Bløde cookies med chokolade

61 stemmer
Der findes næsten ikke noget bedre end en amerikansk chocolate chip cookie! En ægte chocolate chip cookie skal være sprød udenpå og blød og chewy i midten. Her er opskriften på en rigtig god en af slagsen: kæmpestore bløde cookies med chokolade.
Bløde cookies med chokolade fra Bageglad

Chokolade chip cookiesCookiedej

Kort om cookieopskriften

Det er kombinationen af brun farin, sukker, smør og æg der giver disse store cookies den mest vidunderlige konsistens, hvor de er bløde inden i og sprøde udenpå. Og så er disse cookies med chokolade KÆMPE, så du virkelig får tilfredsstillet din cookietrang!

De her lækre chocolate chip cookies holder sig gode i op til en uge og kan spises præcis som de er, eller de kan lægges sammen med en klat vaniljeis til en ice cream sandwich.

Tips til at bage bløde cookies

  • Cookiedejen røres bedst sammen med en grydeske. Undlad røremaskine og elpisker
  • Dejen skal placeres i små klumper på bagepladen beklædt med bagepapir. Klumperne skal ikke trykkes flade – så bliver de ikke bløde i midten
  • Der kan være 6-8 cookies per bageplade
  • Bag bagepladerne én plade ad gangen for den bedste afbagning
  • Hold øje med dine cookies de sidste par minutter. Alle ovne er forskellige, og hvis de får bare 1 minut for længe bliver de hårde og falder sammen
  • Tag cookies ud af ovnen når de er gyldenbrune og let hævede. De skal være lidt underbagte, for de bager færdige imens de køler af

Se flere af mine opskrifter på cookies og småkager.

Bage cookiesFærdigbagte cookies

Opbevaring og frysning af bløde cookies

Disse cookies skal opbevares i en lufttæt frysepose eller kagedåse på køkkenbordet. De holder sig gode i op til 1 uge.

Disse cookies er fryseegnede. Du kan fryse den ubagte dej eller færdigbagte cookies i op til 3 måneder. Og de kan bages direkte fra frost – læg blot et par minutter til bagetiden!

Bløde cookies med chokolade fra Bageglad

Opskrift

Bløde cookies med chokolade

61 stemmer
Mængde: 16 store cookies
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 250 g mel
  • ½ tsk natron
  • 100 g smør
  • 40 g smør
  • 100 g sukker
  • 150 g brun farin
  • 2 tsk vaniljeessens
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
  • 200 g god mørk chokolade (hakket)
  • 100 g valnødder (hakkede - valgfrit)

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200˚C (alm. ovn). Bland mel og natron i en skål og sæt til side.
    250 g mel, ½ tsk natron
  • Opvarm den største portion smør i en gryde i ca. 2 min, til det er smeltet. Når det er smeltet skal det holdes på varmen indtil det får en nødde-agtig aroma, ca. 1-3 min. Kom smørret op i en skål og tilsæt den resterende lille portion smør. Rør rundt indtil alt smørret er smeltet.
    100 g smør, 40 g smør
  • Tilsæt sukker, brun farin, salt og vanilleessens til det smeltede smør og pisk godt. Tilsæt æg og æggeblomme, og rør rundt indtil det hele er blandet sammen uden sukkerklumper.
    100 g sukker, 150 g brun farin, 2 tsk vaniljeessens, 1 æg, 1 æggeblomme
  • Lad blandingen stå i 3 min, og pisk igen i ca. 30 sekunder. Gentag dette endnu to gange indtil blandingen er tyk, glat og blank.
  • Brug en grydeske og og bland mel og natron i smørblandingen indtil det lige akkurat er blandet sammen, ca. 1 min. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade og evt. hakkede valnødder og rør forsigtigt rundt, indtil det hele er blandet sammen.
    200 g god mørk chokolade, 100 g valnødder
  • Brug en spiseske til at lave små dej "klumper" og sæt på en bageplade med bagepapir. Der kan være ca. 6-8 per plade.
  • Bag cookies i 10-14 min. indtil de er gyldenbrune og let hævede. Det er meget vigtigt at holde øje med dem i de sidste minutter, og de skal tages ud mens de stadig er hævede, ellers bliver de hårde og tørre.
  • Kom hurtigt kagerne over på en bagerist til afkøling.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,58 from 61 votes (56 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




24 kommentarer

  1. Har du erfaring med at fryse dem som færdigbagte? Bliver de ved med at være chewy? Har før prøvet at fryse dejen i klumper, men har desværre ikke mulighed for det denne gang

  2. 5 stars
    SÅ lækre 🙂
    Kan man lave dem mindre? Tænker på om det vil være muligt at sætte dem på pladen med fx. en teske? 🙂

  3. 5 stars
    Meget meget lækre!! De er “chewy” i flere dage efter. De blev ret flade – men det gør ingenting da bevarer deres “chewyness” – bliver min Go To opskrift –

1 2
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke