Glutenfri og laktosefri bananbrød

7 stemmer
Dette saftige bananbrød med vanilje og kanel er både glutenfrit og laktosefrit, et dejligt morgenmåltid til når man skal hurtigt ud af døren.
Glutenfri og laktosefri bananbrød fra Bageglad

Glutenfri bananbrød til morgenmad

Bananbrød er den perfekte måde at starte dagen på, når man vil have noget som både er mættende og lækkert. Bananbrød er naturligt sødet af modne bananer og denne version er både glutenfri og laktosefri, hvilket gør det perfekt til dem med særlige kostbehov. Jeg bager det jævnligt og elsker at spise et par skiver med peanut butter eller mandelsmør inden jeg løber ud af døren.

Det bedste ved dette bananbrød er, hvor nemt det er at lave. Med få enkle ingredienser kan du bage et bananbrød, der ikke kun er sundt, men også virkelig lækkert, så man får lyst til at spise morgenmad. Jeg er sikker på at det her glutenfri og laktosefri bananbrød bliver en favorit i din opskriftsamling!

Ingredienser til bananbrød

Her er lidt detaljer om de ingredienser, der skal i bananbrødet. Find hele opskriften længere nede på siden.

  • Bananer: Selvfølgelig er der bananer i bananbrød og du bør bruge de modne af slagsen for mest mulig sødme
  • Boghvedemel: Bananbrødet laves med boghvedemel, som er naturligt glutenfrit. Det har en lidt speciel smag, derfor tilsættes der godt med andre smagsgivere, som balancerer den lidt bitre smag, som melet har.
  • Bagepulver: Får bananbrødet til at hæve under bagningen.
  • Sirup: Jeg bruger altid ahornsirup i mit bananbrød, men du kan også bruge lys sirup eller honning.
  • Æg: Bidrager til konsistensen, men hvis du spiser vegansk kan dette erstattes af hørfrøæg.
  • Vanilje og kanel: Giver den gode smag og balancerer smagen af boghvedemel.
  • Rapsolie: Fedtstof som bidrager til at gøre bananbrødet svampet og saftigt.

Glutenfri bananbrød opskrift

Hvad man kan tilføje til sit bananbrød?

Hvis du gerne vil tilføje noget knas til dit bananbrød eller måske opgradere det til en snack eller dessert, kan du sagtens tilføje noget til dejen, for eksempel:

  • hakket mørk chokoladestykker
  • hakkede valnødder
  • hakkede hasselnødder uden skal
  • chiafrø
  • hakkede dadler og rosiner
  • frosne blåbær
  • kokosflager

Glutenfri og laktosefri bananbrød fra Bageglad

Opskrift

Glutenfri og laktosefri bananbrød

7 stemmer
Mængde: 1 brød
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 3 modne bananer
  • ½ dl rapsolie
  • ½ dl ahorn sirup, lys sirup eller honning
  • 2 æg
  • 3 ½ dl boghvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk kanel

Sådan gør du

  • Mos bananerne med en gaffel i en skål. Tilsæt rapsolie, sirup og æg og pisk det hele sammen til en våd blanding.
    3 modne bananer, 1/2 dl rapsolie, 1/2 dl ahorn sirup, lys sirup eller honning, 2 æg
  • Rør boghvedemel, bagepulver, vanillesukker og kanel sammen i en anden skål. Rør nu melblandingen sammen med den våde blanding.
    3 1/2 dl boghvedemel, 2 tsk bagepulver, 1 tsk vanillesukker, 1 spsk kanel
  • Smør en brødform og hæld dejen i. Bag bananbrødet ved 180 grader i 35-40 minutter, til det er gyldent og færdigbagt.
  • Bank bananbrødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist.

Noter

Bananbrødet er fryseegnet.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Sådan laves glutenfri og laktosefri bananbrød

Det er meget nemt at lave min bananbrød-opskrift. De våde ingredienser røres sammen først, derefter de tørre og så blandes de til sidst sammen. En brødform smøres, bananbrød dejen hældes i og så er det allerede klar til bagning.

Bananbrødet skal bages i 35-40 minutter, til det er gyldent og gennembagt. Bananbrødet smager bedst når det er friskbagt, men det kan sagtens fryses og/eller ristes på en brødrister de efterfølgende dage. Jeg plejer at bage to bananbrød ad gangen og fryse dem i skiver med bagepapir imellem. Jeg tager to skiver ud aftenen før og lægger dem i en frysepose – så er de klar til at blive ristet og spist næste morgen.

Glutenfri brødBananbrød

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,86 from 7 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




5 kommentarer

  1. 5 stars
    Wooowwww vildt god opskrift. Jeg puttede lidt chiafrø, kokos, havregryn og et tsk havsalt i, og det blev rigtig lækkert. Tak!

  2. Hejsa.
    hvis jeg ikke har boghvedemel, har du så et par andre foreslag til, hvad jeg kan bruge?

  3. Det ser lækkert ud. Det bananbrød jeg har prøvet før er egentligt som kage. Men jeg vil da lige prøve det her Snart. Jeg spiser efter Low FODMAP og det er heller ikke nemt. Det går ud på at der er flere forskellige typer kulhydraTer der er svære at fordøje og kan forårsage irr. Tyktarm. Jeg må så godt få 25 g havre, men de drukner nemt i den laktosefrie mælk. Jeg blander lidt forskelligt i istedet, boghvedegryn og kokosmel og ren cacao og koger en lækker chokoladegrød. Eller gulerod som rives fint og koges med bl. Gryn Og kanel.

    Kh.
    Anne-Marie

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke