En klassisk blinis opskrift
Jeg har en svaghed for mad i mundrette bider. Jeg synes det ser så fint ud når man serverer en masse små lækkerier på fad, især til en middag eller fest! Blinis er en af disse mundrette klassikere, som jeg ofte serverer som forret eller snack til festlige begivenheder. De er også et hit til brunch!
Blinis er nemme at lave, og fordelen er at de kan laves lang tid i forvejen og fryses, så det eneste man skal ved servering er at komme toppings på. Det gør blinis til en storfavorit når der skal laves forret eller snacks til mange.
Længere nede på siden finder du min opskrift på blinis, som jeg har udviklet til at få perfekte små, flade blinis med bid og god smag.
Hvad er blinis?
Blinis er små pandekager, der laves med boghvedemel, og fungerer som små brød man kan komme forskellige toppings ovenpå.
Toppings til blinis
Udover den virkelig lækre smag, som blinis har, så elsker jeg også at de er så alsidige. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke toppings, man kan komme på sine blinis. Den klassiske blinis topping er en skefuld creme fraiche, kaviar og lidt dild. Men blinis passer også godt til andre typer toppings, f.eks.:
- Laks og creme fraiche med honning eller guacamole
- Stenbidderrogn, rødløg og creme fraiche
- Pesto, parmaskinke og gedeost
- Røget laks, avocado og dild (se opskrift nedenfor)
- Hvidløgsstegte svampe og hummus
- Parmaskinke og pestocreme

Hvordan steger man blinis?
Blinis er nemme at lave. Man rører en nem pandekagedej (se opskriften længere nede på siden) og så skal de steges – i smør! Man kan bruge en blinispande beregnet til formålet, hvis man vil sikre sig helt ensartede blinis i samme størrelse, eller man kan køre den på øjemål på en almindelig pande (det er altså nemt nok).
Hvad angår størrelsen på dine blinis skal du huske, at målet er små og mundrette. Tænk golfbold fremfor tennisbold når du skal dosere dejen. Én spiseskefuld dej passer fint til en fin lille rund blinis.
Steg dine blinis ved middelhøj varme i smør og vend dem undervejs, så de også får farve på den modsatte side.
Hvornår ved jeg, at det er tid til at vende mine blinis?
Når du kan se bobler på overfladen er det tid til at vende dem! Dette er tegn på, at de er næsten gennembagte.


Opskrift
Blinis med laks og avocado
Udstyr
- Blinispande
- Pandekagepande
- Margrethe røreskål 3L
- Margrethe røreskål 4L
Ingredienser
Blinis:
- 1 dl boghvedemel
- 1 ½ dl hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- 20 g smør
- 1 æg
- 2 dl mælk
- Smør til stegning
Blinis fyld:
- 2 bløde avocadoer
- ½ citron (kun saften)
- salt
- 1 spsk creme fraiche eller yoghurt naturel (valgfrit)
- 100 g røget laks
- Dild til pynt
Sådan gør du
- Rør boghvedemel, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.1 dl boghvedemel, 1 1/2 dl hvedemel, 1/2 tsk bagepulver, 1/2 tsk salt
- Smelt smørret og lad det køle lidt af. Rør det smeltede smør sammen med æg og mælk i en anden skål. Rør nu de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser.20 g smør, 1 æg, 2 dl mælk
- Steg blinis i smør ved middelhøj varme på en blinispande eller en almindelig pande. Hvis du bruger en almindelig pande skal du bruge 1 spiseskefuld dej per pandekage. Vend pandekagerne når der begynder at vise sig bobler på overfladen. Lad pandekagerne køle af på en tallerken.Smør til stegning
- Mos avocadoerne med citronsaft og salt i en lille skål, til du får en blød avocadocreme. Tilsæt evt. creme fraiche eller yoghurt (kan undlades). Fordel 1 teske avocadocreme på hver blini.2 bløde avocadoer, 1/2 citron, salt, 1 spsk creme fraiche eller yoghurt naturel
- Skær laksen ud i mindre stykker og fordel et lille stykke laks på hver blini. Pynt blinis med dild og server straks.100 g røget laks, Dild til pynt



























7 kommentarer
Hej Bageglad.
Billederne med blinis, avocado og laks ser virkelig lækre ud. Hvis jeg laver blinis dagen før, hvordan skal de så opbevaret så de stadig er gode når de skal bruges?
Mvh Jens Due
Kan jeg mon forberede dem tidligere ,fryse ned og tage op, inden brug ?
Hej
Skal lave blinis og har set jeres opskrift. Skal dejen ikke hæve ?
Vh Anne-Mette
Hej! Nej det skal den ikke 🙂 de bliver flade ligesom små amerikanske pandekager.
Super – tak for hurtig svar. Godt nytår 🌟
Hej. Hvor mange blinis blir der ud af ovenstående opskrift ?
Hej Jette
Der bliver cirka 25 stk, som også står i opskriften 🙂 Rigtig god fornøjelse.