Halloween brownies med edderkoppespind

1 stemme
Lækre brownies med mørk chokolade ganache og spindelvæv mønster, som er nemt at lave. Perfekte brownies til Halloween!
Halloween brownies med spindelvæv

Det er snart Halloween! Som barn boede jeg i Japan med min familie, hvor der boede rigtig mange amerikanske familier i nærheden. Halloween var en kæmpe ting og som barn var det efterårets højdepunkt at gå fra dør til dør og få spande fyldt med slik og blive skræmt fra vid og sans af uhyggelig udklædning og pynt.

Jeg synes stadig det er vildt hyggeligt at fejre Halloween og Maya er blevet så stor, at hun er begyndt at kunne være lidt med. Så i år skal vi skære græskar og måske også rundt og kigge på lidt Halloween pynt i nabolaget.

Disse nemme men fine Halloween brownies passer perfekt til lidt uhygge. Superlækre og svampede brownies lavet med min yndlings brownie opskrift er pyntet med et lag mørk chokolade ganache med “edderkoppespind”.

Brownies opskrift

Jeg har skåret mine brownies ud til store firkanter. Men man kan sagtens skære dem i mindre stykker, aflange stykker eller endda trekanter og sprøjte et edderkoppespind på.

Lækre brownies

Disse brownies er nemme og hurtige og bage. Det er blot vigtigt at du venter med at lave ganachen og komme på indtil kagen er kølet helt af til stuetemperatur. Ellers smelter dit mønster i ganachen!

For at lave edderkoppespind mønstret fordeles ganache i et ensartet lag på brownien. Brug en paletkniv til at få det helt glat og pænt.

Sprøjt derefter fire striber hvid chokolade i en “regnbue”. Brug en tandstik til at køre igennem striberne fra hjørnet og ind mod midten af brownien, så der trækkes striber. Så dannes et edderkoppespind. Nemt!

Edderkop kage

Halloween brownies med spindelvæv

Opskrift

Halloween brownies med spindelvæv

1 stemme
Lækre brownies med mørk chokolade ganache og spindelvæv mønster, som er nemt at lave. Perfekte brownies til Halloween!
Mængde: 16 stk*
Udskriv Pin

Ingredienser

Brownies:

  • Dobbeltportion af vores brownies opskrift

Mørk chokolade ganache:

  • 340 g god mørk chokolade
  • 3 dl piskefløde

Hvid chokolade:

  • 150 g god hvid chokolade

Sådan gør du

Brownies:

  • Bag dobbeltportion af vores brownies opskrift i en form på cirka 24 x 36 cm**.
    Dobbeltportion af vores brownies opskrift
  • Lad browniesene køle helt af i formen – vigtigt.
  • Skær brownies ud til lige store firkanter med en skarp kniv.

Mørk chokolade ganache:

  • Hak den mørke chokolade groft og kom den i en lille skål.
    340 g god mørk chokolade
  • Opvarm piskefløden til kogepunktet ved middelhøj varme – det skal ikke koge. Hæld piskefløden over chokoladen i skålen og lad det stå i 1 minut. Rør rundt med en dejskraber indtil alt chokoladen er smeltet og du har en glat ganache.
    3 dl piskefløde

Hvid chokolade:

  • Hak den hvide chokolade groft. Kom 100 g hvid chokolade i en skål og smelt det i mikroovnen i 10 sekunders intervaller med omrøring indimellem, indtil det er helt smeltet.
    150 g god hvid chokolade
  • Tilsæt de resterende 50 g chokolade lidt af gangen under omrøring indtil alt chokoladen er smeltet.
  • Kom den hvide chokolade i en sprøjtepose og klip et lille hul på 2-3 mm.

Spindelvæv:

  • Fordel mørk chokolade ganache på brownies én ad gangen og brug en paletkniv til at smørre det ud til et helt glat og ensartet lag.
  • Sprøjt straks fire striber hvid chokolade fra den ene til anden side (ligesom en regnbue)***.
  • Kør en tandstik fra browniens hjørne og igennem striberne, så der trækkes en stribe på den anden led ind mod midten af brownien. Så skabes spindelvæv mønsteret.
  • Kan serveres straks eller vent til ganache og chokoladen er størknet – kan evt. sættes i køleskabet for hurtigere størkning.

Noter

*Antal afhænger af hvor store stykker der skæres. 
**Det gør ikke noget at formen har en lidt anden størrelse, den skal bare ikke været meget mindre eller større – så bliver brownies for høje eller for tynde.
***Hold sprøjteposen med rolig hånd og sprøjt målrettet striber i ret hurtigt tempo. Jo langsommere du sprøjter jo mere ujævn bliver striberne.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Én kommentar

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke