Bløde pizzasnegle med masser af smag
Hvis der er én ting, vi alle er enige om hjemme hos os, så er det at verdens bedste mad er pizza! Disse brioche pizzasnegle er pizza i børnevenlig, madpakkeklar form, og også et kæmpe hit herhjemme.
Vores ældste datter er startet i skole og skal have madpakke med hver dag, og pizzasnegle er noget af det, hun bliver allermest glad for at finde i madkassen. De smager godt kolde, kan varieres i fyld og er nemme at hive op af fryseren om morgenen. Og ærligt, de voksne er mindst lige så begejstrede for dem!
Denne opskrift på pizzasnegle laves med en briochedej, som giver en ekstra blød og luftig konsistens. Det er især en fordel, når pizzasneglene skal i fryseren og senere spises kolde i en madpakke. Briochedejen holder sig blød og lækker, også efter optøning, og den er nem at arbejde med. Resultatet er pizzasnegle, der holder sig bløde og lækre, også kolde.


Pizzasnegle er perfekte til madpakken
Pizzasnegle er klassisk madpakke-bagværk og det er der gode grunde til! De er nemme at bage i store portioner, billige at lave og fryser rigtig godt.
- Man kan nemt bage mange ad gangen
- De er nemme at fryse og tø op
- De holder sig bløde og saftige
- De er populære hos skolebørn
- De er gode både kolde og lune
Vi har altid pizzasnegle i fryseren med forskelligt fyld. Så er der altid noget klar til sultne eftermiddage eller når madpakken skal være lidt mere spændende end bare rugbrød med leverpostej.
Hjemmelavet børnevenlig pizzasauce
Jeg bruger min egen hjemmelavede pizzasauce til vores pizzasnegle. Den koges ind, så den ikke gør dejen våd. Smagen er mild og balanceret med tomat, hvidløg og basilikum.
Tip: Cherrytomater giver en lidt sødere pizzasauce, som mange børn foretrækker, mens store tomater giver en mere markant tomatsmag. Begge dele fungerer, det handler mest om smag og behag.
Idéer til pizzasnegle toppings
Vore piger elsker hawaii pizza, så det er også deres yndlings pizzasnegle. Vi sørger dog også for at variere det lidt, og her er nogle gode ideer til pizzasnegl variationer.
Vegetar pizzasnegle:
- Majs, oregano og mozzerella (vegetar)
- Revet gouda og mozzerella (vegetar)
- Peberfrugt og mozzerella (vegetar)
- Oliven og mozzerella (vegetar)
Pizzasnegle med kød:
- Skinke, ananas og mozzerella
- Pepperoni og mozzerella
- Kylling i små stykker, majs og mozzerella
- Skinke og mozzerella
- Skinke, majs og mozzerella
- Cocktailpølser skåret i stykker og mozzerella
- Kylling i små stykker, lidt pesto og mozzerella
- Sprødstegt bacon og mozzerella
- Stegt hakket oksekød og mozzerella
- Chorizo i små tern og mozzerella
- Serrano/parmaskinke og mozzerella
Opbevaring og frysning af pizzasnegle
Pizzasnegle fryser rigtig godt, især min opskrift lavet med briochedej. De forbliver bløde og lækre også når de er optøet og spises kolde. Sådan opbevarer og fryser du bedst pizzasnegle:
- Frys dem færdigbagte og helt afkølede
- Tø dem op natten over i køleskabet
- Læg dem direkte i madpakken fra frost
- Lun dem kort i ovn eller mikroovn, hvis du vil servere dem varme

Spørgsmål og svar om pizzasnegle
Kan pizzasnegle fryses?
Ja, pizzasnegle egner sig rigtig godt til frysning. Frys dem når de er færdigbagte og helt afkølede.Hvordan tøs pizzasnegle bedst op?
De kan tø op natten over i køleskabet eller lægges direkte i madpakken fra frost. De er typisk tøet op og klar til at spise ved frokosttid.Kan pizzasnegle spises kolde?
Ja, de smager også godt kolde og er derfor perfekte til madpakker, især til skolebørn.Hvor længe kan pizzasnegle holde sig i fryseren?
Op til 2–3 måneder uden problemer, hvis de er pakket i lufttætte poser.Kan pizzasnegle laves i forvejen til gæster eller fødselsdag?
Ja. Bag dem dagen før eller flere uger før og frys dem ned. Lun dem kort inden servering, hvis de ønskes varme.Kan man bruge tørgær i stedet for frisk gær?
Ja, tørgær kan sagtens bruges. Brug ca. 8 g tørgær i stedet for 25 g frisk gær. Bland tørgæren direkte i melet og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Dejen hæver en anelse langsommere, men resultatet bliver lige så godt.

Opskrift
Brioche pizzasnegle
Ingredienser
Brioche dej:
- 3 dl vand (lunken)
- 25 g gær
- 1 ½ spsk sukker
- 2 tsk salt
- 2 æg
- 700 g hvedemel (cirka)
- 100 g smør (koldt, skåret i tern)
Pizzasauce:
- 2 portioner af min pizzasauce opskrift
Fyld:
- 125 g mozzerella (revet)
- Parmesan (efter smag)
- 100 g skinke (i strimler eller tern)
- 100 g majs (valgfrit)
- Oregano (efter smag - valgfrit)
- 1 æg (til pensling)
Sådan gør du
Brioche dej:
- Rør gær ud i vand i skålen på en røremaskine. Tilsæt sukker, salt og æg og pisk det sammen med et piskeris.3 dl vand, 25 g gær, 1 1/2 spsk sukker, 2 tsk salt, 2 æg
- Tilsæt mel lidt ad gangen imens der æltes på røremaskine med dejkrog. Ælt dejen i 5-6 minutter, til den er elastisk. Tilsæt smør i tern lidt ad gangen imens der æltes videre, indtil dejen bliver blank.700 g hvedemel, 100 g smør
- Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time, til den er dobbelt størrelse.
Pizzasauce:
- Lav imens pizzasaucen efter anvisning i opskriften.2 portioner af min pizzasauce opskrift
Form pizzasnegle:
- Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant på cirka 40x60 cm og 5 mm tyk.
- Fordel pizzasaucen i et tyndt lag ovenpå med en dejskraber.
- Drys med revet ost, revet parmesan efter smag, skinke og evt. majs og oregano.125 g mozzerella, Parmesan, 100 g skinke, 100 g majs, Oregano
- Rul dejen stramt sammen til en meget lang pølse. Skær snegle cirka 2 cm bredde med en skarp kniv og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir – 9 pizzasnegle per plade.
- Lad pizzasneglene efterhæve i 30 min.
- Pensl pizzasneglene med æg og bag dem 1 plade ad gangen ved 200 grader (alm. ovn) i 12-15 minutter. Lad dem køle helt af på en bagerist.1 æg
Noter
Opskriften kan sagtens halveres.


























