Så blev vores lille pjevs en måned og alt går heldigvis som det skal! Vi skal dog lige vænne os til at skulle finde på noget hurtigt aftensmad engang imellem, da vores hverdag jo efterhånden styres en del af den lille prut. Jeg vandt en opskriftsbog af Julie Hey i mandelgave til jul, og har længe ville prøve opskrifterne deri.
Her var en lækker opskrift på en broccolitærte som jeg tænkte ville være hurtig og nem at lave.
Jeg købte tærtedej da jeg havde travlt, men vil klart anbefale jer at bruge hjemmelavet tærtedej.
Begynd med at beklæde en tærteform med dejen. Husk at prik i dejen med en gaffel så der ikke dannes luftbobler. Herefter blandes alle ingredienser og hældes ned i formen og til sidst drysses med revet ost. Så skal den bages i ca. 30 min. og vupti, så har man en lækker tærte!

Broccolitærte med skinke
Udstyr (indeholder reklame)
- Tærteform Ø29 cm
Ingredienser
- 1 portion af vores tærtedej opskrift
- 300 g broccoli
- 3 æg
- 1 dl cremefraiche
- 75 g flødeost
- 1 dl mælk
- 75 g revet ost
- 150 g skinketern
- 1 spsk paprika
- salt og peber efter smag
Fremgangsmåde
- Smør en tærteform med lidt smør og beklæd den med tærtedejen. Husk at prikke dejen med en gaffel så der ikke dannes luftbobler. Rør æg sammen med cremefraiche, flødeost, mælk, halvdelen af osten, paprika og salt og peber.
- Bland herefter æggeblandingen med skinketern og broccolien skåret i små buketter og hæld massen i tærteformen. Drys resten af osten over og bag tærten i ovnen ved 200˚C i ca. 30 min.
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
5 kommentarer
[…] kan finde opskriften på Broccolitærten her, jeg puttede dog ikke alt fyldt i opskriften i , fordi jeg ikke havde det, og pointen var jeg […]
[…] kan finde opskriften på Broccolitærten her, jeg puttede dog ikke alt fyldt i opskriften i , fordi jeg ikke havde det, og pointen var jeg […]
Der står den kun skal bages i 30 minutter, deeeet passer ikke helt – den skulle have en hel time… Og har fulgt opskriften slavisk og bagt den præcis som anbefalet.
Bager du tærtedejen alene inden fyldet kommer i. Eller bages det hele på én gang? 🙂
[…] http://www.bageglad.dk/broccolitaerte-med-skinke/ […]