Vidunderlige hurtige appelsinspecier overtrukket med chokolade. Disse nemme specier med appelsin passer perfekt til jul og smager ekstra luksus hvis du overtrækker dem med mørk chokolade.
Pisk smør og flormelis sammen med elpisker eller på røremaskine til det er luftigt.
230 g smør, 75 g flormelis
Rør mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen til smørblandingen lidt ad gangen imens der røres roligt rundt – det bliver til en smuldret dej.
300 g mel, 1/4 tsk bagepulver, 1/4 tsk salt
Tilsæt fintrevet appelsinskal og ælt indtil dejen samler sig til en kugle. Del dejen i to og tril hver del til en aflang pølse. Pak pølserne i plastikfilm og stil dem i køleskabet i 30 minutter.
3 appelsiner
Fjern plastikfilmen og skær tykke skiver cirka 5-7 mm tyk med en skarp kniv. Læg specierne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 180 grader (alm. ovn) i 20-22 minutter, til de er svagt gyldne. Flyt dem over på en bagerist til afkøling, så de forbliver sprøde.
Overtræk og pynt:
Hvis du vil pynte småkagerne med tørret revet appelsinskal: Tør appelsinskallen på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen ved 150 grader (alm. ovn) i 5-7 minutter.
1 appelsin
Smelt og temperer den mørke chokolade (følg evt. min guide til temperering). Hæld den tempererede chokolade i et glas eller krus med større diameter end dine specier.
200 g god mørk chokolade
Dyp specierne halvt ned i chokoladen og lad den overskydende chokolade løbe af (ryst evt. småkagen lidt). Placer den overtrukne specie på kanten af en bagerist, så den kan størkne. Drys evt. med tørret appelsinskal inden chokoladen størkner. Lad chokoladen størkne i et køligt rum (16-20 grader).
Noter
*Overskydende chokolade kan gemmes og genbruges, så længe den ikke er blevet fyldt med krummer fra dine specier. Hæld den resterende chokolade ud på bagepapir og lad den sætte sig ved 18-20 grader, så kan den bruges igen næste gang.Opbevaring: Opbevar dine specier i en lufttæt boks i køligt rum eller vinkøleskab (18-20 grader). Chokolade bør ikke opbevares i køleskabet.Frysning: Den ubagte dej kan fryses i op til 3 måneder. Færdigbagte specier kan fryses i op til 3 måneder. Specier med chokolade kan fryses i op til 1 måned og skal tøs op i køleskabet, men chokoladen kan risikere at blive en anelse fugtig.