Appelsinspecier – en nem og hurtig julesmåkage
Vinter er appelsinsæson og vi er mange, der elsker at spise søde og saftige appelsiner i juletiden. Derfor har man ofte appelsinskræl, som bare skal kasseres. Men du kan snildt bruge skrællen fra dine økologiske appelsiner i bagning og madlavning, for eksempel til disse skønne appelsinspecier!
Appelsinspecier med chokolade er en vidunderlig julesmåkage, der er et sikkert hit i december. Med den friske smag af appelsinskal og et lækkert lag god mørk chokolade er de både elegante og fulde af julestemning. Specier med appelsin er hurtige at lave og perfekte, hvis du vil forkæle familien eller fylde småkagedåsen op med noget særligt, så I har til et par dage.
Specierne med appelsin er ikke kun nemme at lave, men også sjove at dekorere, især hvis man har børn med i køkkenet. Du kan opgradere dem til ekstra lækre ved at dyppe dem chokolade og pynte med krymmel, hakkede nødder eller spiseligt glimmer – kun fantasien sætter grænser! De her julesmåkager er en fantastisk aktivitet til julehygge og passer perfekt som en del af julebordet eller måske endda som en hjemmelavet gave.
Flere vidunderlige julesmåkager:
- Finskbrød
- 8 fantastiske julesmåkager
- Engelsk shortbread
- Julesmåkager med chokolade
- Julesmåkager med Nutella
Overtræk specier med chokolade
Hvis du vil gøre dine appelsinspecier ekstra lækre (og det vil man jo gerne!), så kan du overtrække dem med en god mørk chokolade. Her er det kvaliteten, der er afgørende for smagen. “Overtrækschokolade” eller vekao-produkter er uægte chokolade, som smager kunstigt og sødere end ægte chokolade. Jeg vil til enhver tid foretrække smagen af god ægte mørk chokolade, selvom det koster lidt mere.
Hvis man vil have det optimale resultat ift. konsistens og udseende skal chokoladen tempereres. Det kan lyde intimiderende men er slet ikke svært, følg bare min guide til at temperere chokolade. Tempereret chokolade er lettere at arbejde med og størkner hurtigt med et godt knæk. Småkagerne kan dyppes halvt eller delvist i den tempererede chokolade og så skal den blot sætte sig i et køligt rum (18-20 grader).
Opskrift spørgsmål og svar
Kan jeg udelade appelsin fra mine specier?
Ja, du kan naturligvis godt udelade appelsin. I så fald anbefaler jeg at tilsætte 1 tsk vaniljesukker i stedet for.Kan jeg bruge andre slags chokolade end mørk?
Ja, appelsin går også godt til både hvid- og mælkechokolade.Hvordan overtrækker jeg specierne hvis de skal dækkes helt af chokolade?
Læg din specie oven på noget med mindre diameter end småkagen, f.eks. et æggebæger eller shotglas. Øs tempereret chokolade over med en spiseske til overfladen er dækket og lad resten løbe af ned på bagepapir.Hvordan tørrer man revet appelsinskal?
Bag revet appelsinskal på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 150 grader (alm. ovn) i 5-7 minutter.Hvad kan jeg ellers pynte mine specier med?
Specier kan pyntes med f.eks. hakkede nødder, krymmel, spiseligt glimmer eller krystalliserede violer.
Flere gode juleopskrifter:
- Finskbrød
- Marcipan konfekt med krokantfyld
- Cupcakes med chokolade smørcreme og jordbær
- Karamel knas med lys chokolade
- Æble- og kanelsmoothie
![Appelsinspecier er de bedste julesmåkager](https://bageglad.dk/wp-content/uploads/2024/11/appelsin-julesmaakager-300x300.jpg)
Specier med appelsin og chokolade
Ingredienser
Appelsinspecier:
- 230 g blødt smør
- 75 g flormelis
- 300 g mel
- 1/4 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 3 økologiske appelsiner (kun skallen)
Overtræk og pynt:
- 1 økologisk appelsin (kun skallen)
- 200 g god mørk chokolade*
Fremgangsmåde
Appelsinspecier:
- Pisk smør og flormelis sammen med elpisker eller på røremaskine til det er luftigt.230 g blødt smør, 75 g flormelis
- Rør mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen til smørblandingen lidt ad gangen imens der røres roligt rundt – det bliver til en smuldret dej.300 g mel, 1/4 tsk salt, 1/4 tsk bagepulver
- Tilsæt fintrevet appelsinskal og ælt indtil dejen samler sig til en kugle. Del dejen i to og tril hver del til en aflang pølse. Pak pølserne i plastikfilm og stil dem i køleskabet i 30 minutter.3 økologiske appelsiner
- Fjern plastikfilmen og skær tykke skiver cirka 5-7 mm tyk med en skarp kniv. Læg specierne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 180 grader (alm. ovn) i 20-22 minutter, til de er svagt gyldne. Flyt dem over på en bagerist til afkøling, så de forbliver sprøde.
Overtræk og pynt:
- Hvis du vil pynte småkagerne med tørret revet appelsinskal: Tør appelsinskallen på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen ved 150 grader (alm. ovn) i 5-7 minutter.1 økologisk appelsin
- Smelt og temperer den mørke chokolade (følg evt. min guide til temperering). Hæld den tempererede chokolade i et glas eller krus med større diameter end dine specier.200 g god mørk chokolade*
- Dyp specierne halvt ned i chokoladen og lad den overskydende chokolade løbe af (ryst evt. småkagen lidt). Placer den overtrukne specie på kanten af en bagerist, så den kan størkne. Drys evt. med tørret appelsinskal inden chokoladen størkner. Lad chokoladen størkne i et køligt rum (16-20 grader).
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
2 kommentarer
Hvordan kan det være du anbefaler 18-20 grader? Det lyder varmt.
Hej Charlotte
Tempereret chokolade skal sætte sig ved 16-20 grader, det er den perfekte temperatur ☺️👍🏼 Du må endelig ikke komme chokolade i køleskabet, der er både for koldt og for fugtigt.
KH Trine