Cremet hokkaido græskarsuppe

14 stemmer
Denne lækre, cremede Hokkaido græskarsuppe er perfekt til en kold efterårsaften. Den har masser af smag og den mest vidunderlige tykke og fløjlsbløde konsistens.
Græskarsuppe opskrift fra Bageglad

Om min hokkaido græskarsuppe opskrift

Når efteråret så småt banker på døren drages jeg automatisk af lange gåture i skoven. Jeg elsker efterårsfarverne og den helt særlige friske duft, som kun efteråret bringer med sig! Efter en frisk og kølig gåtur i skoven findes der intet bedre end at varme sig på en skål suppe. Min yndlingssuppe er og vil altid være en skøn cremet græskarsuppe. Så i dag deler jeg min yndlingsopskrift på hokkaido græskarsuppe med jer.

Hokkaido græskarsuppe er en lækker efterårssuppe, der er dejlig cremet og har masser af smag – og ikke mindst den fineste orange farve! Græskarret simrer sammen med løg og hvidløg for at få masser af god smag og der tilsættes lidt luksus i form af flødeost, for den mest vidunderlige konsistens og fylde.

Hvad er hokkaido græskar?

Hokkaido græskar er en lille græskartype, der stammer fra den japanske ø Hokkaido. Den har en mild og let sødlig smag, som egner sig rigtig godt til suppe. Fordelen ved Hokkaido græskar er, at man ikke behøver at skrælle det – skallen bliver blød under tilberedningen og giver suppen en ekstra fyldig konsistens.

Sådan laves hokkaido græskarsuppe

For at lave en cremet græskarsuppe skal du begynde med at skylle dit hokkaido græskar, rense det for kerner og skære det i mindre stykker. Lad bare skrællen sidde på, for den bliver blød når græskarret koges og blendes senere. Jeg vil derfor altid anbefale, at man køber økologiske græskar til sin suppe.

Steg løg, hvidløg og græskar et øjeblik og tilsæt vand og bouillon. Kog herefter græskarsuppen og blend den, for derefter at tilsætte en lækker cremet flødeost. Rør eller blend det hele sammen og du har den lækreste cremede græskarsuppe, som kan serveres med brød og creme fraiche til!

Hokkaido græskarsuppe

Græskarsuppe opskrift fra Bageglad

Opskrift

Cremet hokkaido græskarsuppe

14 stemmer
En lækker, tyk og cremet græskarsuppe som er rig i smag og mæthed. Den kan serveres med creme fraiche og et stykke brød til. 
Tid i alt: 30 minutter
Mængde: 2 -3 personer
Udskriv Pin

Udstyr

  • Stavblender
  • Gryde 4L

Ingredienser

  • 1 Hokkaido græskar
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbuillon terning
  • 1 pakke flødeost (f.eks. Philadelphia)
  • Lidt cayenne peber
  • Brød og cremefraiche som tilbehør

Sådan gør du

  • Græskarret skylles, renses for kerner og skæres ud i mellemstore stykker. Behold skrællen på, den bliver blød når det koges og blendes.
    1 Hokkaido græskar
  • Svits hakket løg og hvidløg i en gryde og tilsæt græskarret. Svits et øjeblik.
    1 løg, 2 fed hvidløg
  • Tilsæt vand og buillon og kog i ca. 20 min.
    1 liter vand, 1 grøntsagsbuillon terning
  • Suppen blendes med stavblender og flødeosten tilsættes. Bland det hele sammen, evt. brug stavblenderen igen.
    1 pakke flødeost (f.eks. Philadelphia)
  • Tilsæt til sidst cayenne peber efter smag, og server med brød og creme fraiche.
    Lidt cayenne peber, Brød og cremefraiche som tilbehør
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Cremet hokkaido græskarsuppe opskriftCreamy pumpkin soup recipe

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,65 from 14 votes (6 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




32 kommentarer

1 2 3
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke