Brunsviger

6 stemmer
Den bedste opskrift på en luftig og lækker brunsviger med masser af fyld.
Bedste brunsviger opskrift fra Bageglad

Brunsviger minder mig om skoleudflugter og børnefødselsdage. Den er utroligt nem at lave i store mængder og nem at have med.

Min kæreste er fra Odense og som de fleste ved er man som fynbo nærmest opflasket med brunsviger. Det er også en af hans yndlingskager, så jeg har naturligvis været nødt til at mestre, at bage denne klassiske kage. Her får I opskriften på hvad jeg synes er den bedste brunsviger! Jeg har lavet mange forsøg på at få den helt rigtig.

De vigtigste kriterier for en brunsviger er, at den ikke må være tør og der skal være rigeligt med fyld. Denne opskrift resulterer i en perfekt svampet, smidig dej som er nem at rulle ud og fordele på en bageplade. Fyldet er lynhurtigt rørt sammen og skal fordeles gavmildt på kagen.

Bage brunsvigerBrunsviger

Brunsvigeren skal bages i cirka 20 minutter ved 225 grader. Hold øje med den – hvis den får for meget kan du risikere, at kagen bliver tør.

Resultatet burde være en gylden, luftig brunsviger med masser af fyld. En perfekt kage til når I skal fejre fødselsdag.

Brunsviger opskrift

Bedste brunsviger opskrift fra Bageglad

Opskrift

Brunsviger

6 stemmer
Mængde: 1 bradepande
Udskriv Pin

Ingredienser

Dej:

  • 50 g gær
  • 4 dl mælk
  • 500 g mel
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 125 g smør (blødt)

Fyld:

  • 100 g smør (blødt)
  • 200 g brun farin

Sådan gør du

  • Rør gærret ud i mælken. Tilsæt mel, sukker og salt. Ælt dejen sammen med det bløde smør indtil du har en glat dej.
    50 g gær, 4 dl mælk, 500 g mel, 1 spsk sukker, 1 tsk salt, 125 g smør
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i cirka 30 minutter. Rul dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir så den fylder hele bagepladen.
  • Lad dejen hæve tildækket igen i cirak 30 minutter.
  • Prik nogle huller med fingeren rundt omkring på dejen, så overfladen bliver lidt ujævn.
  • Kom smør og farinsukker i en gryde til at lave fyldet. Opvarm til smørret er smeltet og rør det godt sammen.
    100 g smør, 200 g brun farin
  • Fordel fyldet over dejen på bagepladen i et jævnt lag. Bag brunsvigeren i ovnen ved 225 grader i cirka 20 minutter.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,50 from 6 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




9 kommentarer

  1. 2 stars
    Min kommentar forsvandt? Prøver lige igen 🙂

    Min brunsviger blev desværre lidt tør – måske den skal have lidt kortere – ellers ved jeg ikke helt hvad der gik galt. Smagen var super.

    1. Hej Niels
      Ja bagetiden kan variere lidt, da alle ovne er forskellige. Godt at den alligevel smagte godt – næste gang kan du justere lidt op bagetiden 🙂 Hilsen Trine

  2. Så lækker brunsviger, jeg gjorde så noget andet med dejen.
    Er den meget klistret så tag den ud af skålen også ælt mel ind indtil den er blevet til en blød dej også rul den ud på en bradepande. Sådan lykkedes min og den er bare mums her hjemme 🙂

  3. Hej
    Der skal meget mere snask i en brunsviger.
    Jeg har ikke prøvet jeres opskrift, men Prøv evt. Opskriften mEd mindre vand Og ikke mælk. Ca. 2,5 dl må være nok, hvis i synes dejen klister.
    Jeg laver min brunsviger af en god bløddej og smelter ikke fyldet inden det kommer på dejen. Rør bare Fyldet godt luftigt og smøre det ud med palet over dejen, prik dog først mærker i dejen med fingerne.
    Fyld er halvt af hver brun farin og smør.
    Drys evt. Et tyndt lag brun farin over fyldt og prik forsIgtigt dejen med fingerne igen.
    Bagetip: sukker og salt mÅ ikke komme i gærEt eller gærvandet.

  4. 5 stars
    Har lige prøvet opskriften og 1: Nam nam 2: rigtigt at dejen er meget klistret men det skal den være for at slutresultatet bliver som mit gjorde. Meget lækker og luftig. Jeg brugte 100gr mere mel en kvart gang med til fyldet… jeg kunne sagtens rulle den ud efter hævning så den fyldte en standard bageplade, efter hævning var den kun halvanden cm tyk men efter bagning var den små 4 cm. Fantastisk bagværk,ikke sidste gang jeg bruger den opskrift…. Tak

  5. Meget klistret dej ikke glat så skal der tilføje en del mere mel. Desuden er der absolut ikke nok dej til en standard bradepande som vi kender den der tilhøre en ovn. Så alt i alt stemmer denne opskrift ikke oprigtigt

  6. Jeg er ved at bage denne brunsviger, den er pt ved at hæve. Dejen er meget klistret – frygter hvordan jeg skal få den rullet ud

  7. Jeg er ved at bage denne brunsviger, den er pt ved at hæve. Dejen er meget klistret – frygter hvordan jeg skal få den rullet ud

  8. Mmm, brunsviger er noget af det bedste, jeg ved – kun lige overgået af den traditionelle gammeldaws drømmekage 🙂

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke