En favoritopskrift på jordbærkage
Nu hvor sommeren lige så stille er ved at være forbi holder jeg krampagtigt fast i de sidste solstråler og betaler gerne en mindre formue for jordbær og andet sommergodt. Jeg kan nemlig sagtens spise mig i sommerstemning og en af de kager, der er rigtig god til det, er denne lækre svampede jordbær krummekage.
Krummekage, hvad er det? Jamen det er simpelthen en kage med den lækreste smuldrede topping, der løfter jordbærkagen op i helt nye højder. Så hvis du har lyst til at prøve noget andet end den (ellers også virkelig gode) klassiske jordbærkage, så skal du prøve at bage den her kage. Den bedste reklame for denne kage må være, at min kæreste proklamerede, at det er den bedste kage, han nogensinde har smagt! Velbekomme!
En nem jordbærkage med tre lag
Jordbærkagen er nem og hurtig at lave. Den består af tre lag:
- En luftig vaniljebund
- Et lag af friske jordbær
- En sprød og lækker krummetopping
Jeg elsker effekten af, at jordbærrene bages inde i kagen. De giver både sødme og saft til vaniljebunden under og visuelt ser det noget så fint ud, når man skærer i jordbærkagen. Krummetoppingen er et helt kapitel for sig: den knasende, sprøde top står i perfekt kontrast til den svampede vaniljebund.
Man kan spise jordbærkagen som den er, eller den kan serveres lun med en skefuld vaniljeis eller creme fraiche til.

Opskrift
Jordbær krummekage
Udstyr
- Springform Ø22 cm
- Bosch elpisker
- Margrethe røreskål 4L
- Margrethe røreskål 3L
Ingredienser
Vaniljebund:
- 130 g mel
- 85 g sukker
- 1 tsk bagepulver
- 85 g blødt smør
- ¾ dl græsk yoghurt 2%
- 1 æg
- 1 æggeblomme
- 1 spsk vaniljesukker
Jordbærfyld:
- 400 g jordbær
- 1½ spsk sukker
- 1 spsk majsstivelse
Krummetopping:
- 250 g mel
- 150 g brun farin
- 150 g sukker
- ½ tsk stødt kanel
- 100 g smeltet smør
Sådan gør du
Vaniljebund:
- Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn). Smør en 22 cm rund springform og for den evt. med bagepapir i bunden. Rør mel, sukker, bagepulver og blødt smør sammen i en skål med elpisker til du får en smuldret dej.130 g mel, 85 g sukker, 1 tsk bagepulver, 85 g blødt smør
- Kombinér græsk yoghurt, æg, æggeblomme og vaniljesukker i en anden skål. Tilsæt den våde blanding i den smuldrede dej lidt efter lidt og rør med elpiskeren til du får en glat, tyk dej.3/4 dl græsk yoghurt 2%, 1 æg, 1 æggeblomme, 1 spsk vaniljesukker
- Fordel dejen i springformen i et jævnt lag med en dejskraber.
Jordbærfyld:
- Skyl og rens jordbærene og skær stilken af. Skær jordbærrene i skiver og drys med sukker og majsstivelse. Fordel jordbærskiverne i springformen oven på vaniljebunden.400 g jordbær, 1½ spsk sukker, 1 spsk majsstivelse
Krummetopping:
- Mos alle ingredienserne sammen med en gaffel til du får en krummelignende dej. Fordel krummedejen oven på jordbærfyldet.250 g mel, 150 g brun farin, 150 g sukker, ½ tsk stødt kanel, 100 g smeltet smør
- Bag jordbærkagen i ovnen i 40-50 minutter indtil en strikkepind stukket i vaniljebunden ikke viser tegn på ubagt dej.
14 kommentarer
Hej Trine
Tak for dit alternativ til den klassiske jordbærtærte.
Nu er jeg jo en af den slags hjemmekokke, der ser en opskrift som en vejledning, hvor der er plads til egne ideer. Det skete også med denne.
Til dejen skiftede jeg halvdelen af melet ud med mandelmel. Det giver en tungere dej, men mandelsmagen komplementerer jordbærrene godt.
Jordbærrene blev marineret i Gran Manier.
Og krummedejen blev måske lidt mere klassisk med havregryn og knuste mandler. Jeg halverede også mængden af mel, så det i stedet blev 1 1/2 dl. mel og 1 1/2 dl. havregryn. Så bliver den ekstra krummet og mere smørret i smagen
Denne version er måske mere til en særlig lejlighed, men jeg kan altid finde en særlig lejlighed – også i hverdagen😉
Kan man bruge vaniljeskyr i stedet for græsk youghurt ?
Hej Tina
Det har jeg ikke afprøvet men mon ikke. Lad mig gerne høre resultatet 🙂
Hejsa 🙂
Jeg har lige bagt kagen og den er fantastisk! Men hvor ville det være meget nemmere hvis ingredienserne var angivet i gram 😀
Hvordan skal denne kage opbevares og er den fryseegnet?
Hilsen Michelle
Det er noteret 🙂 Er glad for at din kage blev god.
Dæk den med plastikfilm og opbevar den på køkkenbordet. Den er ikke fryseegnet, så spis bare to stykker 😉
Er meget enig. Jeg fortrækker også opskrift i gram, da der kan være stor forskel på vægt i eks. mel
Virkelig lækker kage! Det var første gang, jeg bagte en crumble, men det var SÅ nemt og den blev rigtig rigtig god. Jeg bagte den med friske jordbær for en måneds tid siden og vil nu prøve med friske brombær 🙂
Hej – jeg Er netop faldet over din opskrift på jorbær crumble kage med fast Vaniliekagebund og har et enkelt spørgsmål. Kan jeg bruge frosne jordbær som er optøet m vanilie sukker og skal jeg stadig komme lidt maizenamel ved. Vil nemlig gerne kunne bage kage hele året og ikke kun i jordbærsæsonen. Glæder mig til dit sVar og til at Bage kagen. Mvh. Wickberg…
Nøj, hvor ser det lækkert ud! Den skal helt klart prøves 🙂
Så bliver den helt sikkert lavet på dagen 🙂 Tak for svar og god sommer!
Hejsa…
Den ser bare lækker ud og vil gerne forsøge mig med den på torsdag, men kan man evt. bage den dagen før eller er det bedst at bage den på dagen?
Mvh. Jeanne
Hej Jeanne,
Jeg kan personligt bedst lide, når kagen er lun. Krummetoppingen kan blive en anelse blødere dagen efter, men den kan absolut spises, dog vil jeg mene, at den er bedst på dagen. God fornøjelse!
uha, det bliver jeg nødt til at få afprøvet! Jeg plejer bare at lave crumblecake uden bund, men den her vaniljekage ser uimodståelig ud! 🙂
ja det er ligesom den bedste kombination af det hele med krummetoppingen, frugtfyldet og bunden. plus saften fra bærrene trænger lidt ned i bunden, så den bliver ekstra god 😉