Det er kombinationen af brun farin, sukker, smør og æg der giver disse store cookies den mest vidunderlige konsistens, hvor de er bløde inden i og sprøde udenpå. Og så er disse cookies med chokolade KÆMPE, så du virkelig får tilfredsstillet din cookietrang!
De her lækre chocolate chip cookies holder sig gode i op til en uge og kan spises præcis som de er, eller de kan lægges sammen med en klat vaniljeis til en ice cream sandwich.
- Cookiedejen røres bedst sammen med en grydeske. Undlad røremaskine og elpisker
- Dejen skal placeres i små klumper på bagepladen beklædt med bagepapir. Klumperne skal ikke trykkes flade – så bliver de ikke bløde i midten
- Der kan være 6-8 cookies per bageplade
- Bag bagepladerne én plade ad gangen for den bedste afbagning
- Hold øje med dine cookies de sidste par minutter. Alle ovne er forskellige, og hvis de får bare 1 minut for længe bliver de hårde og falder sammen
- Tag cookies ud af ovnen når de er gyldenbrune og let hævede. De skal være lidt underbagte, for de bager færdige imens de køler af
Se flere af mine opskrifter på cookies og småkager.


Disse cookies skal opbevares i en lufttæt frysepose eller kagedåse på køkkenbordet. De holder sig gode i op til 1 uge.
Disse cookies er fryseegnede. Du kan fryse den ubagte dej eller færdigbagte cookies i op til 3 måneder. Og de kan bages direkte fra frost – læg blot et par minutter til bagetiden!

Opskrift
Ingredienser
- 250 g mel
- ½ tsk natron
- 100 g smør
- 40 g smør
- 100 g sukker
- 150 g brun farin
- 2 tsk vaniljeessens
- 1 æg
- 1 æggeblomme
- 200 g god mørk chokolade (hakket)
- 100 g valnødder (hakkede - valgfrit)
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 200˚C (alm. ovn). Bland mel og natron i en skål og sæt til side.250 g mel, ½ tsk natron
- Opvarm den største portion smør i en gryde i ca. 2 min, til det er smeltet. Når det er smeltet skal det holdes på varmen indtil det får en nødde-agtig aroma, ca. 1-3 min. Kom smørret op i en skål og tilsæt den resterende lille portion smør. Rør rundt indtil alt smørret er smeltet.100 g smør, 40 g smør
- Tilsæt sukker, brun farin, salt og vanilleessens til det smeltede smør og pisk godt. Tilsæt æg og æggeblomme, og rør rundt indtil det hele er blandet sammen uden sukkerklumper.100 g sukker, 150 g brun farin, 2 tsk vaniljeessens, 1 æg, 1 æggeblomme
- Lad blandingen stå i 3 min, og pisk igen i ca. 30 sekunder. Gentag dette endnu to gange indtil blandingen er tyk, glat og blank.
- Brug en grydeske og og bland mel og natron i smørblandingen indtil det lige akkurat er blandet sammen, ca. 1 min. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade og evt. hakkede valnødder og rør forsigtigt rundt, indtil det hele er blandet sammen.200 g god mørk chokolade, 100 g valnødder
- Brug en spiseske til at lave små dej "klumper" og sæt på en bageplade med bagepapir. Der kan være ca. 6-8 per plade.
- Bag cookies i 10-14 min. indtil de er gyldenbrune og let hævede. Det er meget vigtigt at holde øje med dem i de sidste minutter, og de skal tages ud mens de stadig er hævede, ellers bliver de hårde og tørre.
- Kom hurtigt kagerne over på en bagerist til afkøling.
































24 kommentarer
Jeg har lige afprøvet opskriften, og cookiesne blev virkelig gode! Tror at det er den bedste cookies opskrift jeg har fundet 🙂 Kan helt klart anbefale det. Synes dog det var lidt svært at bedømme hvornår de kunne komme ud af ovnen, uden at falde sammen.
mine cookies bliver helt flade, og når jeg prøvet at give dem kortere tid, flader de sammen så snart jeg åbner ovnen 🙁
Hej Amalie,
Husk at ovnen skal stå på almindelig ovn og ikke varmluft. Kan det være dette, der er fejlen? Jeg har rettet det til i opskriften så der ikke er nogen tvivl.
det var med en anden opskrift, men vil prøve at forsøge igen nu med din opskrift 🙂
TAK, skriver hvordan det lykkedes
Disse cookies er nok de bedste jeg nogensinde har smagt! Har bagt dem utallige gange, og de bliver ved med at være gode! Folk omkring mig elsker dem også, bliver ofte bedt om at lave dem til arrangementer og sådan, fantastisk opskrift!
Utroligt lækkert! Et fif til de eksperimenterede bagere; Nol ca. 0,5 gram hash eller skunk/pot per cookie, i smørret når det smelter. Virkningen kommer med det samme, når de har bagt færdig.
*min dej…. Skulle der have stået…
Minder blev ikke som vist på billedet, men mere smulret. Og selv jeg forsøgte med klør fem, blev det ikke din. Dog blev kagerne gode efter en tur i ovnen.
Jeg undrer mig over at du bruger natron i en dej uden syre? er der en grund til det?
Så vidt jeg har lært:
Natron (uden syre) danner soda (bismag).
natron + syre(=bagepulver) danner kuldioxid (‘luft’ uden bismag).
men jeg kan ta’ fejl?
Hej Morten. Jeg har ikke så meget forstand på det hele, men mener at vi har ændret opskriften fra en amerikansk opskrift, hvor de ofte bruger natron i stedet for bagepulver. Måske kan det være derfor? Måske kan man erstatte natron med bagepulver i stedet.
Hej, hvor længe holder de her cookies i en tætlukket beholder? 🙂
Hej Emilie! Jeg er ikke sikker, men vil da tro at de i hvert fald kan holde sig i en uges tid.
Jeg kan ikke se mere hvor meget sikker der skal i?
Hej Tina,
Jeg beklager, det ser ud til at noget af opskriften var blevet slettet. Jeg har rettet til i opskriften så alle ingredienserne er med!
hvornår skal farinen i?
Farinen skal i sammen med sukkeret. Jeg har rettet opskriften til, beklager den dårlige instruks 🙂