Festlige julecupcakes
Disse vidunderlige juletræ cupcakes er muligvis de mest julede cupcakes, der findes! Juletræ cupcakes er både festlige og hyggelige at servere i december. De små kager er ikke kun fine at se på, men smager også virkelig lækkert. Jeg har brugt min gode opskrift på chokoladecupcakes, men du kan også vælge vanilje cupcakes eller en krydret variant.
Bag en portion lækre cupcakes
Til dine juletræ cupcakes skal du selvfølgelig bruge en omgang cupcakes. Jeg synes at chokolade cupcakes passer godt til, men du kan naturligvis også bage vanilje cupcakes, kanel cupcakes eller gulerodscupcakes.
Uanset hvilken cupcake opskrift du vælger er det vigtigt, at du fylder dine forme 3/4 op. På den måde får dine cupcakes en lille bue men forbliver forholdsvis flade under bagning, og dette er den bedste base at sætte et juletræ på.
Lad dine cupcakes køle helt af på en bagerist efter bagning. Hvis du sprøjter glasur på en lun cupcake vil glasuren smelte, og ødelægge de fine juletræer.
Tjek hvornår dine cupcakes er færdigbagte
Lav priktesten, hvor du stikker en tandstik i midten af en cupcake. Dine cupcakes er færdigbagte når der ikke længere hænger dej ved.
Sådan laves juletræer med glasur
Det kan se avanceret ud at lave juletræer med glasur, men det er faktisk rigtig nemt når man bruger en vaffel til at udgøre selve træet. Jeg har brugt små kræmmerhuse (færdigkøbte mini isvafler) og placeret dem oven på mine cupcakes. Herefter har jeg sprøjtet grøn glasur med en stjernetylle, så det ligner små juletræer, og til sidst drysset med lidt sne (flormelis).
Når man vil lave juletræer som disse er det vigtigt at vælge kræmmerhuse, som ikke er for store, så de passer til at stå oven på en cupcake. De fleste større supermarkeder sælger dem i en lille størrelse som dem, jeg har brugt. Jeg har fyldt mine kræmmerhuse med M&Ms, så når man bider af juletræet eller tager det af sin cupcake vælter det ud med en overraskelse!
Sådan gør du:
- Rør glasuren sammen og kom 4-5 spsk hvid glasur i en sprøjtepose med rund tylle (eller klip blot hul i posen).
- Farv den resterende glasur grøn med pastafarve. Brug en lille paletkniv til at smøre den grønne glasur over hele ydersiden af kræmmerhusene – det behøver ikke være helt glat og perfekt. Gentag med alle kræmmerhusene. Fyld resten af den grønne glasur i en sprøjtepose med en lille stjernetylle.
- Sprøjt en ring af hvid glasur langs kanten af hver cupcake. Læg M&Ms i midten af ringen og placer de grønne kræmmerhuse ovenpå.
- Sprøjt små tutter af grøn glasur rundt om kræmmerhusene (start fra bunden og arbejd dig opad), så de ligner juletræer, og drys til sidst med flormelis.






Opskrift
Juletræ cupcakes
Ingredienser
Chokolade cupcakes:
- 85 g mel
- 100 g sukker
- 25 g kakao
- ½ tsk vaniljesukker
- ¼ tsk natron
- ½ tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- ½ dl vegetabilsk olie
- 1 dl kærnemælk*
- ½ æg (sammenpisket)
- 1 dl vand (meget varmt)
“Sne” glasur:
- 2 dl flormelis
- 60 g smør (blødt)
- ½ tsk vaniljesukker
- ½ dl piskefløde
Juletræer:
- 120 g smør (blødt)
- 1 ½ tsk vaniljeessens
- 12 dl flormelis 1 1/2 pakke cirka
- 7-8 spsk mælk
- 8 kræmmerhuse (eller mini isvafler)
- M&Ms (eller andet slik til fyld)
- Flormelis (til pynt - valgfrit)
Sådan gør du
Chokolade cupcakes:
- Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn). Rør mel, sukker, kakao, vanillesukker, natron, bagepulver og salt sammen i en skål, gerne skålen på en røremaskine.85 g mel, 100 g sukker, 25 g kakao, 1/2 tsk vaniljesukker, 1/4 tsk natron, 1/2 tsk bagepulver, 1 knivspids salt
- Pisk olie, kærnemælk og æg sammen med piskeris i en anden skål. Hæld så de våde ingredienser over i de tørre ingredienser og rør godt med et piskeris eller ved middelhøj hastighed på røremaskinen.1/2 dl vegetabilsk olie, 1 dl kærnemælk*, 1/2 æg
- Tilsæt meget varmt vand lige inden bagning og rør, til du får en ensartet og meget tynd dej.1 dl vand
- Fordel delen i muffinsforme som sættes i en muffinspande**. Formene skal fyldes 3/4 op.
- Bag cupcakesene ved 180 grader (alm. ovn) i 18-22 minutter. Lad være med at åbne ovnen undervejs. Cupcakesene er færdige når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten af en cupcake.
- Tag cupcakesene ud og lad dem køle helt af på en bagerist.
“Sne” glasur:
- Pisk blødt smør og flormelis med en elpisker i en lille skål til du får en krummelignende blanding. Tilsæt vanillesukker og piskefløde og pisk, indtil du får en luftig flødeskumslignende glasur.2 dl flormelis, 60 g smør, 1/2 tsk vaniljesukker, 1/2 dl piskefløde
- Kom glasuren på en sprøjtepose med en rund tylle (eller klip et hul hvis du ikke har en rund tylle).
- Sprøjt en ring af hvid glasur langs den øverste kant af hver cupcake.
Juletræer:
- Pisk blødt smør og vanilleessens sammen til det er luftigt med elpisker eller på en røremaskine. Tilsæt flormelis og mælk skiftevis og pisk, indtil du har en cremet smørcreme, som kan holde formen men er blød nok til at blive sprøjtet**. Tilsæt grøn og evt. lidt sort pastafarve og rør, indtil farven er helt jævnt fordelt i smørcremen.120 g smør, 1 1/2 tsk vaniljeessens, 12 dl flormelis, 7-8 spsk mælk
- Smør et tyndt og groft lag grøn smørcreme på kræmmerhusene med en lille paletkniv.8 kræmmerhuse
- Læg M&Ms (eller andet slik) i det lille hul i midten af cupcakesene. Sæt et kræmmerhus oven på midten af hver cupcake. Sørg for, at de står lige.M&Ms
- Stil cupcakesene i køleskabet i 10 minutter, så smørcremen størkner.
- Fyld resten af den grønne smørcreme på en sprøjtepose med en lille stjernetylle.
- Start fra bunden af hvert kræmmerhus (den brede ende) og sprøjt stjerner hele vejen rundt. Fortsæt derefter opad med en række ad gangen indtil du når toppen. På toppen kan du sprøjte én større stjerne på spidsen af kræmmerhuset.
- Stil cupcakesene i køleskabet i minimum 10 minutter, så smørcremen størkner.
- Lige inden servering drysses flormelis på juletræerne gennem en sigte, så det ligner sne.Flormelis































2 kommentarer
Vil man kunne lave cupcakes’erne dagen forinden og stadig have den svampede effekt, hvis ja hvordan obevares de bedst til dagen efter.
Skal bruge dem om fredagen og tænker at lave cupkaes om onsdagen og færdigører dem om torsdagen og give dem om fredag .
Hvad er dit bedste tip /bud
Hej Tina
Ja det kan du godt, de er også gode dagen efter. Bag dem, lad dem køle helt af og kom dem så i en frysepose eller pak dem ind i plastikfilm og opbevar dem på køkkenbordet.
Jeg kan dog høre at du vil bage dem to dage før servering, så bliver de lidt kedelige. Så er det bedre at fryse dem og tø dem op på dagen.