Mexikansk inspireret ovnret med oksekød til hele familien
Jeg elsker at lave mad, men i en travl hverdag med små børn skal det være enkelt. Især når min mand er ude at rejse med arbejdet, vil jeg hellere bruge tiden på at hygge med vores små piger end stå i køkkenet. Nogle dage bliver løsningen rugbrød eller havregrød, men det gider jeg ikke i længden. Derfor er jeg glad for mad, der kan passe sig selv i ovnen og især hvis det kan laves i store portioner. For eksempel japansk lasagne eller quinoa og kylling i fad. Retter, der kan forberedes i ro og mag og klare resten selv. Denne mexikanske risret er også sådan en ret.
Det her er ikke autentisk mexikansk mad, men en familievenlig fortolkning med smage, de fleste kan lide. Ris, oksekød, bønner og krydderier samles i ét fad og bages med ost på toppen, så retten bliver cremet og gratineret. Smagen i opskriften er mild, fordi vores piger ikke er vilde med stærk mad, men krydderierne kan nemt skrues op eller ned, alt efter hvem der skal spise med. Er du i humør til mere tex mex kan du også prøve mine nemme quesedillas med kylling
Derfor elsker jeg denne mexikanske risret
- Det er dejlig hverdagsmad, der kan passe sig selv i ovnen
- Smagen kan nemt justeres til både børn og voksne
- Den mætter godt og rækker til flere dage
- Alt samles i ét fad
Ingredienser til mexikansk risret
Du behøver ikke mange specielle ingredienser til denne mexikanske risret, og den er nem at tilpasse efter smag og behag.
- Ris: Parboiled ris fungerer bedst, men man kan også bruge langkornede hvide ris (f.eks. basmati)
- Hakket oksekød: Magert oksekød på 3-7% er fint, der behøves ikke en højere fedtprocent for god smag. Kan erstattes af plantefars hvis man ønsker en vegetarisk version
- Sød kartoffel: Tilfører sødme til retten og mine børn elsker det, men det kan udelades.
- Sorte bønner: Gør retten dejlig mættende.
- Krydderier: Chilipulver, spidskommen og paprika giver den mexikansk inspirerede smag.
- Ost: En blanding af mozzarella og cheddar giver det bedste resultat, men man kan også bruge ren mozzarella.
Retten er også nem at variere alt efter, hvad du har i køleskabet. Leder du efter flere tøm-køleskabet retter kan du også lave kylling i sur-sød sauce eller stegte ris,
- Alternative grøntsager: Peberfrugt, squash, gulerod i små tern eller forårsløg passer alle fint i retten. Brug dem enten sammen med eller i stedet for sød kartoffel. Det vigtigste er, at grøntsagerne ikke afgiver for meget væske.
- Ekstra krydderier: Du kan tilsætte koriander, ekstra paprika eller lidt røget paprika for mere dybde. En smule kanel eller kakao kan også give en mere rund og varm smag.
- Hvis retten skal være stærk: Øg mængden af chilipulver, tilsæt friskhakket chili, lidt chipotle eller et ekstra nip cayennepeber. Du kan også servere stærk salsa eller chilisauce til.
Sådan justerer du hvor stærk retten er
- Brug 1 spsk chilipulver for en mild version. Cayennepeber kan evt. udelades helt, hvis du laver retten til små børn.
- Brug 2 spsk chilipulver eller 1 spsk chilipulver plus lidt frisk chili for en mellemstærk udgave
- Brug 3 spsk chilipulver eller tilsæt chipotle eller ekstra cayennepeber, hvis retten skal have mere kant
Opbevaring og rester
Den mexikanske risret egner sig rigtig godt til at lave forud.
- Kan laves forud: Hele retten kan samles i fadet på forhånd og opbevares tildækket på køl i op til 2 dage. Så skal den bare i ovnen inden den skal serveres.
- Frysning: Hele retten kan også fryses, enten før eller efter den har været i ovnen. Hvis du fryser den ubagt, kan den kommes i ovnen direkte fra frost, men beregn længere bagetid (cirka 30–40 minutter ved 200 grader) til den er gennemvarm og osten gylden.
- Rester: Kan opbevares på køl i op til 2 dage og genvarmes i ovn eller mikroovn.
Spørgsmål til opskriften
Kan den mexikanske risret laves vegetarisk?
Ja, oksekødet kan erstattes med plantefars eller ekstra bønner og grøntsager.Kan retten laves forud?
Ja, hele retten kan samles i fadet på forhånd og sættes på køl. Kom den i ovnen direkte fra køl.Er den meksikanske riset stærk?
Nej, ikke som udgangspunkt. Styrken afhænger af mængden af chilipulver og cayennepeber. Det er en mexikansk-inspireret ret, ikke autentisk mexikansk.Hvordan laver man retten stærk?
Øg mængden af chilipulver, tilsæt frisk chili eller chipotle i saucen, og giv den eventuelt et ekstra nip cayennepeber. Du kan også servere stærk salsa eller chilisauce til.

Opskrift
Mexikansk risret i ovn
Ingredienser
Sauce:
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dl vand
- 1 spsk olivenolie
- 1 lille løg (skåret i både)
- 2 fed hvidløg
- 2-3 spsk chilipulver (efter smag)
- 1 spsk spidskommen
- 1 tsk cayennepeber
- 1 spsk paprika
- 1 tsk oregano
- 1 tsk salt
Mexikansk risret:
- 300 g sød kartoffel
- 3 spsk olivenolie
- Salt og peber (efter smag)
- 2 dl parboiled ris
- 3 dl vand
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 200 g majs (frosne eller fra dåse)
- 450 g hakket oksekød
- 400 g sorte bønner (uden vædden)
- 200 g revet ost (f.eks. blanding af mozzerella og cheddar)
- Olivenolie (til stegning)
- Creme fraiche (til servering - valgfrit)
- Avocado (i tern til servering - valgfrit)
Sådan gør du
Sauce:
- Blend alle ingredienserne til saucen i en blender.1 dåse hakkede tomater, 1 dl vand, 1 spsk olivenolie, 1 lille løg, 2 fed hvidløg, 2-3 spsk chilipulver, 1 spsk spidskommen, 1 tsk cayennepeber, 1 spsk paprika, 1 tsk oregano, 1 tsk salt
Mexikansk risret:
- Skræl sød kartoffel og skær den i små tern. Vend i olivenolie og krydre med salt og peber. Bag ved 225 grader (alm. ovn) i 15 minutter på en bageplade beklædt med bagepapir.300 g sød kartoffel, 3 spsk olivenolie, Salt og peber
- Kog imens risene i vandet efter anvisning på pakken.2 dl parboiled ris, 3 dl vand
- Hak løget fint og pres hvidløget. Svits dem sammen med majs i olivenolie i en stor gryde eller sauterpande ved middelhøj varme i 5 minutter, rør indimellem.1 stort løg, 2 fed hvidløg, 200 g majs, Olivenolie
- Tilsæt hakket oksekød og steg, til det er gennemstegt. Tilsæt sorte bønner, saucen, risene, de søde kartofler og vend det hele rundt.450 g hakket oksekød, 400 g sorte bønner
- Fordel risretten i et ovnfast fad (cirka 23 x 33 cm) og drys med ost. Bag ved 200 grader i 15-20 minutter, til osten er gylden.200 g revet ost
- Server evt. med avocadotern og creme fraiche.Creme fraiche, Avocado
































