Karamel knas med lys chokolade

Disse lækre stykker karamel knas har en sød og knasende karamel toppet med et tykt lag lys chokolade. Karamel knasen er nem at lave og består af kun 6 ingredienser!
Karamel knas opskrift

Jeg er vild med karamel i alle afskygninger! Blød, hård, salt, sød, bare det har den karakteristiske brændte karameliserede sukkersmag, så er jeg solgt. Derfor skal der hvert år mindst én slags chokolade med karamel på vores konfektfad og i år er ingen undtagelse.

Disse fantastiske stykker karamel knas er himmelske! Smagen minder om Daim men bare bedre og med en bedre slags knas. Mums mums mums!

Og så er de utroligt nemme at bikse sammen og laves af kun 6 ingredienser (4 hvis man ikke tæller salt og vanille med).

Tips til at lave karamel knas

  • Tag gerne ungerne med i køkkenet til at lave disse, men hold dem langt væk fra den varme karamel og lad dem i stedet hjælpe med mandler og chokolade. Karamelarbejdet skal være præcist og ramme den rigtige temperatur, så det kræver lidt koncentration, og karamel bliver rigtig rigtig varmt.
  • Er du ikke fan af mandler? De giver en lækker knas til karamellen, så vi anbefaler at tilsætte nødder, men du kan sagtens bruge valnødder eller pekannødder som alternativ til mandlerne.
  • Opskriften kan nemt fordobles… eller tredobles! Brug blot en tilsvarende større form.
  • Sørg for at opbevare karamel knasen i en lufttæt beholder og stil dem køligt (men ikke i køleskabet), ellers bliver det klistret.

Karamel knas med mandler

Karamel knas opskrift

Opskrift

Karamel knas med lys chokolade

Disse himmelske stykker chokolade har en sød og knasende karamel toppet med lys chokolade. Smagen minder om Daim men har endnu bedre knas!
Tid i alt: 3 timer
Mængde: 30 stk (cirka)
Udskriv Pin

Udstyr

  • Firkantet bageform 21x21 cm
  • Sukkertermometer
  • Paletkniv

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 230 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk vanilleessens
  • 200 g god lys chokolade

Sådan gør du

  • Kom bagepapir i en firkantet form eller fad på cirka 20 x 20 cm.
  • Smut mandlerne og hak dem fint. Fordel dem ud på bagepapiret i et ensartet lag.
    100 g mandler
  • Kom smør, sukker og salt i en mellemstor gryde. Lad ingredienserne koge op ved middelhøj varme. Rør indimellem indtil sukkeret opløses.
    230 g smør, 200 g sukker, 1 knivspids salt
  • Grydens indhold vil begynde at blive gyldent og karamelliseret og fra da af skal du ikke røre, men blot svirvle grydens indhold rundt indimellem for at sikre, at det brunes ensartet. Lad karamellen boble indtil det når 145-150 grader, som måles med sukkertermometer.
  • Fjern gryden fra varmen og rør langsomt vanilleessens i.
    1 tsk vanilleessens
  • Hæld karamellen over de hakkede mandler i formen i et ensartet lag.
  • Lad karamellen stå i 5 minutter. Hak imens den lyse chokolade groft. Fordel den hakkede lyse chokolade oven på karamellen i et ensartet lag og afvent, at det smelter. Brug en paletkniv eller dejskraber til at glatte overfladen af chokoladen.
    200 g god lys chokolade
  • Stil formen i køleskabet i minimum 2 timer.
  • Løft bagepapiret op af formen over på et spækbræt og skær så stykker af karamel knas ud.

Noter

Opbevar karamel knasen i en lufttæt beholder et mørkt og køligt sted (ikke i køleskabet).
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke