Lemon curd is

3 stemmer
Den lækreste, cremede, syrlige flødeis med frisk smag af sød citron. Lemon curd is er den perfekte kombination af syrligt og sødt.
Lemon curd is opskrift fra Bageglad

Min mand er helt vild med syrlige frugter som citron og lime. Derfor laver jeg ofte lemon curd til ham, som han elsker og som man kan bruge til alt fra smørrelse på scones og som fyld i kager.

Vi har derfor ofte et glas lemon curd i køleskabet og da han i sommervarmen i går fik lyst til is besluttede jeg mig for, at kombinere hans to favoritter: lemon curd og flødeis.

Resultatet er mildest talt fantastisk. En cremet men syrlig is med den perfekte balance mellem sødt og surt. Mums!!!

Citron is opskrift

Lemon curd kan laves flere dage i forvejen og stilles på køl, inden den bruges til is. Det er vigtigt, at den får lov til at stå på køl i minimum 1 time efter den er kogt op, da den skal nå at sætte sig og opnå den cremede konsistens.

For at få det bedste cremede resultat med din is bør du bruge en ismaskine til denne opskrift. Man kan i princippet godt hælde isen i en form, sætte den i fryseren og røre i den indimellem, men den vil krystallisere mere end hvis du rører den på ismaskine. Vi er så glade for vores Wilfa ismaskine, som vi fik i housewarming gave af gode venner få år tilbage og anbefaler den varmt.

Lemon curd is opskrift fra Bageglad

Lemon curd is opskrift fra Bageglad

Opskrift

Lemon curd is

3 stemmer
Mængde: 750 ml
Udskriv Pin

Udstyr

  • Ismaskine
  • Sukkertermometer
  • Elpisker
  • Røreskål 4L

Ingredienser

Lemon curd

  • 1 portion af min lemon curd opskrift

Is base

  • 2 pasteuriserede æg
  • 1 ½ dl sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 2 dl mælk

Sådan gør du

Lemon curd

  • Lav lemon curd efter anvisning i min opskrift og lad den køle af i køleskabet i minimum 1 time inden is basen laves. 
    1 portion af min lemon curd opskrift

Is base

  • Kom æg og sukker i en skål og pisk det sammen med elpisker, til det bliver en luftig æggesnaps. 
    2 pasteuriserede æg, 1 1/2 dl sukker
  • Kom piskefløden i en anden skål og pisk den til flødeskum.
    3 dl piskefløde
  • Kom flødeskummet i skålen med æggesnaps og tilsæt mælk. Vend langsomt isen med en grydeske til ingredienserne er blandet sammen, men uden at slå luften ud af piskefløden. 
    2 dl mælk
  • Hæld isblandingen på din ismaskine og følg producentens instrukser til at fryse isen. Når der er 10 minutter tilbage af frysningstiden fjernes is basen fra ismaskinen og kommes i en skål.
  • Rør lemon curd i is basen så den er helt fordelt.
  • Efterfrys lemon curd isen i fryseren i minimum 2 timer inden servering for en helt fast konsistens. 
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




6 kommentarer

  1. Ser lækkert ud og skal afprøves. lemon curd er lavet og klar. Kan man ikke bare røre lemon curd med i ismaskinen de sidste 10 min.?
    Mvh Anja

    1. Hej Anja
      Jo det kan du godt, hvis din ismaskine er god til at fordele det når isen næsten er færdig – det er min ikke, så jeg rører det i hånden for at sikre mig, at det bliver helt fordelt 😉
      KH Trine

  2. Hej

    Hvis man ikke har en ismaskine, hvordan skal man så gøre? Jeg tænker umiddelbart der skal røres i isen en del gange under indsfrysningen (hvor lang tid er indfrysningen?), men det kunne være fedt med en “hvis du ikke har en ismaskine, så gør sådan”-beskrivelse også 🙂

    Jeg glæder mig til at prøve at lave det.

    Vh. M

    1. Hej Maiken
      Denne isopskrift er bedst på ismaskine, men du kan til nøds godt røre den selv. Jeg vil anbefale dig at røre i isen hvert 20.-30. minut, men jo oftere jo bedre for at undgå iskrystaller 🙂 Jeg kan desværre ikke sige præcis hvor lang indfrysningen er uden ismaskine.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke