Hurtig og nem opskrift på luftige fødselsdagsboller
Disse fødselsdagsboller er en opskrift, jeg har haft med mig hele livet! Det er min mors opskrift, som tager udgangspunkt i en familieopskrift der går helt tilbage til min oldemor. Jeg har stået med i køkkenet siden jeg var helt lille og trillet fødselsdagsboller, og det er stadig præcis den samme opskrift, vi bruger i dag.
Det er de klassiske, lyse og luftige fødselsdagsboller med en blød krumme og en flot gylden overflade, vi bager her! Sådan nogle fødselsdagsboller, man virkelig glæder sig til på fødselsdagsbordet, og som bare hører til, når vi holder fødselsdag.
Det er også en af mine mest populære opskrifter. Når vi holder fødselsdag herhjemme, er det altid de her boller, folk spørger efter, og gæsterne ved allerede på forhånd, at de kommer på bordet.
Leder du efter andre typer af luftige boller kan du også prøve mine luftige speltboller eller theboller med rosiner.
Ingredienser til fødselsdagsboller
Denne opskrift på fødselsdagsboller kræver ikke mange ingredienser, men det er netop her, de små valg gør en forskel.
- Mel: Brug almindeligt hvedemel, f.eks. Amo Hvedemel. Det giver de klassiske lyse og luftige fødselsdagsboller. Tilsætter man mel med højere proteininhold eller grovere mel, bliver bollerne tungere og mindre luftige.
- Gær: Der bruges en relativt stor mængde gær i denne opskrift. Det gør dejen hurtig at arbejde med og giver et stabilt resultat. Hvis man vil bruge mindre gær, skal hævetiden forlænges.
- Smør: Brug rigtigt smør, ikke smørblandinger som Kærgården og lignende. Smør giver både smag og den rigtige bløde krumme. Smørbare produkter giver ikke samme resultat.
- Mælk: Mælk gør dejen blød og giver en mild og rund smag. Det er med til at give den klassiske fødselsdagsbolle. Letmælk eller sødmælk egner sig bedst.
- Kardemomme: Kardemomme er med til at give den velkendte smag, som mange forbinder med fødselsdagsboller. Man kan justere mængden efter smag.
Sådan får man luftige fødselsdagsboller
Når man vil bage rigtig luftige fødselsdagsboller, som ikke er tørre, er der nogle tricks som giver det bedste resultat:
- Brug rigeligt gær: I den her opskrift bruges en relativt stor mængde gær, så bollerne hæver hurtigt og bliver luftige. Hvis man vil bruge mindre gær, skal dejen hæve noget længere.
- Brug kun rigtig smør: Jeg kan personligt bedst lide smagen af Lurpak. Man kan ikke bruge smørblandinger (f.eks. Kærgården og andet smørbart) eller olieblandinger (f.eks. Becel, Vegan Block og lignende) til disse boller.
- Ælt dejen ordentligt: Dejen skal være glat og smidig. Hvis den er for fast eller ikke æltet nok, bliver bollerne kompakte i stedet for luftige.
- Hold igen med melet: Det er fristende at tilsætte mere og mere mel, men det giver tørre boller. Dejen må gerne være let blød, så længe den kan håndteres uden at klistre helt vildt til fingrene.
- Undgå at overbage: Selv en perfekt bolledej giver tørre boller, hvis de får for længe i ovnen. Tag dem ud, når de er gyldne og lette. Bank på bunden og hør, at de er hule, og tag dem straks ud.
Hvorfor den store mængde gær?
- Hurtig hævetid betyder at bollerne kan bages samme morgen uden planlægning
- Dejen hæver sikkert og ensartet hver gang
- Giver de klassiske, bløde og lette fødselsdagsboller
Sådan triller man perfekte, runde fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller er bare mest rigtige, når de er helt glatte og runde! Og det er nemt.
Før du går i gang, så vurder hvor store boller, du vil trille. Jeg bager altid små fødselsdagsboller, hvor en halv bolle kan hapses i 2 bider. Det er perfekt til både børn og voksne. Du kan dog sagtens bage større boller hvis du ønsker det.
Sådan gør du:
Når dejen er klar, deles den i mindre stykker. Man kan enten veje dem af for ens størrelse eller bare gå efter øjemål, hvis det ikke behøver være helt præcist. For at få helt runde og glatte boller, formes de ved at trække dejen ind under sig selv, så overfladen bliver stram. Derefter trilles de mod bordet med en let hånd i en cirkulær bevægelse. Det kræver lige lidt øvelse, men når man først får teknikken, går det hurtigt.
Tips til at forme flotte boller:
- Undgå for meget mel på bordet. Så kan dejen ikke gribe fat
- Tril med let hånd, ikke pres bollerne flade
- Sørg for at overfladen bliver spændt og glat


Sådan får du en god afbagning på fødselsdagsboller
Når fødselsdagsbollerne er trillet og hævet, er det afbagningen, der afgør, om de bliver helt perfekte!
Det vigtigste for flotte, gyldne fødselsdagsboller er, at de bliver penslet med æg. Man kan også pensle med mælk, men det giver ikke den samme flotte farve.
Og så er det vigtigt at bage dem korrekt efter anvisning i opskriften. De skal have høj varme midt i ovnen og hold øje med dem undervejs. De skal tages ud når de er gyldne på toppen.
Tips til den perfekte afbagning:
- Pensl med æg for en flot gylden overflade
- Bag ved høj varme for en god hævning
- Placér dem midt i ovnen for jævn varme
- Tag dem ud i tide , de må ikke blive mørke!
- Køl dem af på rist, så de ikke bliver bløde i bunden

Fødselsdagsboller smager bedst samme dag, men de kan sagtens gemmes. Hvis der er rester, kan bollerne opbevares i en lufttæt pose eller beholder ved stuetemperatur i 1-2 dage. Bliver de for kedelige kan de ristes for bedre smag.
Fødselsdagsboller egner sig også rigtig godt til frysning. Lad dem køle helt af efter bagning, og kom dem derefter i en lukket frysepose. De kan holde sig i fryseren i op til 3 måneder.
Når man skal bruge dem igen, kan de tø op ved stuetemperatur i posen. Hvis man vil have dem som nybagte, kan de lunes kort i ovnen.

Spørgsmål til opskriften
Kan man bruge mindre gær?
Ja, det kan man godt. Men så skal hævetiden forlænges væsentligt, ellers bliver bollerne ikke lige så luftige.Kan man bruge speltmel i stedet for hvedemel?
Ja, men det giver en lidt tungere bolle. Hvis man vil have klassiske fødselsdagsboller, er hvedemel det bedste valg.Kan man bruge andet end smør?
Smør giver den bedste smag og konsistens. Smørblandinger eller olie giver ikke helt samme resultat.Hvilken type mælk skal man bruge?
Letmælk eller sødmælk fungerer bedst.Kan dejen laves dagen før?
Ja, dejen kan laves dagen før og hæve i køleskabet natten over. Brug mindre gær og lad den komme til stuetemperatur, før bollerne formes.Hvorfor bliver mine fødselsdagsboller ikke luftige?
Det skyldes typisk for lidt æltning eller for meget mel. Dejen skal være glat og smidig og må gerne være let blød. Derudover er hævetiden vigtig.Kan man fryse fødselsdagsboller?
Ja, de egner sig rigtig godt til frysning. Lad dem køle helt af og frys dem ned samme dag for bedste resultat.Hvorfor bliver mine boller tørre?
De har fået for lang tid i ovnen eller der er brugt for meget mel. Tag dem ud, så snart de er gyldne, og sørg for ikke at gøre dejen for fast.

Opskrift
Fødselsdagsboller klar på 1 time
Udstyr
- Dejfad
- Bagepensel
Ingredienser
- 100 g gær **
- 2 ½ dl mælk
- 500 g mel
- 50 g sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk kardemomme
- 75 g smør (blødt)
- 1 æg
- 1 æg (til pensling)
Sådan gør du
- Rør gær ud i mælken i en stor skål. Tilsæt mel, sukker, salt, kardemomme, æg og smør, og ælt dejen indtil du får en glat og smidig bolledej.100 g gær, 2 1/2 dl mælk, 500 g mel, 50 g sukker, 1 tsk salt, 1 tsk kardemomme, 1 æg, 75 g smør
- Del dejen i to og lad den hvile i 5 minutter. Rul hver del til en lang pølse. Skær hver pølse ud i 15 lige store stykker (for små boller, ellers færre hvis du ønsker større boller). Tril hvert stykke til en glat rund bolle.
- Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne hæve et lunt sted i cirka 20 minutter (dæk dem til med et viskestykke).
- Pensl bollerne med æg og bag dem ved 200 grader (almindelig ovn) i cirka 10 minutter, til de er gyldne. Lad bollerne køle af på en bagerist.1 æg
Noter






























48 kommentarer
Jeg vender hele tiden tilbage til denne opskrift – men kun med 50g gær og så lade dem hæve. Og den er super nem på køkkenmaskinen da jeg ikke behøver at gøre den store indsats 🤣
Hejsa, nu har jeg lavet bollerne og lod dem hæve i 20 min, og givet den 15 min i ovnen, men de er stenhårde :/
De er ikke bløde som fødselsdagsboller burde og være.
Hej Maria
Er du mon kommet til at bage bollerne på varmluft?
Super lækre boller og nemme at lave. Dem laver jeg fremover.
Kan de fryses?
Ja det kan de sagtens 🙂
Rigtig fine boller. Jeg havde kun 25g gær, så lod dem hæve i to timer. De er helt ok. Tak for opskriften 👍😊
Jeg syntes den her opskrift er fantastisk 👍🏻
Hej Trine,
Nu har jeg læst dine kommentarer og opskriften og ikke rigtig fundet svar.
Hvor mange personer vil du mene opskriften er til?
Hej Maya
Det kommer lidt an på hvor store du laver bollerne men hvis man laver små boller bliver der omkring 20-25 stk så hvis hver person spiser 2 kan man sige det er til 10-12 personer 🙂
Halløj .. Jeg plejer og lave dej uden opskrift. Men da jeg skulle lave fødselsdags boller til min drengs klasse. Så måtte jeg lige ind og kigge på nettet. Og fandt så denne her. Da jeg havde lavet den efter opskriften, kom jeg til at læse kommentarerne.. Og så gik der lidt panik i mig her.. For jeg skulle jo lave 25 ok store boller ? .. Det ville det da aldrig blive ud af den lille portion.. Så jeg tog 2 dl mere mælk varmede op med lidt sukker, kom lidt mere smør i , og æltede sammen og kom mere mel i .. Og kan love jer for at de smager af bilkas boller.. Så det var jeg godt nok glad for at jeg gjorde ! Ærgerligt man ikke kan sætte billede på ..
Som beskrevet ovenfor bliver det små fødselsdagsboller – derfor bliver der naturligvis færre, hvis du vil lave større boller. Jeg er glad for, at du fik skønne boller ud af det og er glad for opskriften! 🙂
Undskyld men den her opskrift er elendig.
100g gær til 500g mel er fuldstændigt vandvittigt..
jeg lavede dem og det blev 30 må halvtøre boller der smagte af gær..
Halvt så meget gær og dobbelt op på alt andet + ekstra smør så nærmer man sig nok noget spiseligt. Og så husk at bløde gæret op i lunkent mælk så det aktivere og lad dejen hæve nogle timer.
Hej Louis
Mængden af gær bestemmer hvor længe bollerne skal hæve. Du kan sagtens nøjes med 50 g gær, hvis du lader bollerne hæve længere.
Ja, du har så ret , 100gr gær, det ville jeg bruge til 2 kg.mel
Har du rent faktisk afprøvet opskriften med de 100 gram gær eller giver du bare opskriften 1 stjerne fordi du er uenig i et princip? I så fald synes jeg det er rimeligt at du først vurderer opskriften EFTER du har bagt bollerne 🙂
Dejlig opskrift! Jeg lavede den med dobbelt smør, da jeg synes at der ikke skal spares på dette i rigtige fødselsdagsboller (eller noget som helst andet i det hele taget ;)). Og så lavede jeg halvdelen af dem til små pølsehorn, hvilket kan anbefales 🙂 Vi bestemt prøve det igen!
Hvis man skal have 30 boller ud af denne opskrift skal man enten kunne trylle eller også lave nogle usædvanlig små boller. Regn med at der bliver ca. halvt så mange boller hvis de skal være alm. størrelse.
Hej Emilie
Sådan som vi kender fødselsdagsboller er de netop små, fine og runde. Men bollerne kan selvfølgelig sagtens laves større 🙂