Vi er mange der elsker at være ude i naturen og der findes næsten ikke noget bedre, end at kunne bringe naturen ind i køkkenet! Fritterede hyldeblomstpandekager er en nem og sjov måde at bruge naturens råvarer på, når hyldeblomstbuskene er på deres højeste (typisk i juni måned). De kan serveres som snack eller dessert og er virkelig hyggelige at lave sammen med familien.
Om fritterede hyldeblomstpandekager
Denne opskrift på fritterede hyldeblomstpandekager stammer fra min barndom. Min søde farmor, som desværre ikke er iblandt os længere, viste mig hvordan man kunne plukke friske hyldeblomster og forvandle dem til en sjov og hyggelig snack. Vi lavede det sammen når vi besøgte hende i hendes sommerhus og det står klart som et blandt mange dejlige minder fra min barndom.
Friske hyldeblomstskærme plukkes direkte fra træet og dyppes i en tyk pandekagedej, inden de dybsteges i olie på panden. Resultatet er en sprød og lækker snack eller dessert, der både er let at lave og fuld af smag. Når de er færdige, drysses de med flormelis og nydes bedst, mens de stadig er lune.
Den sprøde dej kombineret med de delikate hyldeblomster skaber en perfekt balance mellem sødt og let bittert. Disse pandekager er ideelle som en anderledes dessert til sommerens sammenkomster eller som en særlig forkælelse på en sommereftermiddag, hvor I kan nyde en bid af naturen!
Hvornår kan man plukke hyldeblomster?
Hyldeblomster bør plukkes, når de er på deres højeste, hvilket typisk er i starten til midten af juni.
I juni måned ser jeg altid hyldeblomstbuske overalt og det giver mig altid kæmpe lyst til hyldeblomstsaft og disse hyldeblomstpandekager. Ud over de mange hyldeblomstbuske i private haver, som man selvfølgelig kun må plukke fra med tilladelse, vokser hyld ofte langs marker og i krat. De findes også ofte langs veje, men undgå at plukke dem fra trafikerede veje på grund af forurening. Min søster har mange hyldeblomster i sin have, som jeg får lov til at plukke fra, og jeg bor heldigvis også tæt på en stor mose med mange vilde hyldeblomster.
Lyst til mere hyldeblomst?
- Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus
- Hyldeblomstsaft
- Lagkage med jordbær og hyldeblomst
- Kage med hyldeblomstmousse
Fritterede hyldeblomstpandekager
Ingredienser
- 12 hyldeblomstskærme
- 3 æg
- 4 spsk sukker
- 200 g mel
- 3 dl mælk
- Vegetabilsk olie til stegning
- Flormelis efter smag
Fremgangsmåde
- Pluk friske hyldeblomstskærme og børst forsigtigt eventuelle små insekter af. Skyl dem ikke under vandhanen.12 hyldeblomstskærme
- Rør æg, sukker, mel og mælk sammen i en skål.3 æg, 4 spsk sukker, 200 g mel, 3 dl mælk
- Opvarm vegetabilsk olie ved høj varme på en stor pande – i et dybt nok lag til, at det kan dække hyldeblomstskærmene.Vegetabilsk olie til stegning
- Dyp hyldeblomstskærmene i pandekagedej én ad gangen og steg dem i olien, til de er gyldne (et par minutter ved høj varme). Placer dem på et stykke køkkenrulle for at olien kan dryppe af.
- Server straks drysset med flormelis.Flormelis efter smag
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar