Quinoasalat med sød kartoffel, grønkål og tranebær

Denne farverige efterårssalat er perfekt med et stykke magert kød til. Salaten mætter godt med masser af korn og grønt og har lidt ekstra sødme fra tørrede tranebær.
Efterårssalat med quinoa fra Bageglad

Det er blevet rigtig koldt udenfor og nu hvor Halloween er overstået kan man mærke, at julen venter lige rundt om hjørnet. Jeg elsker jul og jeg går all in på julemad- og kager, så for at min ret sensitive mave ikke skal gå helt i selvsving kan jeg godt lide at spise ekstra sundt op til og lige efter jul. Det bliver ofte i form af lækre salater med magert kød eller fisk til.

Denne efterårssalat er perfekt til formålet. Den er mættende fordi den har godt med korn i og de søde kartofler giver også ekstra fylde. Og så ser den bare indbydende og fin ud med de friske farver, så hvis du som jeg er sådan en, der også spiser med øjnene, er dette en salat for dig.

Quinoa salat opskrift

For mig er grønkål sådan en ting, der har krævet lidt tilvænning. Det er jo ekstremt sundt og ser indbydende ud med den kraftige grønne farve, så jeg satte mig for, at lære at elske det. Først proppede jeg det i grønne smoothies og efterfølgende begyndte jeg at komme mere og mere i salaterne – og nogle måneder senere er jeg nu der hvor jeg spiser det med glæde! Er du ikke så meget for grønkål kan det erstattes af en blanding hovedsalat og ruccola eller lignende.

Salaten indeholder quinoa, som lægger en god bund. Jeg elsker elsker ELSKER quinoa og koger det altid med en lille smule boullion for at give lidt smag til de små korn. Det kan selvfølgelig undlades.

Salaten får lidt sødme af de sprødstegte søde kartofler og tørrede tranebær, og jeg synes personligt ikke, at der er brug for dressing. Man kan evt. supplere med en olie-citron dressing hvis man synes.

Efterårssalat med quinoa fra Bageglad

Opskrift

Efterårs quinoasalat

Lækker og fyldig efterårssalat med sød kartoffel, quinoa og grønkål. De tørrede tranebær tilfører en god sødme til salaten.
Tid i alt: 25 minutter
Mængde: 2 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 1 dl quinoa
  • ¼ terning grøntsagsbuillon
  • 1 mellemstor sød kartoffel
  • Smør til stegning
  • 50 g frisk grønkål
  • 100 g tørrede tranebær
  • 50 g græskarkerner

Sådan gør du

  • Kog quinoa efter anvisning på posen (oftest forholdet 1:1). Tilsæt evt. grøntsagsbouillon til kogevandet så quinoaen får lidt smag. Kom quinoaen i en lille skål og lad det køle lidt af.
    1 dl quinoa, 1/4 terning grøntsagsbuillon
  • Skræl den søde kartoffel og skær den i små mundrette tern. Steg ternene ved middelhøj varme i lidt smør til de er sprøde udenpå og møre indeni, cirka 10-15 minutter.
    1 mellemstor sød kartoffel, Smør til stegning
  • Skyl grønkålen, riv den i mundrette stykker og kom den i en salatskål. Tilsæt tørrede tranebær, græskarkerner, afkølet quinoa og sprødstegt sød kartoffeltern.
    50 g frisk grønkål, 100 g tørrede tranebær, 50 g græskarkerner
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke