10 (u)hyggelige opskrifter til Halloween

Halloween nærmer sig og det er tid til (u)hyggelig bagning! Her får du 10 af mine bedste Halloween opskrifter, der både smager fantastisk og ser uhyggeligt fine ud. Perfekte til halloweenfesten, efterårshygge med børnene eller en sjov bagedag derhjemme.
10 bedste Halloween opskrifter

De sjoveste og bedste Halloween opskrifter

Når mørket falder på i oktober, og vinden suser udenfor, er der ikke noget bedre end at tænde et par stearinlys, finde forklædet frem og bage noget (u)hyggeligt! Halloween er den perfekte anledning til at slippe fantasien løs i køkkenet, uanset om du skal holde fest, lave noget sjovt med børnene eller bare har lyst til at hygge dig med lidt chokolade og glasur.

Her har jeg samlet 10 af mine bedste Halloween-opskrifter, lige fra små gys og spindelvævs-islagkager til græskarsuppe, der varmer på en råkold efterårsaften. Nogle er nuttede, andre lidt skræmmende, men alle smager fortryllende!

1
Halloween spøgelse cupcakes fra Bageeglad
Spøgelse cupcakes til Halloween
Disse (u)hyggelige spøgelse cupcakes er perfekte til Halloween! En svampet og let chokolademuffin fyldt med en overdådig mørk chokoladeganache. Prikken over i'et er den italienske marengs, som er let som en sky!
Se opskriften
2
Edderkop islagkage til Halloween
Edderkop islagkage til Halloween
En smuk og (u)hyggelig islagkage, perfekt til Halloween. Med Oreo kiksebund, chokoladeis og mango-hindbær sorbet. Pyntet med masser af edderkopper!
Se opskriften
3
Kat oreo cupcakes
Sorte katte cupcakes til Halloween
Sjove katte cupcakes til Halloween! Lækre, svampede chokolade cupcakes med smørcreme og Oreos, pyntet som (u)hyggelige katte.
Se opskriften
4
Græskarsuppe opskrift fra Bageglad
Cremet hokkaido græskarsuppe
En lækker, tyk og cremet græskarsuppe som er rig i smag og mæthed. Den kan serveres med creme fraiche og et stykke brød til. 
Se opskriften
5
Halloween brownies med spindelvæv
Halloween brownies med spindelvæv
Lækre brownies med mørk chokolade ganache og spindelvæv mønster, som er nemt at lave. Perfekte brownies til Halloween!
Se opskriften
6
Halloween småkager
Halloween småkager
Disse (u)hyggelige og festlige Halloween småkager er et sjovt indslag og virkelig hyggelige at lave sammen derhjemme.
Se opskriften
7
Chokolade Halloween cupcakes fra Bageglad
Chokolade cupcakes til Halloween
De luftigste og lækreste chokolade cupcakes med en kraftig mørk chokoladecreme og pyntet med orange M&Ms for at skabe festlig Halloween stemning.
Se opskriften
8
Halloween marengs fra Bageglad
Halloween marengs
Farv og pynt marengs og form til disse skønne bagte Halloween marengs. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du kan lave sjove marengs til Halloween.
Se opskriften
9
Edderkop cupcakes til Halloween fra Bageglad
Edderkop cupcakes
Skab (u)hyggelig stemning med disse sjove edderkop cupcakes. Chokolade-krybbene er lavet af chokolade og sidder på svampede chokolade cupcakes med pisket smørcreme.
Se opskriften
10
Græskarkage til Halloween fra Bageglad
Græskarkage
En meget svampet og lækker græskarkage som holder sig god i flere dage. Græskarkagen kan pyntes med fondant græskar og hakkede valnødder og skabe (u)hyggelig Halloween stemning.
Se opskriften

Halloween opskrifter til børn og voksne

Jeg håber du har fået lyst til at trylle lidt (u)hygge frem i køkkenet! Halloween behøver nemlig ikke kun være slik og skræk, men handler også om duften af friskbagt bagværk, grinende børn og varme drikke i krus, mens regnen trommer på ruden.

De fleste af disse Halloween opskrifter kan sagtens laves sammen med børn: pynt med glasur, lim sukkerøjne på eller brug udstikkere til at forme småkager som spøgelser og græskar. Det gør det ekstra sjovt og helt perfekt som familieaktivitet i efterårsferien.

Uanset om du går all in på kostumer og pynt, eller bare vil have en stille aften med lidt Halloween-hygge, lover jeg, at du finder noget her, der får smilet (eller måske et lille gys) frem. Rigtig god fornøjelse – og trick or treat!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke