fint og dekorativt mønster oven på vores konfektstykker. Det er en sjov og nem måde at pynte chokolade på.

Når man har dyppet sit konfektstykke i chokolade og banket den overskydende chokolade af, klipper man et lille stykke transferpapir ud og lægger oven på chokoladen. Når chokoladen er størknet (og det gør den hurtigt hvis du har tempereret chokoladen rigtigt) piller man papiret af, og mønstret sidder tilbage på chokoladen.

Ingefær marcipan med mørk chokolade

Chokolade ingefær konfekt

Opskrift

Ingefærmarcipan med mørk chokolade

1 stemme
En himmelsk kombination af syltet ingefær, marcipan og mørk chokolade. Det perfekte stykke konfekt til julen.
Tid i alt: 1 time
Mængde: 8 stk (cirka)
Udskriv Pin

Udstyr

  • Callebaut mørk chokolade
  • Dyppegafler og rist
  • Chokolade transfer papir

Ingredienser

  • 3-4 stykker syltet ingefær
  • 60 g marcipan
  • 200 g god mørk chokolade
  • Chokolade transfer papir til pynt (valgfrit)

Sådan gør du

  • Hak det syltede ingefær så fint som muligt med en meget skarp kniv. Ælt de finthakkede stykker ingefær og saften, som sev ud da du skar det ud, ind i marcipanen så det er helt fordelt. Smag marcipanen til og tilsæt eventuelt mere ingefær hvis ønsket.
    3-4 stykker syltet ingefær, 60 g marcipan
  • Rul ingefærmarcipanen til en pølse og derefter rul den til cirka 1 cm tykkelse. Skær kanterne helt lige og skær så otte stykker konfekt ud af marcipanen.
  • Smelt og temperer den mørke chokolade. Sæt et stykke ingefærmarcipan på en dyppegaffel og hæld mørk chokolade over. Bank den overskydende chokolade af og sæt så konfekten på en bagerist. Læg eventuelt et lille stykke chokolade transfer papir på toppen og pres en anelse ned, så det sidder fast på konfekten. Lad konfekten stivne helt inden chokolade transfer papiret fjernes. Gentag processen med de resterende stykker ingefærmarcipan.
    200 g god mørk chokolade, Chokolade transfer papir til pynt
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke