Indlægget kan indeholde reklamelinks. Læs mere
Jeg elsker pizza. Elsker elsker elsker pizza.
Spring til
▲
Vi er så heldige at der for enden af vores vej ligger et af Københavns bedste pizzeriaer – et rigtigt italiensk et af slagsen med tynde, sprøde pizzabunde og fyld som rent faktisk har noget med kød at gøre. MEN jeg vil nok altid foretrække en hjemmelavet pizza med hjemmelavet pizzadej og rigtig mozzerella.
Denne pizzadej er supernem og hurtig at lave. Når du først har lavet hjemmelavet pizzadej går du aldrig tilbage til købedej igen!
Pizzadej opskrift
Ingredienser
- 25 g gær
- 2 dl lunkent vand
- 1 spsk olie
- 1 1/2 tsk salt
- 6 dl hvedemel eller pizzamel (cirka)
Fremgangsmåde
- Rør gærret ud i det lunkne vand. Tilsæt olie og salt. Kom nu mel i lidt efter lidt, imens du ælter dejen til en glat, smidig dej. Dejen må ikke være klistret.
- Lad dejen hæve tildækket i en halv times tid inden den rulles ud.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
4 kommentarer
Kan se du generelt bruger rigtig meget gær i dine opskrifter.
prøv kun at bruge 1/10 del (typisk 5-10gr) og så lad det hæve over længere tid.
Hej Morten
Jeg vil mene, at den mængde gær jeg bruger er helt normal. En hurtig søgning på pizzadej på nettet ligner meget denne mængde gær. Jeg synes desuden absolut ikke at denne dej smager meget af gær, men klart man kan sagtens bruge mindre og lade den hæve længere tid, det har jeg dog sjældent tid til i en travl hverdag 🙂
Hvor længe skal den være i ovnen, og hvad grader?
Hej Stephanie,
Jeg plejer at bage mine pizzaer på 200 grader almindelig ovn i cirka 25 minutter. Du kan også bage den på 180 grader varmluft, så skal den have kortere tid.