10 sjove kager til Halloween

Leder du efter sjove kager til Halloween? Her finder du 10 kreative Halloween kager, der er perfekte til Halloweenfest eller en hyggelig bagedag med børnene.
Sjove kager til Halloween fra Bageglad

Opskrifter på Halloween kager

Halloween er en oplagt anledning til at slippe kreativiteten løs i køkkenet og bage kager, der både smager godt og ser lidt uhyggelige ud. Her har jeg samlet 10 sjove Halloween kager, der er sjove til Halloweenfesten, til en hyggelig eftermiddag med børnene eller som en sød overraskelse, når venner og familie kommer på besøg.

På listen findes der både cupcakes med edderkopper, græskarkage, uhyggelige Halloween-småkager og flere andre kreative kager. Nogle er nemme at lave med børn, mens andre kræver lidt mere tid til pyntningen. Fælles for dem er, at du kan sætte dit eget præg på dem og tilpasse pynten, så kagerne bliver lige så uhyggelige, som du har lyst til!

Når du vælger kager til Halloween, er det værd at tænke over, hvem der skal spise dem, og hvor meget tid du har til forberedelserne. Skal du holde Halloweenfest, er små kager og cupcakes praktiske, fordi de er nemme at servere og spise uden tallerken og bestik. Skal du bage med børn, kan du med fordel vælge kager, hvor det sjove ligger i pyntningen, for eksempel at lave edderkopper, tegne ansigter eller dekorere småkager med glasur.

Herunder finder du 10 forskellige Halloween kager med inspiration til både den hyggelige og den mere uhyggelige del af Halloween.

1
Halloween cupcakes med flagermus
Nemme flagermus cupcakes med Oreos
Sjove Halloween cupcakes med Oreo flagermus. Svampede chokolade cupcakes dekoreres med kakao smørcreme og søde flagermus.
Se opskriften
2
Halloween brownies med spindelvæv
Halloween brownies med spindelvæv
Lækre brownies med mørk chokolade ganache og spindelvæv mønster, som er nemt at lave. Perfekte brownies til Halloween!
Se opskriften
3
Chokolade Halloween cupcakes fra Bageglad
Chokolade cupcakes til Halloween
De luftigste og lækreste chokolade cupcakes med en kraftig mørk chokoladecreme og pyntet med orange M&Ms for at skabe festlig Halloween stemning.
Se opskriften
4
Græskarkage til Halloween fra Bageglad
Græskarkage
En meget svampet og lækker græskarkage som holder sig god i flere dage. Græskarkagen kan pyntes med fondant græskar og hakkede valnødder og skabe (u)hyggelig Halloween stemning.
Se opskriften
5
Edderkop cupcakes til Halloween fra Bageglad
Edderkop cupcakes
Skab (u)hyggelig stemning med disse sjove edderkop cupcakes. Chokolade-krybbene er lavet af chokolade og sidder på svampede chokolade cupcakes med pisket smørcreme.
Se opskriften
6
Halloween spøgelse cupcakes fra Bageeglad
Spøgelse cupcakes til Halloween
Disse (u)hyggelige spøgelse cupcakes er perfekte til Halloween! En svampet og let chokolademuffin fyldt med en overdådig mørk chokoladeganache. Prikken over i'et er den italienske marengs, som er let som en sky!
Se opskriften
7
Halloween småkager
Halloween småkager
Disse (u)hyggelige og festlige Halloween småkager er et sjovt indslag og virkelig hyggelige at lave sammen derhjemme.
Se opskriften
8
Kat oreo cupcakes
Sorte katte cupcakes til Halloween
Sjove katte cupcakes til Halloween! Lækre, svampede chokolade cupcakes med smørcreme og Oreos, pyntet som (u)hyggelige katte.
Se opskriften
9
Edderkop islagkage til Halloween
Edderkop islagkage til Halloween
En smuk og (u)hyggelig islagkage, perfekt til Halloween. Med Oreo kiksebund, chokoladeis og mango-hindbær sorbet. Pyntet med masser af edderkopper!
Se opskriften
10
Edderkop cupcakes til Halloween
Edderkop cupcakes med lakrids
Sjove chokolade cupcakes pyntet med Oreo edderkopper med lakridsben. (U)hyggelige cupcakes, som børnene kan være med til at lave og pynte.
Se opskriften

Tips til at bage Halloween kager

Du behøver ikke bruge hele dagen i køkkenet for at lave et flot udvalg af Halloween kager. Et godt tip er at fordele arbejdet over et par dage. Småkager kan ofte bages i forvejen og pyntes senere, mens cupcakes kan bages dagen før og pyntes tættere på servering. Kager med flødecreme eller andre letfordærvelige ingredienser skal naturligvis opbevares på køl.

Hvis du skal bage sammen med børn, så lad dem hjælpe med de dele, der passer til deres alder. De kan for eksempel udstikke småkager, sætte øjne på små dyr eller sprøjte glasur på cupcakes. Det behøver ikke være perfekt, lidt skæve edderkoppeben og skøre ansigter gør faktisk bare kagerne endnu sjovere.

Et sidste tip er at vælge pynt, der gør en forskel uden at kræve alt for meget arbejde. Små sukkerøjne, mørk chokolade, farvet glasur og lidt spindelvæv af smeltet chokolade kan hurtigt forvandle en almindelig kage til en Halloween-kage. På den måde kan du bruge mere tid på hyggen og mindre tid på at få hver eneste detalje til at sidde helt perfekt.

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke