En rigtig amerikansk cherry pie
Hvis du elsker kirsebær lige så højt som jeg vil du elske denne amerikanske cherry pie! Min cherry pie består af en ægte amerikansk pie dej, som er sprød og flagende – selvfølgelig med et smukt mønster på toppen – og så er den fyldt med så mange søde kirsebær, som jeg overhovedet kunne få plads til!
Hvis du er så heldig at have et kirsebærtræ i haven, og du har nået at høste inden fuglene fik fornøjelsen, så må du straks i gang med en kirsebærtærte. Cherry pie er en utroligt lækker tærte fordi den har syren og sødmen fra kirsebærrene sammen med en sprød og smørbaseret pie dej, som komplimenterer hinanden rigtig godt.
Den perfekte pie dej
Hvis du nogensinde har smagt en ægte amerikansk pie, så vil du forevigt huske den flagende, smørbagte piedej. Amerikansk pie dej har nemlig den mest fantastiske sprøde konsistens, som passer perfekt itl det bløde fyld.
Amerikansk pie dej er supernem at arbejde med hvis den holdes kold. Derfor skal pie dej laves med koldt smør og man skal ikke røre for meget ved den med hænderne, da man jo tilfører dejen varme fra hænderne. Den kræver også flere ture i køleskabet så ventetiden er noget man må tage med, når man arbejder med en ægte pie dej.
Men tro mig, det er ventetiden værd når resultatet bliver den fantastiske flagende pie dej, som både smager og ser vidunderlig ud!
Hemmeligheden bag sprød pie dej
Den hemmelige ingrediens i perfekt pie dej er isvand. For at dejen holdes så kold som muligt skal der tilsættes iskoldt vand til dejen og man skal undgå at røre for meget ved den med fingrene. Fokus på kulde, kulde, kulde!
Kirsebærfyld
Der er en stor mængde kirsebær i denne lækre pie og derfor er bærrene selvfølgelig afgørende for tærtens gode smag. Man kan i princippet bruge alle sorter af kirsebær til en cherry pie. Det vigtigste er, at de er store nok til, at du kan komme til at fjerne stenene uden at smatte kirsebærrene helt ud. Nogle kirsebærsorter er meget små og det gør det udfordrende. Men et helt smattet kirsebærfyld har ikke nok bid (synes jeg personligt).
Der findes masser af lækre kirsebærsorter, som vokser i de danske haver. Det sagt kan man naturligvis også bruge kirsebær, man har købt i et supermarked. Uanset hvad, så skal du gå efter mørke modne kirsebær, da disse har mest sødme. Hvis det er tidligt på sæsonen får du ikke den samme dybe smag fra kirsebærrene og du er nødt til at kompensere med en del mere sukker for ikke at få en for sur tærte. Smag fyldet til og vurder!
Flere lækre tærter:
- Små passionsfrugttærter
- Citron- og hindbærtærter
- Små jordbær rabarbertærter med vanilje
- Klassisk amerikansk apple pie
- Blåbær pie
Cherry pie
Ingredienser
Pie dej:
- 350 g mel
- 2 tsk sukker
- 1/4 tsk salt
- 230 g koldt smør
- 1 1/2 dl isvand*
Kirsebærfyld:
- 1 kg modne kirsebær**
- 3 spsk majsstivelse
- 150 g sukker
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 1/2 tsk vaniljesukker
Pensling:
- 1 æg
Fremgangsmåde
Pie dej:
- Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i små stykker og tilsæt det til skålen. Det er vigtigt, at smørret er koldt direkte fra køleskabet. Brug en mørdejsblander, food processor eller to gafler til at hakke smørret i små stykker, så blandingen ligner grove krummer. Tilsæt isvand lidt ad gangen under omrøring.350 g mel, 2 tsk sukker, 1/4 tsk salt, 230 g koldt smør, 1 1/2 dl isvand*
- Når dejen samler sig, læg den på en let melet bordplade og ælt med hænderne. Dejen skal føles fugtig, men ikke klistret eller meget våd. Ælt indtil dejen er ensartet, men ikke så længe, at den bliver varm.
- Del dejen i to, pak hver del ind i plastikfilm, og stil dem i køleskabet i mindst 2 timer.
Kirsebærfyld:
- Fjern stenene fra kirsebærrene ved hjælp af et værktøj beregnet til formålet eller et sugerør, der presser stenen ud. Kirsebærrene kan halveres i processen, det er fint.1 kg modne kirsebær**
- Vend kirsebærrene i majsstivelse, sukker, citronsaft og vaniljesukker og lad det stå og trække imens du laver dejen. Fyldet vil frigive saft imens.3 spsk majsstivelse, 150 g sukker, 1 spsk friskpresset citronsaft, 1/2 tsk vaniljesukker
Samle tærten:
- Tag en portion dej ud af køleskabet og fjern plastikfilmen. Rul dejen ud på en let melet bordplade til en cirkel på cirka 26 cm i diameter. Rul fra midten og udad, og løft dejen indimellem for at sikre, at den ikke hænger fast.
- Læg forsigtigt dejen i tærteformen, startende fra midten og ud mod kanterne. Pres let ned ved kanterne, så dejen fylder formen pænt.
- Fordel kirsebærfyldet i tærtebunden.
- Tag den anden portion dej ud af køleskabet og fjern plastikfilmen. Rul dejen ud til en cirkel og udstik eventuelt mønster som vist på billederne. Der skal som minimum prikkes hul med en gaffel, så damp kan slippe ud under bagningen.
- Pisk et æg i en skål og pensl tærtedejen grundigt med ægget.1 æg
- Bag tærten i en forvarmet ovn ved 200 grader (alm. ovn) i 20 minutter. Sænk derefter temperaturen til 180 grader og bag yderligere 30-35 minutter. Dæk eventuelt kanterne med folie, hvis de begynder at blive for mørke. Tærten er færdig, når den er flot gylden.
Noter
**650 g uden sten
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar