Klassiske, gyldne, luftige rosinboller
Der er noget ganske særligt ved duften af friskbagte rosinboller. Den minder mig om kølige efterårsdage i min barndom, med bagehygge med min mor og søster. Varm kakao med skumfiduser og langsomme dage. En tradition jeg fører videre med mine egne piger.
Denne opskrift på rosinboller er min favorit, fordi den giver de blødeste og mest luftige rosinboller. De er nemme at bage, også når man har de mindste med i køkkenet, og jeg lover, at det bliver svært at nøjes med én!

Ingredienser til rosinbollerne
Disse rosiner laves med en god bolledej med smør og æg. Her er lidt detaljer omkring de vigtigste ingredienser:
- Hvedemel: Bollerne bages med hvedemel for en klassisk, lys rosinbolle. Almindelig hvedemel med et proteinindhold på ca. 10 % er det bedste valg her, da det giver en dej, der er nem at arbejde med, og som resulterer i bløde og luftige boller. F.eks. Amo hvedemel. Hvedemel med et højere proteinindhold vil gøre bollerne mere seje.
- Smør: Tilføjelsen af smør giver dejen blødhed og mere smag. Her skal bruges rigtig saltet smør for det bedste resultat.
- Æg: Tilføjelsen af æg gør dejen ekstra luftig og giver en flot gylden farve.
- Rosiner: Brug almindelige mørke rosiner for mest smag.
Tips til bagning af rosinboller
- Du kan ælte dejen i hånden eller på røremaskine med dejkrog. Dejen skal ikke æltes længe, så den kan sagtens æltes i hånden.
- Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, inden den formes til boller. Det gør dejen let og luftig.
- Lad bollerne efterhæve inden de bages, så de opnår den optimale hævning.
- Pensl bollerne med vand eller æg, så de får en flot gylden overflade.
Opbevaring og frysning
Rosinboller smager allerbedst nybagte og lune, men de kan sagtens gemmes. De er også rigtig gode dagen efter.
Opbevaring: I en lufttæt pose eller beholder i op til 2 dage.
Frysning: Bollerne kan fryses i op til 3 måneder. Pak dem godt ind i fryseposer, og tø dem op ved stuetemperatur. Lun dem gerne kort i ovn eller brødrister, så de smager næsten som friskbagte.
Spørgsmål til opskriften
Kan jeg bruge andre typer mel?
Ja, du kan skifte en del af hvedemelet ud med grahamsmel eller fuldkornshvedemel for en grovere version. Jeg anbefaler dog at beholde mindst halvdelen som almindelig hvedemel, så bollerne stadig bliver luftige og bløde.Kan jeg bruge tørgær i stedet for frisk gær?
Ja, 1 pose tørgær (ca. 11 g) svarer til 50 g frisk gær. Bland det i melet i stedet for at røre det ud i væsken.Hvor længe skal bollerne hæve?
Dejen skal hæve til dobbelt størrelse, og efter du har formet boller bør de efterhæve i 20 minutter inden de bages.Kan bollerne fryses?
Ja, bollerne kan fryses i op til 3 måneder. Tø dem op ved stuetemperatur og lun dem kort i ovn eller brødrister.

Opskrift
Rosinboller
Ingredienser
- 2½ dl vand (lunken)
- 50 g gær
- 1 æg
- 50 g smør (blødt)
- 50 g sukker
- ¼ tsk salt
- 500 g mel (cirka)
- 50 g rosiner
Sådan gør du
- Rør gær ud i lunkent vand i en skål og tilsæt ægget. Rør blødt smør, sukker og salt i. Tilsæt mel og rosiner lidt efter lidt imens dejen æltes. Dejen skal ende med at være lidt stiv.2½ dl vand, 50 g gær, 1 æg, 50 g smør, 50 g sukker, 1/4 tsk salt, 500 g mel, 50 g rosiner
- Lad dejen hæve i cirka 20 minutter. Form dejen til boller og lad bollerne hæve til dobbelt størrelse (cirka 20 minutter).
- Pensl bollerne med vand og bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter. Lad bollerne køle af på en bagerist.
Noter
- 12 små rosinboller på 75-80 gram
- 8 store rosinboller på 120-125 gram































18 kommentarer
Bedste og nemmeste rosinboller. Har bagt dem mange gange!
Prøvede at lave en dobbeltpotion men mine boller blev meget klistret…..
Hej Stine
Ved dobbeltportion skal du justere mængden af mel – det skal man altid lidt da fugtighed og forskelligt mel betyder noget. Men dejen skal kun være let klistret, så tilsæt blot mere mel 🙂
Det var de! Jeg har ledt længe efter en god opskrift på lyse boller og denne kommer i bogen min 😋 Det er til dato de bedste boller jeg har smagt. Erstattede sukker med honning og kom lidt groft mel i også, men de er stadig luftige og lækre og så er det dejligt at de ikke skal hæve i halvanden time . Rigtig mange tak for deling 😀
Dejligt at høre, Jill!