Vegetarburgere med kikærtebøffer

Lav de lækreste hjemmelavede vegetarburgere med disse sprøde kikærtebøffer. Det er super nemt at lave sine egne veggie burgers og de smager langt bedre end de færdiglavede bøffer, man kan købe.
Vegetar burgere med kikærtebøffer fra Bageglad

Vi er en kødædende husstand, omend vi primært spiser kylling og fisk, men vi prøver så vidt muligt at have minimum én kødfri dag om ugen. Der findes så mange lækre vegetariske og veganske retter, at det sjældent er et problem for os at blive mætte med både øjne og mave.

En af favoritterne herhjemme er hjemmelavede burgere med vegetarbøffer, eller veggie burgers, som de også kaldes. Jeg foretrækker faktisk disse frem for en almindelig oksekødsburger (måske lige med undtagelse af, hvis jeg har tømmermænd!) fordi de bare smager så sindssygt godt og min mand er suveræn til at lave dem.

Disse vegetarburgere er med hjemmelavede kikærtebøffer, der er en million gange bedre end de færdiglavede, man kan købe i supermarkedet. Det er helt klart tiden værd at lave dem selv. Her følger opskriften på vores yndlings veggie burgers!

Hvis du går all in på den ultimative smagsoplevelse anbefaler jeg, at du bager vores brioche burgerboller til.

Kikærte bøffer opskrift

Vegetar burgere med kikærtebøffer fra Bageglad

Opskrift

Vegertarburgere med kikærtebøffer

Mængde: 4 personer
Udskriv Pin

Udstyr

  • Stavblender og minihakker
  • Rivejern
  • Margrethe røreskål 3L
  • Grillpande

Ingredienser

Kikærtebøffer:

  • 2 ½ dl havregryn
  • 420 g kikærter (1 dåse)
  • 1 squash
  • 50 g champignons
  • 1 forårsløg
  • ½ spsk avocadoolie (kan erstattes med rapsolie)
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk oregano
  • salt og peber
  • 2 æg
  • olie til stegning

Burgerfyld:

  • 4 burgerboller
  • grøn salat
  • 2 tomater
  • ½ agurk
  • 1 avocado

Sriracha aioli:

  • ½ dl mayonnaise
  • 1 tsk lime saft
  • 1 spsk sriracha
  • ½ tsk hvidløgspulver

Sådan gør du

Kikærtebøffer:

  • Hak kikærter og havregryn groft ved brug af en hakler eller food processer - blandingen skal være hakket og ikke en paste.
    420 g kikærter, 2 1/2 dl havregryn
  • Riv squashen groft på et rivejern og pres saften ud med køkkenrulle. Skyl og skær champignons og forårsløg ud i små stykker. Rør den revede squash og champignons sammen med kikærtemassen i en stor skål.
    1 squash, 50 g champignons, 1 forårsløg
  • Tilsæt avocadoolie, hvidløgspulver, cayennepeber, oregano, salt og peber. Tilsæt til sidst æg og rør godt rundt til du får en klistret fars.
    1/2 spsk avocadoolie, 1/2 tsk hvidløgspulver, 1/2 tsk cayennepeber, 1/2 tsk oregano, salt og peber, 2 æg
  • Del farsen i fire. Form hver del til en flad bøf, cirka 1 cm tyk. Frys bøfferne i 15-30 minutter.
  • Opvarm olie på en pande og steg bøfferne i 5-7 minutter på hver side. Læg bøfferne på køkkenrulle for at suge overskydende fedt af inden servering.
    olie til stegning
  • Rør ingredienserne sammen til sriracha aiolien.

Sriracha aioli:

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
    1/2 dl mayonnaise, 1 tsk lime saft, 1 spsk sriracha, 1/2 tsk hvidløgspulver

Samle burgerne:

  • Varm burgerbollerne i ovnen og smør sriracha aioli på dem. Skyl og skær salat, tomater, agurk og avocado i skiver. Saml burgerne og server straks.
    4 burgerboller, grøn salat, 2 tomater, 1/2 agurk, 1 avocado
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke