Pæretærte med sprød pund og masser af smag
Der er bare noget helt særligt over en smuk pæretærte på en kold efterårsdag. Den sprøde mørdej, det saftige marcipanfyld og de søde, bagte pærer gør den til den perfekte rustikke efterårs- og vinterdessert.
Min yngste datter er helt vild med pærer, så vi har næsten altid et par liggende i frugtskålen. Når de begynder at blive helt modne, er det oplagt at trylle dem om til en lun, duftende pæretærte! Man skal nemlig helst bruge modne, men stadig faste pærer, til sådan en tærte.
Tærten smager fantastisk som dessert efter en middag, med en kugle vaniljeis eller en klat creme fraiche til, eller bare som et stykke lun kage til eftermiddagskaffen, når regnen trommer på ruden.

Ingredienser til pæretærten
Her fortæller jeg lidt om nogle af de vigtigste ingredienser til pæretærten:
- Pærer: Vælg modne, men faste pærer, så de holder formen under bagningen. Conference eller Clara Friis er gode sorter.
- Marcipan: Giver fyldet den klassiske, søde smag, som passer perfekt til pærer. Vælg ren marcipan med højt indhold af mandler.
- Krydderier: Kardemomme og vanilje passer perfekt til efteråret. Man kan evt. også tilsætte lidt kanel hvis det skal være mere julet.
- Mørdej: En klassisk tærtedej med smør giver den sprødeste bund med bedst smag.
De bedste pærer til bagning
Pærer til kager og tærter må gerne have lidt bid i kødet, så de ikke bliver til mos i ovnen. Pære sorter som Conference, Clara Friis og Comice fungerer rigtig godt, da de både er søde og aromatiske, men stadig faste i strukturen. Undgå overmodne pærer, da de afgiver for meget væske og kan gøre tærten blød. Tærten på billedet er lavet med store Conference pærer.

Opbevaring og frysning af pæretærte
En pæretærte med marcipan smager allerbedst friskbagt, hvor bunden er sprød, og fyldet er saftigt. Men du kan sagtens gemme resterne!
- Ved stuetemperatur: Tærten holder sig frisk i 1–2 dage, hvis den opbevares tildækket.
- I køleskabet: Opbevar tærten i op til 3 dage. Lad den blive stuetemperatur eller lun den kort i ovnen inden den serveres.
- Frysning: Tærten kan fryses efter bagning. Skær den eventuelt i stykker, så den er nem at tø op i mindre portioner. Optø tærten i køleskabet natten over, og lun den i ovnen ved 160 grader, så bunden bliver sprød igen.
Spørgsmål til opskriften
Kan jeg bruge dåsepærer?
Ja, men tærten bliver sødere og mere blød i konsistensen. Friske pærer giver klart det bedste resultat.
Hvilken tærteform størrelse er bedst?
Den optimale tærteform er Ø24-Ø28 cm til denne pæretærte, da det giver det optimale forhold mellem bund og fyld.
Kan pæretærten bages dagen før?
Ja, den holder sig saftig og lækker. Lun den 10 minutter i ovnen før servering.
Kan pæretærten fryses?
Ja, du kan fryse pæretærten efter bagning. Tø den op i køleskabet og lun den i ovnen ved 160 grader inden servering.
Hvilket tilbehør passer til pæretærte?
Vaniljeis, letpisket flødeskum eller creme fraiche giver en dejlig kontrast til den søde tærte.

Opskrift
Pæretærte med marcipan
Ingredienser
Tærtedej:
- 1 portion af min tærtedej
Marcipanfyld:
- 150 g smør (i tern)
- 125 g sukker
- 200 g marcipan (groftrevet)
- 75 g hvedemel
- 2 stk. æg
- 1 ½ tsk vaniljesukker
- ½ tsk kardemomme
- 4-5 store pærer
Sådan gør du
Tærtedej:
- Lav tærtedejen efter anvisning i opskriften. Rul dejen ud og beklæd en tærteform på Ø28 cm.1 portion af min tærtedej
- Forbag tærtedejen i ovnen i 10 minutter ved 200 grader (alm. ovn) med bagevægte eller tørre bønner lagt på bagepapir på midten af tærten, så den ikke hæver på midten.
Marcipanfyld:
- Ælt imens smør, sukker, marcipan, mel, æg, vaniljesukker og kardemomme sammen i en skål. Fordel fyldet i et ensartet lag på tærten.150 g smør, 125 g sukker, 200 g marcipan, 75 g hvedemel, 2 stk. æg, 1 1/2 tsk vaniljesukker, 1/2 tsk kardemomme
- Skræl pærerne og skær dem i både. Fordel dem som ønsket oven på tærten.4-5 store pærer
- Bag pæretærten ved 200 grader (alm. ovn) i 35-40 minutter, til fyldet er tyknet og den er gylden.
- Lad tærten køle af inden den skæres for smukkeste snit.




























